Samler ti års forskning: Nyt studie forklarer, hvorfor børn går tidligere i puberteten

Et nyt dansk studie samler ti års forskning i en af verdens største og mest detaljerede pubertetskohorter, og peger på tre hovedkonklusioner:

1. Puberteten kommer tidligere
Sammenlignet med deres mødre får danske piger i dag tidligere menstruation. Også hos drenge ses tegn på tidligere pubertetsstart end i tidligere danske undersøgelser. Den gennemsnitlige forskydning er på ca. 3 måneder og stor nok til potentielt at have betydning for både trivsel og senere helbred.

2. Både gener, graviditet og familieliv spiller ind
Tidspunktet for puberteten påvirkes blandt andet af morens alder ved egen pubertet, moderens helbred før og under graviditeten, moderens rygning under graviditeten, overvægt og fedme hos barnet før puberteten samt psykosociale og familiemæssige belastninger som stress, skilsmisse, farfravær og søskendeforhold. Mange af disse faktorer er forbundet med tidligere pubertet – i nogle tilfælde op til 4–5 måneder hos både piger og drenge.

3. Vi kan stole på børnenes egne oplysninger
Børnene vurderede selv deres pubertetsstadier via online spørgeskemaer. Når forskerne sammenlignede svarene med lægeundersøgelser og registerdata, stemte det godt overens. Det betyder, at de selvrapporterede oplysninger så ud til at være valide mål for pubertetsudvikling.

De tre konklusioner bygger på analyser fra den danske Pubertetskohorte, hvor næsten 16.000 børn blev fulgt tæt gennem deres pubertetsudvikling i årene 2012-2021.

En unik dansk pubertetskohorte

Da professor Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet for over ti år siden stillede spørgsmålet: “Kommer danske børn stadig tidligere i puberteten – og hvorfor?”, fandtes der ingen data, der kunne give et solidt svar.

Derfor etablerede hun med støtte fra blandt andre Danmarks Frie Forskningsfond og AUFF Nova Pubertetskohorten – en stor national kohorte med næsten 16.000 børn, som er blevet fulgt tæt gennem deres pubertetsudvikling.

I årene efter har hun sammen med ph.d.-studerende, specialestuderende og postdocs både valideret kohorten og undersøgt en lang række mulige årsager til tidlig pubertet. En ny oversigtsartikel samler hele denne forskningsrejse – “kronen på værket”, som Cecilia Ramlau-Hansen selv udtrykker det.

”Det er helt særligt at kunne se tilbage på mere end ti års arbejde og samle alle brikkerne. Det ser ud til, at pubertetsalderen fortsat er faldende i Danmark i dag, og vi har identificeret en række konkrete forhold i graviditeten og barndommen, der ser ud til at kunne fremrykke tidspunktet for puberteten,” siger Cecilia Ramlau-Hansen.

”Det er unikt, at man har så detaljerede oplysninger”

Pubertetskohorten består af 15.819 piger og drenge født i 2000–2003. De er en del af den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed i Generationer (Danish National Birth Cohort), hvor mødre og børn har bidraget med omfattende oplysninger siden graviditeten.

Fra 2012 til 2021 rapporterede børnene hvert halve år selv om deres pubertetsudvikling mellem 11- og 18-årsalderen, f.eks. om brystudvikling, kønsbehåring, menstruation, stemmeforandring og første sædafgang.

Det har givet forskerne en sjælden mulighed for at kombinere viden om pubertetsforløb med informationer om alt fra graviditetsforhold til barnets hverdag og psykiske trivsel.

”Det er unikt, at man har så detaljerede oplysninger både før og under puberteten for så mange børn. Det har givet os en helt enestående mulighed for at identificere faktorer og forhold, der kan medføre tidligere pubertet,” siger Cecilia Ramlau-Hansen.

Hvorfor er viden om tidlig pubertet vigtig?

Tidlig pubertet er ikke kun et spørgsmål om, hvornår piger får menstruation, eller drenge får stemmeskift. Forskningen fra Pubertetskohorten og andre lande viser, at tidlig pubertet kan have konsekvenser langt ind i voksenlivet.

Den er blandt andet forbundet med øget risiko for overvægt og type 2-diabetes, hormonrelaterede kræftformer og dårligere mental trivsel i ungdomsårene.

Resultaterne er derfor relevante for både sundhedsprofessionelle, forskere og politikere, der arbejder med børns sundhed og udvikling.

”Når biologiske og sociale forhold tidligt i livet påvirker pubertetsalderen, bliver puberteten også et signal om børns samlede opvækstvilkår. Det er viden, der kan bruges i både forebyggelse, rådgivning og til at identificere børn, som kan have brug for ekstra opmærksomhed,” siger professor Cecilia Ramlau-Hansen, og tilføjer:

”Nogle af de risikofaktorer for tidligere pubertetsudvikling, som vi har identificeret, kan vi ikke ændre på. Det gælder fx for den genetiske disposition. Men andre risikofaktorer, som f.eks. overvægt i barndommen og rygning i graviditeten, kan vi faktisk gøre noget ved. Det giver håb for, at udviklingen mod stadig tidligere pubertet kan bremses.”

Næste kapitel: fra årsager til konsekvenser

Artiklen i International Journal of Epidemiology samler de første ti års forskning i Pubertetskohorten. I den tid har forskerne etableret kohorten, valideret data og undersøgt årsagerne til tidligere pubertet. Men forskningsrejsen fortsætter:

Deltagerne er nu unge voksne og følges videre i nationale registre og med nye spørgeskemaer. Det giver mulighed for at undersøge, hvilken betydning tidspunktet for puberteten har for f.eks. fysisk og psykisk helbred og for fertilitet og reproduktion i voksenlivet.

”Vi har lært meget om, hvorfor børn i dag kommer tidligere i puberteten. Men vi er kun lige begyndt at forstå, hvad tidspunktet for puberteten betyder for voksenlivet. Det næste vigtige skridt er at undersøge sammenhængen med mental trivsel og fertilitet senere i livet, og vi er allerede i gang,” siger Cecilia Ramlau-Hansen.

Det videre arbejde understøttes blandt andet af en Ascending Investigator-bevilling fra Lundbeckfonden og et ERC Synergy Grant fra EU.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er en oversigtsartikel baseret på Pubertetskohorten, en subkohorte af Bedre Sundhed i Generationer (Danish National Birth Cohort).
• Hovedfundet er, at alderen ved pubertet fortsat er faldende blandt danske piger og drenge, og at en række biologiske og psykosociale faktorer kan fremrykke tidspunktet med op til 4–5 måneder – f.eks. moderens alder, rygning og belastninger i familien.
• Studiet er gennemført af forskere ved Aarhus Universitet: Anne Gaml-Sørensen, Andreas Ernst, Nis Brix, Lea Lykke Harrits Lunddorf, Anne Hjorth Thomsen og Cecilia Ramlau-Hansen (PI).
• Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), AUFF Nova og ERC Synergy Grant (BIOSFER).
• Resultaterne er offentliggjort i en fagfællebedømt artikel i International Journal of Epidemiology.
• Data stammer fra Danish National Birth Cohort (DNBC). Forskere kan ansøge via DNBC’s dataadgangsprocedure.

 

Kontakt
Professor Cecilia Ramlau-Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: +45 26 29 57 15
Mail: chrh@ph.au.dk