4 kilometer støjskærm ved Hørning betyder vejarbejde på motorvejene ved Aarhus Syd
26.2.2026 12:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra søndag den 1. marts 2026 går Vejdirektoratet i gang med at opsætte støjskærme langs motorvejene ved Hørning. Arbejdet medfører hastighedsnedsættelse og smalle spor omkring Motorvejskryds Aarhus Syd.

E45-motorvejen ved Aarhus Syd har efter flere år med intensivt vejarbejde fået et ekstra spor i hver retning. Det betyder, at der nu er plads til flere biler – og flere biler betyder ofte mere støj.
Derfor opsætter Vejdirektoratet nu støjskærme for de borgere, der er særligt støjbelastet. Og det gælder blandt andet borgerne i Hørning.
Hørning kan se frem til i alt tre støjskærme på i alt 3,9 kilometer med en højde på 5-7 meter. Sammen med den allerede etablerede støjvold vil skærmene reducere trafikstøjen for de nærliggende boliger.

Trafikale konsekvenser
Arbejdet går i gang søndag den 1. marts, hvor hastigheden sættes ned til 80 km/t på E45 forbi Motorvejskryds Aarhus Syd og på Aarhus Syd Motorvejen mellem E45 og <1> Hasselager V.
På Aarhus Syd Motorvejen vil sporene være indsnævret, men der vil fortsat være to farbare spor i hver retning.
Vejdirektoratet starter med støjskærmen mellem støjvolden og Aarhus Å, langs Aarhus Syd Motorvejen, mens arbejdet med de øvrige to støjskærme går i gang i løbet af foråret og sommeren 2026.
Arbejdet forventes afsluttet i efteråret 2026, og trafikanterne må derfor – igen – væbne sig med tålmodighed på motorvejene omkring Aarhus Syd.
Flere støjskærme på vej
Ud over støjskærmene omkring Hørning opsætter Vejdirektoratet også støjafskærmning ved boligområderne i Ormslev Stationsby, Lyngby, Mundelstrup, Geding og Søften langs tilkørselsrampen mod syd ved Motorvejskryds Aarhus N.
De resterende støjskærme opføres fra efteråret 2026 til sommeren 2027.
Her bliver der opsat støjafskærmning langs E45 ved Aarhus
|
Område |
Type |
Størrelse |
|
Hørning |
Støjskærm og støjvold |
Længde: 3900 m Højde: 7-14 m |
|
Ormslev |
Støjskærm |
Længde: 1500 m Højde: 6 m |
|
Lyngby |
Støjskærm og støjvold |
Længde: 800 m Højde: 6-10 m |
|
Mundelstrup |
Støjskærm og støjvold |
Længde: 800 m Højde: 5-8 m |
|
Geding |
Støjvold |
Længde: 700 m Højde: 8 m |
|
Søften |
Støjskærm og støjvold |
Længde: 600 m Højde: 5 m |

Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Snart bliver det nemmere og hurtigere at komme frem.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk.
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder



Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny asfalt på cykelstier ved Væggerløse22.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 26. oktober til fredag 30. oktober lægger Vejdirektoratet ny asfalt på cykelstierne langs E55 Gedser Landevej ved Væggerløse. Arbejdet betyder, at trafikken bliver reguleret med trafiksignaler, og at cyklister og fodgængere skal benytte den modsatte sti, mens arbejdet står på.
2.500 år gammelt fund vidner om hidtil ukendte konflikter i det vestjyske21.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forud for udbygningen af rute 11 mellem Varde og Korskro er arkæologerne gået i jorden. Her har de fundet uventede spor fra flere tidsaldre, blandt andet huse, grave og en stridsøkse. Mest overraskende er et hulbælte, som kan have været brugt til at blokere fjendtlig indtrængen ad den ældgamle vestjyske færdselsåre.
Dobbelt så meget støjskærm på vej ved Bramdrupdam21.10.2026 12:15:27 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genbruger den nuværende støjskærm og etablerer samtidig knap 1,6 kilometer ekstra støjafskærmning ved Bramdrupdam. Før de nye skærme kan komme på plads, skal den nuværende skærm tages ned for at gøre plads til et ekstra spor på Sønderjyske Motorvej.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Sundvejen ved Faaborg21.10.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag 27. oktober lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Sundvejen ved Faaborg. Arbejdet forventes at vare cirka en uge.
Egensevej spærres tre nætter på grund af broarbejde20.10.2026 14:54:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 26. til onsdag den 28. oktober 2026 spærres Egensevej i Aalborg i begge retninger hver aften og nat kl. 18.00 til 06.00. Trafikken ledes ad en omkørsel, og bilister skal regne med 15-20 minutters ekstra rejsetid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum