Vallensbæk klar med billigere børnepasning
26.2.2026 10:30:14 CET | Vallensbæk Kommune | Pressemeddelelse
Hurtig reaktion på national aftale – mærkbare prisreduktioner på vej

Vallensbæk Kommune har netop besluttet at reducere taksterne på kommunens dagtilbud. Det bliver med andre ord billigere at være småbørnsfamilie i Vallensbæk.
Penge hurtigt videre til borgerne
Beslutningen sker på baggrund af finanslovsaftalen for 2026, hvor regeringen har afsat midler til flere ansatte og lavere forældrebetaling på dagtilbudsområdet. Vallensbæk Kommune er en af de kommuner, der allerede nu omsætter aftalen til konkret handling til gavn for familierne.
- Denne her sag har vi behandlet i det rigtigt hurtige gear, så pengene kan komme ned i borgernes lommer så hurtigt som muligt. De nye takster træder i kraft inden Påske, siger borgmester Henrik Rasmussen.
Nye takster, der gør en forskel
Samtidig med takstnedsættelsen fra april, vil familierne få efterreguleret betalingen for årets første måneder. Der er tale om et fald i taksterne, som uden tvivl vil kunne mærkes hos de berørte familier.
Kommunalbestyrelsen har godkendt følgende nye månedlige takster med virkning fra 1. januar 2026:
• Kommunal dagpleje inkl. frokost: 3.476 kr. (nedsættes fra 4.080 kr.). Samlet takstnedsættelse for hele 2026: 7.248 kr.
• Vuggestue (0–2 år): 2.831 kr. (nedsættes fra 3.323 kr.). Samlet takstnedsættelse for hele 2026: 5.904 kr.
• Børnehave (3–5 år): 1.627 kr. (nedsættes fra 1.910 kr.): Samlet takstnedsættelse for hele 2026: 3.396 kr.
Nyt loft på forældrebetaling
Nedsættelsen af taksterne på børnepasning sker som led i den nationale aftale om at reducere den maksimale forældrebetalingsandel fra 25 procent til 21,3 procent. Samtidig modtager kommunerne statslige midler til at understøtte både lavere betaling og styrket kvalitet i dagtilbuddene.
Med finanslovsaftalen er der nationalt afsat ca. 1,7 mia. kr. til bedre og billigere dagtilbud. Midlerne skal blandt andet bruges til lavere forældrebetaling og til at styrke normeringerne gennem mere pædagogisk personale.
Investeringer i kvalitet
Vallensbæk Kommune forventer at modtage omkring 6,5 mio. kr. i årligt statsligt tilskud. Tilskuddet kan fuldt ud finansiere takstnedsættelsen, og samtidig giver det mulighed for yderligere investeringer i kvaliteten i dagtilbuddene.
- Ud over at sætte taksterne ned, arbejder vi nu videre med at styrke trivsel, udvikling og læring i vores dagtilbud. I løbet af 2026 vil kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvordan vi bedst muligt kan bruge de resterende midler til at skabe værdi for børnene og deres familier, fortæller borgmester Henrik Rasmussen.
Familierne bliver informeret direkte om de nye takster, som også vil fremgå af Vallensbæk Kommunes hjemmeside.
Kontakter
Henrik KragelundKommunikations- og pressechef, Vallensbæk Kommune
Tlf:47974012Tlf:21 84 44 90kommunikation@vallensbaek.dkOm Vallensbæk Kommune
Vallensbæk er en kommune i vækst med cirka 18.500 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.
Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Nationalt forsøg om skolemad: Vallensbæk Kommune har nu valgt leverandør17.12.2025 10:36:26 CET | Pressemeddelelse
Fra januar skal de ældste elever på Vallensbæk Skole samles om frokostbordet og dele et måltid mad, der både skal give energi til hovedet og til fællesskabet. Valget af leverandør i forsøgsordningen er faldet på Kokken og Co.
Strandparkens borgmestre jubler over milliondonation27.10.2025 09:05:18 CET | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden har doneret 210 millioner kroner til en gennemgribende modernisering af Køge Bugt Strandpark. Det bliver en kæmpe milepæl for hele området og de ca. 190.000 borgere i strandparks-kommunerne.
Stor donation til gennemgribende modernisering af Køge Bugt Strandpark24.10.2025 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden har doneret 210 millioner kroner til en gennemgribende modernisering af Køge Bugt Strandpark. Strandparken har nu gennem 45 år beskyttet de store bysamfund langs bugten mod stormflod, og givet de mange borgere adgang til strand og friluftsliv. Donationen skal sikre, at Strandparken bliver ved med at være et enestående område med et væld af muligheder for at nyde naturen og være aktiv på land og i vand.
Solidt budgetforlig med ambitiøse investeringer i skolemad16.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire partier er blevet enige om næste års budget i Vallensbæk Kommune. Aftalen har fokus på at give byens borgere kvalitet i hverdagen og understøtte det gode liv i Vallensbæk – med en økonomi i balance.
Vallensbæk har flest uddannede SOSU’er i hele landet19.5.2025 13:05:46 CEST | Pressemeddelelse
Vallensbæk og Brøndby topper listen over kommuner med færrest ufaglærte i ældreplejen. Det skyldes målrettet indsats, høj faglighed – og ledere, der tør vente på den rigtige ansøger. Kun 6 procent af plejepersonalet i Vallensbæk arbejder uden en faglig uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum