IDA: Regeringen mangler en plan B for klimamålene
26.2.2026 11:01:40 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Klimarådets årligt statusrapport slår fast, at regeringens 2030-mål står og vakler, og 2035-ambitionerne stadig mangler en konkret retning. En kommende regering skal hurtigt i arbejdstøjet for at lægge en konkret plan B, lyder det fra IDA-formand.
"Det er bekymrende, at Klimarådet nu vurderer, at vi ikke længere er på vej mod 2030‑målet. Den nuværende regering har taget mange initiativer, men når både reduktionerne halter, og der mangler en konkret plan B, står vi i en situation, hvor tiden arbejder imod os”, siger formand for IDA Laura Klitgaard.
Klimarådets nye statusrapport viser et markant skifte i vurderingen af Danmarks mulighed for at nå 70‑procentsmålet i 2030. Hvor rådet i 2025 vurderede, at målet blev overopfyldt med 1,4 mio. ton, hvis alle aftalte tiltag, virkede som forventet, konkluderer rådet nu, at regeringens klimaindsats ikke længere er nok.
”Klimarådet peger på, at den nuværende politik sandsynligvis ikke reducerer udledningerne tilstrækkeligt, når man tager højde for de mange usikkerheder, der er i fremskrivningerne, og at regeringen er nødt til at fremlægge en konkret plan B for at opnå reduktioner. Det bør være et wake up call”, lyder det fra Laura Klitgaard.
Klimarådet understreger i sin rapport, at en troværdig vej mod målet kræver, at regeringen hurtigt håndterer de centrale risici og usikkerheder, der nu truer fremdriften for at komme i mål med 2030-ambitionerne.
“Der er mange redskaber i værktøjskassen. I IDA er vi særligt optaget af, at elektrificeringen skal tage fart, for elnettet er allerede en begrænset ressource. Vi hører desværre, at projekter, som skal udskifte fossilt forbrug med grøn strøm, står i stampe og venter på at kunne komme på nettet. Det må en kommende regeringen handle på ”, afslutter Laura Klitgaard.
Kontakter
Lasse Loch DavidsenPresserådgiver, IDA
Tlf:24 59 90 65lalo@ida.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum