TEKNIQ: Klimarådets rapport er en invitation til handling
26.2.2026 11:03:49 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Klimarådet vurderer i en ny rapport, at Danmark risikerer at misse klimamålet i 2030. Det bør være startskuddet til at sikre de stabile rammer, der kan skabe handling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Danmark er stærk på ambitioner, men halter på implementeringen. Sådan lyder konklusionen i Klimarådets Statusrapport 2026, der peger på, at vi ikke længere har sikkerhed for at indfri 2030-målet, selv på områder, hvor politikken allerede er vedtaget.
Ifølge erhvervsorganisationen TEKNIQ er det et tydeligt tegn på, at tiden for pilotprojekter og småskalaforsøg er forbi.
- Vi ser rapporten som en fremstrakt hånd frem for en advarsel. Det er en invitation til at lade erhvervslivet løfte en større del af opgaven. Men det kræver, at politikerne tør levere de stabile og langsigtede rammer, vi har brug for, siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
Farvel til stop-and-go
Målsætninger er lette at formulere, men det er nu, der skal leveres på de konkrete løsninger. Både teknisk og politisk. Det tekniske erhvervsliv står klar med løsningerne inden for energieffektivisering, elektrificering og grøn teknologi. Potentialet er enormt, men hvis virksomhederne skal investere massivt i den grønne omstilling, er der brug for vished frem for tvivl.
- Det er svært at få virksomheder til at investere, hvis de ikke kender spillereglerne fem og ti år frem. Vi skal væk fra politisk stop-and-go. Virksomhederne har brug for tydelige prissignaler og teknologineutrale regler, hvis vi skal have fart på de løsninger, der virker her og nu, siger bæredygtighedschef Troels Hartung.
TEKNIQ opfordrer derfor til et øget fokus på klare regler, så investeringer i grøn teknologi kan ske uden risiko. Samtidig er der behov for en aktiv dansk indsats i EU for at sikre fair konkurrence gennem teknologineutrale regler. Det er vejen frem, hvis usikkerhed skal vendes til grønne resultater.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder

Links
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Regningen fra ny Højesteretsdom kan ende hos virksomhederne28.4.2026 12:44:16 CEST | Pressemeddelelse
Ny dom fra Højesteret kan gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark, hvis virksomhederne skal betale for myndighedernes fejl i fortiden. Det er brug for politisk handling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Lærling fra Falster vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 15:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Vvs-energispecialistlærling fra Nørre Alslev kan nu kalde sig Danmarksmester efter, han har vundet guld ved DM i Skills 2026.
Østjysk lærling vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 14:56:48 CEST | Pressemeddelelse
Elektrikerlærling fra Hedensted kan nu kalde sig Danmarksmester efter at have vundet guld ved DM i Skills 2026.
Trods faldende omsætning er der optimisme i byggeriet22.4.2026 08:34:24 CEST | Pressemeddelelse
Selvom omsætningen i øjeblikket falder, ser bygge- og anlægsvirksomhederne lyst på fremtiden. Det peger på et teknisk erhvervsliv, der har lært at navigere i en hverdag med uro, prisudsving og hurtigt skiftende vilkår.
Robust teknisk erhvervsliv: Færre virksomheder går konkurs16.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af energikrise, dyrere materialer og usikre markeder er der nu færre konkurser i det tekniske erhvervsliv. Første kvartal i år er det stærkeste i fem år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum