DR og TV 2 skyder valgkampen i gang med fælles partilederdebat i aften
26.2.2026 13:00:00 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
DR og TV 2 går sammen om den allerførste partilederdebat forud for folketingsvalget 24. marts. Natasja Crone fra TV 2 og DRs Kåre Quist styrer debatten, som bliver transmitteret på DR1 og DRTV, TV 2 og TV 2 News i aften klokken 20.00.

Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg, og der er lagt op til et stort politisk drama i de kommende uger, når der skal kæmpes om vælgernes gunst og de 179 pladser i Folketinget.
Allerede i aften kan danskerne blive klogere på de politiske partiers mærkesager i valgkampen. Det sker i programmet 'Valget er udskrevet - partilederdebat', som DR og TV 2 er gået sammen om. Debatten bliver transmitteret live på de to public servicestationer, hvor samtlige partiledere for de 12 opstillingsberettigede partier deltager.
Værter for aftenens debat er Kåre Quist og Natasja Crone, der begge har styret adskillige partilederdebatter ved tidligere valg.
Hos TV 2 og DR ser man frem til at få skudt valgkampen i gang med aftenens partilederdebat.
- Vi ser frem til det mest uforudsigelige valg i mange, mange år. Valget bliver utroligt spændende, og mange vælgere vil være i tvivl. Derfor vil TV 2 sammen med DR gå efter at få klare svar fra partilederne under den første fælles debat, når valget udskrives. Mindre udenomssnak. Flere svar, der er til at forstå for danskerne. Det er præcis den opgave, som TV 2 og DR skal løfte sammen, siger Anne Mette Svane, chefredaktør på TV 2 News.
- Valgrygterne har svirret længe, og nu glæder vi os til for alvor at skyde valgkampen i gang med en fælles partilederdebat i aften. Her vil vi på vælgernes vegne forsøge at synliggøre forskellene, lighederne og få de nuancer frem, der adskiller partierne. Det handler om at give vælgerne et solidt afsæt til de kommende ugers valgkamp, så de er godt klædt på til at kunne træffe et oplyst valg, når krydset skal sættes den 24. marts, siger Mads Vesterby Damm, der er ledende redaktionschef i DR Nyheder.
Partilederdebatten bliver transmitteret live fra DR Byen og kan ses på DR1 og DRTV, TV 2 og TV 2 News i aften kl. 20.00.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Ny serie følger Irina Olsens liv midt i en skilsmisse16.2.2026 11:45:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når drømmene og den hverdag, man troede var stabil, pludseligt brister – og når en skilsmisse, som er privat og personlig, bliver offentlig, inden man selv er klar til det? En ny serie på TV 2 Play følger Irina Olsens liv, mens hun forsøger at få fodfæste efter et afgørende livsvalg.
Ny Stein Bagger-serie tegner portræt af en af landets mest kendte svindlere3.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når TV 2s nye dokudramaserie 'Stein Bagger og grådighedens ansigter' ruller over skærmen, medvirker både skuespillere og virkelige personer fra den historiske svindelsag i en eksperimenterende blanding af fakta og fiktion.
Ny TV 2-dramaserie om dronning Margrethe på vej til danskerne21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Se de første billeder fra serien, der forventes at få premiere i 2027
Streaming i Danmark: Tre tendenser, der tegnede det danske streamingmarked i 202513.1.2026 08:01:48 CET | Pressemeddelelse
I 2025 står public service-indhold stærkt på det danske streamingmarked med 55 procent af forbruget. Danskerne samles fortsat om fælles seeroplevelser, hvor over 120 programmer når millionpublikum. Samtidig aftager væksten i streamingmarkedet efter rekordåret 2024.
Fra Wilbek til Gidsel - vejen til verdens bedste håndboldhold12.1.2026 10:00:03 CET | Pressemeddelelse
For første gang mødes legender fra tre generationer og fortæller, hvordan de danske håndboldherrer blev verdens bedste. Det sker i sportsdokumentaren 'De gyldne generationer', som har premiere lige før EM i Danmark - tirsdag 13. januar på TV 2 Play og TV 2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum