DI om valgkampen: Vi har ikke et valg
26.2.2026 12:48:22 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Hvis politikerne vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse, og det kan ingen politikere løbe fra, lyder det fra Dansk Industri

Danmark står et godt sted lige nu, men verden er historisk usikker, og det mærker mange i hverdagen: Hackerangreb, trusler om told, elendig europæisk konkurrencekraft, brudte forsyningskæder og investeringer, der går uden om Danmark. Derfor kan vi ikke tage morgendagen for givet, lyder det fra Dansk Industri (DI), og det bør den kommende valgkamp afspejle.
- Vi har ikke et valg. Det kan lyde paradoksalt i en valgkamp, men pointen er, at uanset, hvem vi stemmer på, skal der være råd til at sikre fremtidens velfærd og forsvar og alle de nye politiske forslag, som politikerne også gerne vil bruge penge på, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
- Et valg er en fest for demokratiet, men det må ikke blive forbrugsfest. Jeg er sikker på, at danskerne også ser og er optagede af behovet for at sikre velstand og ansvarlige, langsigtede løsninger, der skal udvikle vores velstående samfund.
Regeringens 2035-plan er næsten blottet for tiltag om, hvordan erhvervslivet sikrer arbejdspladser og bliver rustet til den usikre og truende geopolitiske situation, der udfordrer samfundet og den langsigtede finansiering af velfærden. Samtidig taler flere partier for at hæve skatterne og finde flere penge i danskernes lommer.
- Det er for fattigt, når partier og politikere nærmest pr. automatik peger på skattestigninger, når der skal findes flere penge. I stedet for at komme med ideer til at udvikle og modernisere Danmark, så bruger man energien på at opfinde nye skatter som formueskat og avanceskat på boliger.
- Hvis vi vil beholde arbejdspladser og velstand i Danmark, hvis vi vil sikre velfærd til alle, og hvis vi vil kunne forsvare os selv, så skal virksomhederne have bedre betingelser for at skabe værdi. Det er kun sådan, vi kan sikre os i en usikker verden. Det er ikke en mulighed at lade stå til, siger DI-direktøren.
- Vi har ikke et valg, og politikerne har ikke et valg, hvis de vil levere på deres valgønsker, beholde arbejdspladser og sikre Danmark. Det er vigtigt for alle at huske, når der i en valgkamp skal uddeles gaver.
- Virksomhederne og deres medarbejdere har bidraget helt ekstraordinært til fælleskassen og sikret, at politikerne har haft et helt enestående stort økonomisk råderum, som har betydet, at næsten alt har været politisk muligt uden svære prioriteter og fravalg, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Så god er verden bare ikke mere. Danmark bliver presset fra alle sider, og hvis ikke vi går målrettet efter at gøre den økonomiske kage større, så kan vi ikke skære flere skiver af den til gavn for alle danskere.
Læs mere på om valg og fravalg på di.dk/folketingsvalg
Kontakter
For yderligere kontakt DI's pressetjeneste på tlf. 3377 4500.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: V og K bør konstruktivt afsøge regering der tør tage ansvar i vanskelig tid11.4.2026 07:10:05 CEST | Pressemeddelelse
Når det blæser ude i verden og båden gynger, er det afgørende for Danmarks fremtid med erfarne folk på broen, som både evner at håndtere globale kriser og kan sikre en økonomisk ansvarlig og reformvillig modernisering af Danmark. Derfor opfordrer Dansk Industris adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen til at V og K også indgår i konstruktive regeringsdrøftelser.
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum