Klimarådet i sin årlige statusrapport: 2030-målet er ikke længere anskueliggjort

Ifølge klimaloven skal Klimarådet årligt i februar vurdere, om regeringens politik anskueliggør, at Danmark når sine klimamål.

Vurderingen er netop udkommet i Klimarådets statusrapport. Her konkluderer rådet, at regeringens politik – i modsætning til sidste år – ikke anskueliggør, at Danmark opfylder 2030-målet.

Udledningerne i 2030 bliver formentlig højere end forventet

I 2030 vil Danmarks udledninger med den nuværende politik formentlig være højere, end regeringen forventede i sin klimafremskrivning fra april sidste år.

Det skyldes blandt andet, at det meget omtalte udbud på tilskud til fangst og lagring af CO2 (CCS), ser ud til at levere færre reduktioner, end regeringen forventede i fremskrivningen.

”CCS er en af de vigtige klimaløsninger de kommende årtier. Men når det gælder 2030-målet, kommer CCS til at levere færre reduktioner, end regeringen tidligere har forventet. Det kan vi se allerede nu,” siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard.

De færre reduktioner fra CCS er ikke det eneste problem. Også på andre områder kan udledningerne blive højere end i fremskrivningen, vurderer Klimarådet. Blandt andet ser Klimarådet risiko for, at udtagningen af landbrugsjord sker langsommere end forudsat i trepartsaftalen, og at der bliver udledt mere metan fra biogasproduktion end tidligere antaget.

I rapporten fremhæver Klimarådet i alt seks områder, hvor udledningerne ser ud til at blive højere end forventet, mens de kun på et enkelt område kan forventes at blive lavere.

”Vores samlede vurdering er, at der er betydelig risiko for, at 2030-målet ikke nås med den nuværende politik,” siger Peter Møllgaard.

Klimarådet anbefaler højere afgift på lavbundsjord og udmelding af en plan B

For at sikre flere reduktioner og opfylde 2030-målet, anbefaler Klimarådet flere skærpelser af klimapolitikken.

Blandt andet anbefaler rådet, at afgiften på kulstofrige lavbundsjorder fra 2028 hæves fra 40 til 125 kr. pr. ton CO2e. Det skal sikre højere tempo i udtagningen af landbrugsjord, så ambitionerne i trepartsaftalen kan indfries.

Rådet anbefaler også regeringen at planlægge og melde ud, hvilke tiltag den vil iværksætte som en plan B, hvis man i forbindelse med de kommende års genbesøg af politiske aftaler kan se, at implementeringen går for langsomt. De mulige tiltag i plan B bør indebære stramninger frem for lempelser – fx højere afgifter frem for højere tilskud. Ellers risikerer man, at aktører og omverdenen afventer plan B i stedet for at handle.

”Man skal jo undgå, at virksomheder og andre aktører venter med at træffe det klimavenlige valg, fordi de håber på et større tilskud året efter,” forklarer næstforperson i Klimarådet Bente Halkier.

Det er ikke første gang, Klimarådet anbefaler regeringen at forberede en plan B i god tid. Efterhånden som man nærmer sig 2030, bliver der kortere og kortere tid til at implementere ny politik og fremme klimavenlige beslutninger hos borgere og virksomheder.

”Det er vigtigt, at regeringen handler hurtigt. Fx kan den melde ud, at den ønsker at hæve afgiften på lavbundsjorder fra 2028, og allerede nu sige, at den vil hæve husdyrafgiften i 2030, hvis målet ikke ser ud til at blive nået,” siger Bente Halkier.

Regeringen har anskueliggjort, at 2035-målet nås

Regeringens politik anskueliggør altså ikke, at 2030-målet opfyldes. Klimarådet vurderer til gengæld, at regeringens politik anskueliggør, at det nye 2035-mål på 82 pct. opfyldes. Det er første gang, Klimarådet har vurderet opfyldelsen af 2035-målet, som regeringen fremlagde i december sidste år.

Det skyldes for det første, at Danmark allerede kan være forholdsvis tæt på at opfylde 2035-målet med de tiltag, der er blevet vedtaget. Hvis allerede vedtagne tiltag implementeres, forventer regeringen, at Danmark i 2035 vil have reduceret sine udledninger med 79 pct. Der vil så kun mangle 3 procentpoint for at nå helt i mål med 82 pct.

For det andet er der mere end dobbelt så lang tid til 2035 som til 2030. Det betyder, at regeringen har bedre tid til at igangsætte de klimatiltag, der skal levere de sidste procentpoints reduktion.

Klimarådet lægger i den forbindelse vægt på, at regeringen har fremlagt finansiering på 4 mia. kr. årligt fra 2034 og 15 år frem. Der mangler dog at blive truffet en beslutning om omstillingselementer og virkemidler.

”Det er positivt, at regeringen har sat et stort beløb af. Men vi vil gerne se, hvordan regeringen konkret har tænkt sig at nå i mål. Klimarådet anbefaler en balanceret tilgang, hvor der også er fokus på den langsigtede omstilling med både teknologiske løsninger som fx CCS og strukturelle ændringer som fx omlægninger fra husdyr- til planteproduktion,” siger næstforperson i Klimarådet Bo Jellesmark Thorsen.

Klimarådet opfordrer dermed regeringen til at konkretisere sine planer for at nå 2035-målet – også selvom det for nuværende er anskueliggjort, at målet nås.

Tiltag bør pege frem mod målene i 2045 og 2050

Klimarådet understreger, at de tiltag, der igangsættes frem til 2030 og 2035, også bør pege frem mod målet om klimaneutralitet i 2045.

Det betyder, at regeringen bør hæve de eksisterende afgifter efter 2030. Og når de klimapolitiske aftaler skal genbesøges, bør regeringen melde ud, hvad det kommende afgiftsniveau for landbruget og industrien kommer til at være på den lange bane. Det vil sende et klart signal om, at det over tid bliver dyrere at udlede, og det vil tilskynde til den nødvendige teknologiske og strukturelle omstilling.

Afgifter er det mest omkostningseffektive virkemiddel. En afgift kan suppleres af tilskud, grundet forskellige samfundsmæssige hensyn som fx konkurrencekraft og social balance. Det kan også være til fx teknologisk udvikling eller behovet for negative udledninger, for at kunne opnå et nettonegativt klimamål på lang sigt.

Udover anbefalinger om de nationale klimamål kommer Klimarådet i sin statusrapport også med en række anbefalinger til regeringens videre arbejde med klimapolitik i EU frem mod opfyldelse af det nye EU-klimamål på 90 pct. reduktion i 2040. Det er således vigtigt at følge EU-politikken tæt og søge at påvirke den i en for klimaet gunstig retning. Endelig giver rapporten også et overblik over klimaets tilstand og den globale klimaindsats.