North Media A/S
25.2.2026 20:11:18 CET | Globenewswire | Pressemeddelelse
Årsrapport 2025: Resultat som forventet i et år med fokus på styrkelse af lønsomhed og vækstfundamentet
Årsrapport 2025: Resultat som forventet i et år med fokus på styrkelse af lønsomhed og vækstfundamentet
Selskabsmeddelelse nr. 04-2026
25. februar 2026
North Media koncern CEO Lasse Brodt siger om udviklingen i 2025:
”2025 var et år med fokus på at stabilisere flere af vores forretninger og på generelt at styrke fundamentet for øget lønsomhed og fremtidig vækst. På den baggrund leverede vi finansielle resultater som forventet og under fortsat udfordrende markedsvilkår i både Danmark og Sverige. Jeg er tilfreds med, at vi i Last Mile afsluttede udrulningen af maskinel pakning af tryksager til Sverige, som var en væsentlig milepæl i omstillingen af SDR til den samhandelsmodel, som FK Distribution anvender. Samtidig tilpassede vi forretningsmodellen i den danske distributionsforretning til at håndtere de ændringer, som vi forventer vil ske i produktmikset i de kommende år. I Digital Services leverede BoligPortal fortsat omsætningsvækst i et boligmarked, som har en historisk skævvridning mellem udbud og efterspørgsel, og både Dayli og Bekey reducerede driftstabet væsentligt vha. en række målrettede indsatser, som også vil have effekt i 2026.”
Finansielle nøgletal
| Mio. kr | 4. kvartal | Helåret | ||
| 2025 | 2024 | 2025 | 2024 | |
| Omsætning | 356,8 | 340,0 | 1.296,0 | 1.301,4 |
| EBITDA | 53,5 | 32,6 | 124,6 | 153,5 |
| EBIT | 36,9 | -134,1* | 66,2 | -74,9* |
| Overskudsgrad | 10,3% | -39,4%* | 5,1% | -5,8%* |
| Afkast værdipapirer | - | - | 15,6 | 217,4 |
| Årets resultat, ekskl. værdipapirafkast | - | - | 54,0 | -107,9 |
| Pengestrømme fra driften | - | - | 84,0 | 26,3 |
| Frie pengestrømme | - | - | 84,2 | -109,2 |
* Påvirket af nedskrivning på 155 mio. kr. af værdien af aktiver i SDR.
Jf. selskabsmeddelelse nr. 13-2025 af 4. november 2025, var North Medias resultater for 2025 i tråd med seneste resultatudmeldinger. Det vil sige en omsætning på 1.270-1.305 mio. kr., EBITDA på 105-126 mio. kr., og EBIT på 50-70 mio. kr.
Udviklingen i forretningsområderne i 2025
I Last Mile (FK Distribution og SDR) faldt omsætningen 1%, drevet af volumennedgang i FK Distribution. Den nedgang kunne ikke opvejes af øget omsætning i SDR fra hjemtaget lokalsalg fra tidligere franchisetagere og prisstigninger på tryksager og lokale ugeaviser. EBITDA faldt 27% og var påvirket af fortsatte integrationsomkostninger i SDR og lavere omsætning i FK Distribution. EBIT steg 119 mio. kr. fra 2024, hvor den bogførte værdi af aktiver i SDR blev nedskrevet for 155 mio. kr.
I Digital Services (BoligPortal, Dayli og Bekey) steg omsætningen 1%, drevet af en underliggende vækst på 4% i BoligPortal fra flere indtægtsstrømme i et marked, som var præget af en historisk skævvridning mellem udbud og efterspørgsel af boliger. EBITDA steg 20 mio. kr., og skyldtes lavere omkostninger til drift, salg og marketing i Dayli samt effekterne af første del af Bekeys turnaround. De reducerede driftstab i Dayli og Bekey medførte en tilsvarende forbedring af EBIT.
Udbytte
På baggrund af koncernens driftsresultat, indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen den 10. april 2026, at der udbetales et udbytte på 1,25 kr. pr. aktie. Det svarer til 46% af årets resultat ekskl. værdipapirafkast.
Forventninger til 2026
North Medias udmeldte forventninger til 2026 for koncernen uddybes nedenfor med de underliggende udviklinger i forretningsområderne:
| Mio. kr. | Omsætning | EBITDA | EBIT |
| Koncernen | 1.267-1.333 | 133-175 | 75-117 |
| Last Mile (FK Distribution, SDR) | 1.085-1.135 | 121-151 | 80-110 |
| Digital Services (BoligPortal, Dayli, Bekey) | 182-198 | 17-29 | 12-24 |
| Ikke-fordelte omkostninger | - | -5 | -17 |
Telekonference
Koncern CEO Lasse Ingemann Brodt og Martin Frandsen Tobberup, Koncerndirektør for digital drift og udvikling, præsenterer årsrapporten ved en telekonference på dansk på HC Andersen Capitals platform torsdag den 26. februar 2026 kl. 14:00. Tilmelding via dette link.
Yderligere oplysninger:
Koncern CEO Lasse Brodt, telefon +45 2024 3292
North Media udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne. Platformene matcher forbrugerne med de rette produkter inden for dagligvarer, lejeboliger, jobs og digitale adgangsløsninger. North Media har to forretningsområder: Last Mile: FK Distribution og SDR Svensk Direktreklam er blandt henholdsvis Danmarks og Sveriges førende distributør af tilbuds -og ugeaviser. Digital Services: tre virksomheder med potentiale for vækst, stigende indtjening og skalering: BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. MineTilbud er en førende digital tilbudsplatform. Bekey leverer digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af pakker, dagligvarer, måltidskasser m.fl.
Vedhæftede filer
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
North Media A/S25.2.2026 20:11:18 CET | Press release
Annual report 2025: Result as expected in a year focused on strengthening profitability and the foundation for growth
Learning Tree International USA, Inc25.2.2026 19:38:15 CET | Press release
NOTICE TO DISREGARD -- Learning Tree International USA, Inc
Danmarks Skibskredit A/S25.2.2026 19:14:41 CET | Press release
Publication of Annual Report 2025 on 27 February 2026
AMG Critical Materials N.V.25.2.2026 19:02:04 CET | Press release
AMG Critical Materials N.V. Announces Strategic Acquisition of AURA Technologie to Establish First Circular High-Purity Molybdenum Platform
AMG Critical Materials N.V.25.2.2026 18:00:00 CET | Press release
AMG Reports a Solid Set of Full Year 2025 Results
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum