Drop pillerne: Smertestillende virker ikke på rygsmerter

Stort set alle danskere vil på et eller flere tidspunkter i livet få ondt i ryggen. For langt de fleste går smerterne over af sig selv i løbet af kort tid. Spørgsmålet er derfor ikke, om man får rygsmerter, men hvordan man bedst håndterer dem.

Sundhedsstyrelsen har i nationale kliniske anbefalinger gentagne gange, senest i 2025, beskrevet, at smertestillende medicin ikke bør bruges til behandling af almindelige rygsmerter – heller ikke håndkøbsmedicin. Effekten er begrænset eller helt fraværende, og medicinen indebærer risiko for bivirkninger.

“Smertestillende medicin virker ikke ved almindelige rygsmerter. Alligevel opfattes piller ofte som førstevalg. Det er et problem – både fordi medicinen ikke hjælper, og fordi den kan have bivirkninger. Derfor vil vi gerne ud med budskabet om, at man ikke skal tage medicin, men i stedet fortsætte sine normale aktiviteter,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Danskerne mangler viden om, hvad der faktisk virker

En ny undersøgelse foretaget af Epinion for Sundhedsstyrelsen viser, at blandt dem, der har haft rygsmerter, har 60 % taget smertestillende medicin, og 52 % vurderer, at de sandsynligvis vil tage smertestillende, hvis de får rygsmerter.

Disse holdninger står i tydelig kontrast til den sundhedsfaglige viden. På baggrund af Sundhedsstyrelsens evidensafdækning i de nationale kliniske anbefalinger fra 2025 er det nemlig vurderet, at paracetamol, NSAID og opioider ikke bør bruges ved almindelige rygsmerter. Al smertestillende medicin er nemlig også forbundet med risiko for bivirkninger – også når den købes i håndkøb eller som naturlægemiddel.

Medicin bør derfor kun anvendes efter nøje overvejelse ved almindelige rygsmerter. For de fleste er der ingen dokumenteret gavn, mens der samtidig er en risiko for uønskede effekter.

Bevægelse virker bedre end medicin

De fleste episoder med rygsmerter går over af sig selv i løbet af få uger. Det, der hjælper bedst, er at holde sig i gang og fortsætte sine daglige aktiviteter – ikke at hvile og ikke at tage piller.

“Der er mange forestillinger om, at man hurtigt kommer ovenpå ved at tage et par piller og lægge sig på sofaen. Men det virker ikke. Tværtimod kan inaktivitet forværre både smerterne og helbredet generelt. Rygsmerter er som regel ufarlige, selvom de kan gøre ondt. Bevægelse er sikkert, effektivt – og bedre end smertestillende medicin,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Undersøgelsen indikerer samtidig, at flere tager smertestillende uden større overvejelser om effekt eller konsekvenser. Ifølge Sundhedsstyrelsen hænger det tæt sammen med udbredte myter og manglende viden om, hvad der faktisk hjælper.

“Der er et stort behov for at udbrede viden om, hvad der faktisk hjælper ved rygsmerter. Derfor lancerer vi nu en ny informationsindsats, som skal gøre det lettere for danskerne at vælge bevægelse frem for piller, hvis de får ondt i ryggen,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Der findes ikke én rigtig løsning

Anbefalingen om at være aktiv ved rygsmerter handler om at fortsætte – eller tilpasse – de aktiviteter, man allerede laver. Der findes ikke én bestemt træningsform eller behandling, der virker for alle.

“Det handler ikke om, at alle skal løbe eller gå i fitness, når de får ondt i ryggen. Det handler om at finde den form for aktivitet, der lindrer smerterne og gør, at man holder sig i gang. Det kan være alt fra gåture og svømning til styrketræning – og alt derimellem,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsens råd

Sundhedsstyrelsen opfordrer til at vælge en anden tilgang ved almindelige rygsmerter:

• Drop smertestillende medicin som førstevalg ved almindelige rygsmerter
• Hold dig i gang – bevægelse og daglige aktiviteter hjælper de fleste
• Vær ikke bange for smerter – de er sjældent tegn på skade
• Søg læge, hvis der er advarselstegn – ikke bare fordi det gør ondt
  
  

Indsatsen er en del af en national kommunikationsindsats, der skal nedbringe overforbrug af smertestillende medicin og styrke danskernes viden om, hvordan rygsmerter bedst håndteres.

Se mere på www.sst.dk/ondtiryggen

Læs National klinisk anbefaling for brug af paracetamol, NSAID og opioider til behandling af akutte lænderygsmerter hos voksne (PDF)

Om almindelige rygsmerter

De fleste med ondt i ryggen har det, man kalder almindelige rygsmerter. Almindelige rygsmerter er også kendt under navnene; akutte lænderygsmerter, uspecifikke eller nonspecifikke rygsmerter, lumbago, hekseskud, facetlåsning eller hold i ryggen.

Ved almindelige rygsmerter er ryggens muskler, led, nerver (strukturerne) normale, og det er ikke muligt at påvise den præcis årsag til smerterne. Almindelige rygsmerter er hyppigt forekommende og er en ufarlig tilstand, selvom det kan gøre meget ondt.