Energiforum Danmark

Handlingsprisen 2026 går til Villum Fonden – for at bidrage til at flytte byggeriets grønne dagsorden fra vision til virkelighed

4.3.2026 07:00:00 CET | Energiforum Danmark | Pressemeddelelse

Del

Udvælgelseskomitéen fremhæver fondens brede, langsigtede engagement – og især 1 milliard kroner til forskningsprogrammet CEBE, der kan løfte forskning og innovation i det byggede miljø.

Kunstværk skabt af Ole Videbæk som overrækkes til Villum Fonden i forbindelse med tildelingen af Energiforum Danmarks Handlingspris 2026
Energiforum Danmarks handlingspris 2026 går til Villum Fonden. Kunstværket er skabt af Ole Videbæk og overrækkes til Villum Fonden i forbindelse med tildelingen af Energiforum Danmarks Handlingspris 2026. Foto: Julie Malmstrøm, Kunstværk: Ole Videbæk

Energiforum Danmarks handlingspris gives i år til Villum Fonden for fondens markante og vedholdende indsats for at accelerere den grønne omstilling i byggeriet – ikke mindst gennem en rekordstor bevilling på 1 milliard kroner til det nye forskningsprogram Civil Engineering and the Green Transition in the Built Environment (CEBE), der skal forske i nye løsninger, som kan fremme bæredygtighed i det byggede miljø. Målet med forskningsprogrammet er at udvikle ny viden, metoder og materialer, der kan mindske byggeriets klimabelastning og ressourceforbrug.

Prisen overrækkes onsdag den 4. marts i forbindelse med Energiforum 2026 på Hotel Nyborg Stand.

Energiforum Danmark har gennem mere end 40 år arbejdet i krydsfeltet mellem praksis og rammevilkår. Erfaringen viser på den ene side, at vi ikke når i mål med klimaudfordringerne udelukkende ad frivillighedens vej – men at vi på den anden side også har brug for frontløbere, der tør eksperimentere og udstikke visioner.

Udvælgelseskomitéen har lagt vægt på, at Villum Fonden gennem en flerstrenget indsats har vist en særlig evne til at være en katalysator, der skaber nye veje og styrker både viden og kompetencer i retning af mere bæredygtigt byggeri – fra folkeskolen til erhvervsuddannelser og forskningslaboratorierne.

Fra forskning til kompetencer i hele værdikæden

Med CEBE-programmet etableres et stærkt forskningsmæssigt afsæt for nye løsninger, metoder og dokumentation, der kan løfte bæredygtigheden i det byggede miljø i stor skala. Samtidig bidrager Villum Fondens øvrige initiativer – herunder den nylige bevilling til grønnere erhvervsuddannelser – til, at den grønne omstilling omsættes til konkrete kompetencer i branchens praksis og i den daglige udførelse.

Formand for Energiforum Danmark, Heine Knudsen, udtaler:

“Villum Fonden har med sin historisk store investering på 1 milliard kroner i CEBE-programmet været med til at flytte hele vidensgrundlaget for, hvordan vi udvikler løsninger i byggeriet. Det er en satsning, der rækker langt ud over enkeltprojekter – og som kan accelerere omstillingen i hele det byggede miljø.”

Og Heine Knudsen fortsætter:

“Når der samtidig investeres generelt i uddannelse, fx i grønnere erhvervsuddannelser, styrkes broen mellem forskning og udførelse. Vi har brug for både ny viden og de kompetencer, der kan gøre bæredygtigt byggeri til ny normal i stor skala.”

Bestyrelsesformand i Villum Fonden, Jens Kann-Rasmussen, udtaler:

”Villum Fonden støtter udvikling af viden og kompetencer, der kan sikre en oplyst og mere bæredygtig verden. Vi er enormt glade og stolte over at have modtaget prisen, fordi den understreger betydningen af at investere i det vidensgrundlag, som kan drive reel og varig grøn omstilling i samfundet. Det kræver både ny forskning, stærke partnerskaber og dygtige fagfolk. En særlig tak skal gå til medarbejderne i VKR-Holding, hvis daglige indsats er med til at skabe det økonomiske grundlag, der gør fondens almennyttige arbejde muligt. Vi håber, at vores indsats kan være med til at styrke de mange samarbejder, der skal til for at omsætte bæredygtige løsninger til praksis, herunder i byggeriet, hvor potentialet er stort.”

________________________________________

Årskonference i Energiforum Danmark

Energiforum Danmark afvikler i dagene 3.-4. marts årets store netværksevent og konference inden for grøn omstilling i byggeriet.

Konferencen samler 400 professionelle fra hele byggeriets værdikæde med et fælles mål om at flytte byggeriet i en grønnere og mere bæredygtig retning.

Uddelingen af Energiforum Danmarks handlingspris binder en sløjfe på netværksdagene. Prisen uddeles kl. 14.10 d. 4. marts på Hotel Nyborg Strand i forbindelse med Energiforum 2026.

________________________________________

Energiforum Danmarks handlingspris gennem tiden

Energiforum Danmark har uddelt sin pris (tidligere Energi- og Miljøprisen) siden 1984, og prismodtagerne tæller forskellige personer, virksomheder og organisationer lige fra Novo Nordisk og Connie Hedegaard til Aarhus Kommune og arkitekt Kasper Guldager.

Se mere her: https://www.energiforumdanmark.dk/prisuddelinger/energiforum-danmarks-handlingspris/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kunstværk skabt af Ole Videbæk som overrækkes til Villum Fonden i forbindelse med tildelingen af Energiforum Danmarks Handlingspris 2026
Energiforum Danmarks handlingspris 2026 går til Villum Fonden. Kunstværket er skabt af Ole Videbæk og overrækkes til Villum Fonden i forbindelse med tildelingen af Energiforum Danmarks Handlingspris 2026.
Foto: Julie Malmstrøm
Download
Billede af tekst, hvor der står Energiforum Danmarks Handlingspris 2026 tildeles Villum Fonden
Energiforum Danmarks Handlingspris 2026 tildeles Villum Fonden
Foto: Julie Malmstrøm
Download

Om Energiforum Danmark:

Energiforum Danmark er en medlemsdrevet forening med fokus på netværksdannelse og videndeling. Vi er en uafhængig organisation - både politisk og økonomisk.
Vi varetager vores medlemmers interesser i krydsfeltet mellem energi, bygninger og grøn omstilling.

Følg pressemeddelelser fra Energiforum Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energiforum Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye