Renovering af Langelandsbroen går i gang
26.2.2026 09:19:22 CET | Vejdirektoratet | Nyhed
Vejdirektoratet går i gang med et reparationsarbejde på Langelandsbroen, hvor de betonreparationer på undersiden af fortovet, der blev påbegyndt sidste år, skal gøres færdige. Arbejdet starter mandag den 2. marts og pågår til slutningen af august.

Langelandsbroen har været igennem en større renovering de seneste år, og det arbejde fortsætter Vejdirektoratet nu. Arbejdet vil primært foregå fra en lift, der kan nå ud over broens fortov og cykelsti og ned under brodækket. Vedligeholdelsesarbejdet skal sikre, at den sydfynske bro kan holde mange år frem i tiden.
Reparationsarbejdet betyder, at det ene kørespor på Langelandsbroens gennemsejlingsfag bliver inddraget til arbejdsareal, så der i de første tre uger efter opstart kan stå en lift på kørebanen. Derfor skal trafikken afvikles i det andet kørespor via signalregulering.
I de tre første uger af vejarbejdet skal trafikken afvikles i et enkelt spor på hverdage frem til fredag eftermiddage, så der ikke er trafikale gener for fredagstrafikken. Signalregulering af trafikken i gennemsejlingsfaget vil stå på i 3 uger.
I perioden marts til og med august 2026 er det sydlige fortov spærret, så gående og cyklister ledes over på det modsatte fortov. Fra slutningen af marts til slut august er der ikke begrænsninger for trafikken på kørebanerne.
Vejdirektoratet er særlig opmærksom på arrangementer i området, som kan give øget trafik på broen.
Trafikanter: Følg med på trafikkort
Arbejdet betyder gener for trafikanter, som skal til og fra Tåsinge og Langeland. Det kan derfor være en god idé at holde sig opdateret på Vejdirektoratets trafikkort, hvor man kan følge trafikken. Vejdirektoratet bestræber sig på dels at planlægge arbejdet, så det generer mindst muligt og dels at informere trafikanter om trafikforholdene. Man opfordrer samtidig trafikanter i området til at tage afsted i god tid og påregne ekstra rejsetid.
Vejdirektoratet driver og vedligeholder samlet cirka 2.500 broer og tunneler, som indgår i statsvejnettet. De bliver regelmæssigt efterset for at sikre en tilfredsstillende stand af selve bygværket og sikkerheden for de trafikanter, som benytter broen eller tunnelen.
Det er entreprenørfirmaet Christiansen & Essenbæk fra Glostrup, der står for arbejdet på Langelandsbroen.
Kontakter
Line Faxøe Enghave LauridsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 26 24Tlf:61 34 88 85lfel_k@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Endnu en weekend med vejarbejde på Vejlefjordbroen25.2.2026 13:43:06 CET | Nyhed
I sidste uge opstod der en akut skade på en fuge på Vejlefjordbroen, og Vejdirektoratet havde en entreprenør ude for at lave en nød-reparation af fugen i motorvejens sydgående spor den forgangne weekend. Desværre viste skaden sig at være mere omfattende end først antaget, og derfor er vores entreprenør nødt til at udføre yderligere reparationer på broen den kommende weekend. Det vil lørdag give større trafikale gener.
Reparation af fuge på Vejlefjordbroen hen over weekenden20.2.2026 12:00:09 CET | Nyhed
Der er opstået en akut skade på en fuge på Vejlefjordbroen, og Vejdirektoratet skal reparere fugen i motorvejens sydgående spor hen over weekenden. Arbejdet bliver udført som natarbejde mellem i dag - fredag den 20. februar - og mandag den 23. februar for at genere trafikanterne mindst muligt.
Vejdirektoratet laver boringer mellem Ålbæk og Skagen19.2.2026 13:41:13 CET | Pressemeddelelse
De geotekniske undersøgelser forud for udbygningen af vejen mellem Ålbæk og Skagen igangsættes denne uge.
8 millioner kubikmeter jord danner fundamentet for ny jernbane på Vestfyn19.2.2026 12:56:08 CET | Pressemeddelelse
Når man bygger en højhastighedsbane, begynder arbejdet ikke med skinner og tog. Det begynder i jorden.
Kom til informationsmøde om ny motorvej mellem Billund og Give19.2.2026 10:43:32 CET | Presseinvitation
Efter Folketingets vedtagelse af Midtjyske Motorvej inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om den kommende motorvej mellem Billund og Give. Mødet finder sted mandag den 9. marts klokken 16-19 og kan desuden følges online.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum