L&F: Klimarådets anbefalinger skaber unødig usikkerhed og risikerer at hive tæppet væk under trepartsaftalen
26.2.2026 11:02:02 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Flere af Klimarådets nyeste anbefalinger skaber usikkerhed og går direkte imod flere elementer i den trepartsaftale, der er i gang med at blive implementeret. Man skal sætte ind andre steder, mener Landbrug & Fødevarer.

Klimarådet er kommet med en statusrapport, der på en række punkter vil underminere nogle af de aftaler, der er indgået og ignorere den fremdrift, som allerede er i gang i landbrugssektoren.
Det gælder blandt andet Klimarådets anbefaling om at forhøje CO2-afgiften på husdyr i 2030.
”For os at se ville en forhøjelse af CO2-afgiften på husdyrproduktionen i 2030 være et klart aftalebrud på den trepartsaftale, der er indgået. At ændre forudsætningerne, før reglerne overhovedet er trådt i kraft, er fuldkommen uholdbart, og det ville vi i sagens natur ikke kunne bakke op om,” siger Hans Roust Thysen, der er klimachef i Landbrug & Fødevarer.
Aftalen om CO2-afgiften på husdyrproduktionen skal efter planen genbesøges i 2032.
”Pludselige justeringer er ikke vejen frem mod 2030 og 2035. Det vil gøre det helt umuligt for landmændene at planlægge, investere og udvikle sig, hvis rammerne hele tiden ændres. Der er brug for forudsigelighed og rettidig implementering af de aftaler, der allerede ligger, kombineret med investering i forskning, innovation og nye klimavirkemidler," siger Hans Roust Thysen.
Klimarådet anbefaler også en højere afgift på kulstofrige lavbundsjorde. En anbefaling, som Landbrug & Fødevarer også stiller sig uforstående over for:
”Vi forstår grundlæggende ikke ideen med at forhøje afgiften på kulstofrige lavbundsjorde. Over halvdelen af de 140.000 hektar som samfundet mener skal omlægges, er allerede søgt omlagt, og ansøgningsrunderne er gang på gang overansøgte, fordi landmænd og lodsejere byder ind. Problemet ligger ikke i manglende opbakning, men i manglende ressourcer til at virkeliggøre og godkende projekterne i kommunerne og hos myndighederne. Når en landmand i dag melder et stykke jord ind i et omlægningsprojekt, er situationen alt for ofte, at han eller hun bliver mødt af lang sagsbehandlingstid. Sådan bør det jo ikke være, så det er her man skal sætte ind," siger Hans Roust Thysen.
Nøgleord
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder

Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Ny handelsaftale med USA er godt nyt for dansk fødevareeksport26.3.2026 12:39:17 CET | Pressemeddelelse
Aftalen skaber større vished om vilkårene for handel med USA. I 2025 eksporterede danske landbrugs- og fødevarevirksomheder for 8,5 milliarder kroner til det amerikanske marked.
Gastro Kantiner vinder Årets Grønne Kantinemenu 202624.3.2026 08:54:58 CET | Pressemeddelelse
Gastro Kantiner løb med sejren, da Årets Grønne Kantinemenu for første gang blev kåret i Danmark.
33.000 job på spil: Politikere skyder forbi på dansk griseproduktion23.3.2026 16:36:56 CET | Pressemeddelelse
Fejlagtige tal i TV-debat slører virkeligheden: Griseproduktionen understøtter langt flere job end debat på TV gav indtryk af.
Ekstrem avl har aldrig været noget som dansk landbrug forfølger23.3.2026 15:45:14 CET | Pressemeddelelse
Den danske griseproduktion er ikke udtryk for ekstrem avl. Avlsmålene er ændret markant siden 2021 og går ikke længere mod større kuldstørrelser, men derimod mere livskraftige dyr.
Dansk landbrug holder Nordens fødevareforsyning oppe23.3.2026 13:13:35 CET | Pressemeddelelse
Store nationale forskelle i fødevareforsyningen gør dansk landbrug vigtigt for fødevareforsyningen i Norden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum