Greve tog imod ny Lidl med fuldt hus: Lokalkendt butikschef klippede snoren
26.2.2026 11:51:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Stor lokal opbakning og lange køer prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin nye butik på Mosede Strandvej i Greve. Med en lokalkendt butikschef i spidsen har byen fået en moderne dagligvarebutik med fokus på pris, kvalitet og friske råvarer.

Der var kø foran indgangen allerede før åbningstid, da Lidl torsdag morgen åbnede sin nye butik på Mosede Strandvej. Forventningsfulde kunder stod klar til at være blandt de første, der kunne gå på opdagelse i den 1.044 kvadratmeter store butik.
I spidsen stod butikschef Stefan Olsen, som er vokset op i Greve Kommune og har boet i området det meste af sit liv. Han klippede snoren og bød de mange fremmødte kunder velkommen.
Fra første minut var der travlhed i butikken. Indkøbsvognene blev hurtigt fyldt med frisk frugt og grønt, nybagt brød fra bake off afdelingen og et bredt udvalg af dagligvarer og spotvarer. For Stefan Olsen og hans team markerede dagen kulminationen på flere ugers intensivt forberedelsesarbejde.
"Det betyder rigtig meget for mig personligt at få lov til at åbne netop denne butik. Jeg er vokset op i Greve Kommune og kender området indgående, så mange af dem, der kom ind ad døren i morges, er mennesker, jeg enten kender eller har mødt før. Den opbakning, vi har mærket i dag, har været helt fantastisk," siger Stefan Olsen.
Butikken er indrettet med fokus på overblik, effektiv drift og en god kundeoplevelse. Særligt frugt og grønt-afdelingen har fået en central placering, så kunderne bliver mødt af friske varer, når de træder ind i butikken.
"Vi har arbejdet målrettet for at skabe en butik, der fremstår pæn, overskuelig og velassorteret fra første dag. Kunderne kan forvente en stor og indbydende frugt og grønt-afdeling, en stærk bake-off afdeling og et bredt udvalg af både kendte mærker og vores egne kvalitetsprodukter," siger han.
Pris og kvalitet går hånd i hånd i den nye Lidl i Greve. Kæden har de seneste måneder sænket priserne på en række basis og økologiske varer, og ambitionen lokalt er tydelig.
"Vi vil være skarpest på pris og kvalitet i Greve. Kunderne skal opleve, at de får høj kvalitet til lave priser – hver dag. Samtidig skal de møde god service og en butik, de har lyst til at vende tilbage til," siger Stefan Olsen.
Butikken er tobaks- og nikotinfri som led i Lidls langsigtede ambition om at fremme sundere valg i detailhandlen. Med åbningen i Greve runder Lidl mere end 30 butikker uden salg af tobak og nikotinprodukter på landsplan.
Den nye butik er Lidls tredje i Greve.
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 170 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
International pris til Madværket: Lidls danskproducerede skyr naturel kåret som den bedste i Europa10.4.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmarks skyr naturel fra serien Madværket er netop blevet kåret som vinder ved den prestigefyldte European Private Label Awards. Med sejren slår Lidl og Mammen Mejerierne fast, at danskproduceret skyr hører til i den absolutte europæiske topklasse.
Vigtig kundeinformation: Spaghetti-ske fra Livarno home tilbagekaldes1.4.2026 08:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder Spaghetti-ske fra Livarno home, da produktet ikke overholder grænseværdierne for afgivelse af nikkel.
Vigtig kundeinformation vedr. skrabeæg størrelse M 10 stk31.3.2026 13:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder ‘10 Skrabeæg størrelse M’ med bedst før-dato den 23. marts 2026 grundet risiko for salmonella. Dette gælder ikke æg, som er til salg i butikkerne nu.
Kraftfuld teknologi til køkken og husholdning: SILVERCREST og Andre Agassi forener high-tech med menneskelig intuition25.3.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Lidls køkken- og husholdningsbrand SILVERCREST ruller nu ud internationalt med en ny, selvstændig brandidentitet. Som en del af repositioneringen annoncerer SILVERCREST et partnerskab med den tidligere verdensmester i tennis, ottedobbelt Grand Slam-vinder og passionerede amatørkok Andre Agassi, der også bliver ansigtet udadtil i brandets første reklamekampagne.
Lidl og UEFA lancerer unikt strategisk partnerskab17.3.2026 11:46:14 CET | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Schwarz Group udvider deres engagement i europæisk fodbold ved at indgå et langsigtet strategisk partnerskab med det europæiske fodboldforbund (UEFA) – det første af sin slags i UEFAs historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



