Arkil hæver kæmpe areal med overskudsjord
25.2.2026 15:07:51 CET | Arkil A/S | Pressemeddelelse
Overskudsjord bliver sejlet ind i store mængder, når Arkil byggemodner et nyt miljøcenter for Marius Petersen nær Aalborg Havn.

Hvad gør man, når en potentiel kunde udbyder et projekt, hvor et areal på ca. fem hektar skal hæves med 2,5 meter i snit? Altså et projekt, som kræver 95.000 kbm nye materialer?
Det var det store spørgsmål, da et hold fra Arkils anlægsafdeling i Aalborg sad ved det aflange mødebord på kontoret. Sammen gennemgik de udbuddet og snakkede om forskellige muligheder med det formål at sammensætte et tilbud, som kunden ikke kunne sige nej til.
Den oplagte løsning var at gribe telefonen og ringe til alle grusgrave i en overkommelig radius for at høre, om det overhovedet ville være muligt at skaffe så stor en mængde materialer i en brugbar kvalitet.
Men den løsning ville basere sig på et kæmpe paradoks.

Masser af jord i overskud
For imens anlægsentreprenører over hele landet kører tonsvis af opgravede materialer væk fra projekter, bliver tilgængeligheden af nye materialer fra grusgravene til stadighed mindre. Og en stor del af de opgravede materialer, som skal køres væk for leve op til forskellige krav, kan sagtens bruges igen.
Med udgangspunkt i det paradoks kontaktede Arkil Blue Phoenix Danmark, det tidligere RGS, som er en af de største jordmodtagere i Danmark.
Og her var der bingo.
”Det viste sig, at de ligger inde med så store mængder ren overskudsjord – særligt i hovedstadsområdet – at det kunne dække vores behov,” siger projektleder Flemming Holm.

Når Blue Phoenix tager imod jord, bliver det som minimum analyseret for hver 30 ton, inden jorden kan kategoriseres som ren. Den kommune, hvor jorden er opgravet, bliver orienteret, og modtagerkommunen behandler sagen om jordflytning. Når det er på plads, er vejen banet for at genbruge jorden.
En del af overskudsjorden til projektet her kommer fra Blue Phoenix’ plads ved Aalborg Havn, men her var slet ikke de mængder på lager, som skal bruges til projektet.
Lastbiler i pendulfart
Så i mere end to måneder sejler de gode skibe ”Rebecca” og ”Rix Atlantic” i pendulfart imellem Port of Aalborg og henholdsvis København og Køge. 2-3 gange om ugen anløber et skib Aalborg, læsser 5000 ton jord af og tager så turen tilbage over Kattegat efter næste ladning.
Og så gælder det ellers bare om at få hentet jorden, inden næste skib kommer til Aalborg.
5 sættevogne kører i pendulfart mellem havnekajen og byggepladsen med 38 ton på ladet. For hver skibsladning bliver det til 130 vognlæs, som i en lind strøm kører ind på kørepladevejen på byggepladsen få kilometer fra havnen.

Over walkie’en får chaufføren at vide, hvilken bås jorden skal tippes af i. Her holder en bulldozer klar til at jævne de 38 ton jord ud med det samme. Og læs efter læs bliver terrænet forhøjet.
”Logistik og koordinering er afgørende her. For hvis vi ikke er klar til at tage imod det næste læs jord, når det kommer med lastbilen, opstår der hurtigt en flaskehals,” siger Flemming Holm.
Han forklarer, at selvom vinteren har ramt Aalborg i perioder, så fortsatte produktionen på byggepladsen.
”Hvis vi afbestiller et skib, kan vi ikke være sikre på at få et nyt skib før ni arbejdsdage senere. Derfor kan det hurtigt blive til store forsinkelser, hvis ikke vi opretholder produktionen,” siger han.
Slagger som bundsikring
Når terrænet har sat sig, kan projektet gradvist gå ind i næste fase. Den består af diverse ledningsarbejder og flere spændende løsninger – fx skal regnvand opsamles, så det kan bruges til at vaske lastbiler med.
Men som noget af det første skal der bygges ovenpå den jord, som Blue Phoenix leverer. Her har bygherre stillet krav om, at bundsikringen skal udføres med slagger i stedet for materialer fra en grusgrav.
”Vi er jo en virksomhed, som ser affald som en værdifuld ressource. Derfor kigger vi også ind i mulighederne for at genbruge, når vi selv etablerer noget nyt,” siger Thomas Juulsgaard Sørensen, der er regionschef hos Marius Pedersen.
Men indbygning af slagger som erstatning for grusgravsmaterialer er en hel historie for sig – den fortæller vi om på et senere tidspunkt.

Fakta - byggemodning af nyt miljøcenter nær Port of Aalborg
Bygherre: Marius Pedersen
Rådgiver: Artelia
Periode: Efterår 2025 – forår 2027
Omfang:
- Ca. 5 hektar kvm terræn hæves 2,5 meter i med genbrugsjord, sand og slagger. Heraf ca. 85.000 kbm jord.
- 5.000 kvm regnvandsbassen etableres
- Diverse ledningsarbejder til spildevand, drikkevand, el og gadelys
- Asfaltering af pladsen
Nøgleord
Kontakter
Johannes Hartkopf-MikkelsenKommunikationskonsulent
Tlf:+45 73 22 50 26JHMIK@arkil.dkBilleder





Om os:
Med 2.300 ansatte og en omsætning på ca. 4,7 mia. kroner er Arkil én af Danmarks største entreprenører. Som en familieejet virksomhed prioriterer vi blandt andet ordentlighed, dialog og ansvar, både i forhold til medarbejdere, kunder og samfundet omkring os.
Vi udfører små og store infrastrukturprojekter i Danmark, Tyskland og Irland. Vi anlægger veje og asfalterer. Vi byggemodner, etablerer fjernvarme og kloakerer. Vi bygger broer, vandværker og industrianlæg. Vi udfører alle typer fundering, og vi håndterer både forureninger og grundvand.
Vi løser opgaver for små og store private kunder, forsyningsselskaber, kommuner og regioner samt nogle landets største bygherrer som Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet. Vi håndterer alt fra den lille opgave til store totalentrepriser – og vi stiller gerne vores ekspertise til rådighed tidligt i processen.
Følg pressemeddelelser fra Arkil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arkil A/S
Arkil henter afdelingschef fra lokal konkurrent i Aalborg4.2.2026 08:13:09 CET | Pressemeddelelse
Anders Møller Haase (44) skifter fra Jorton til Arkil, hvor han overtager posten som afdelingschef i Anlæg Aalborg. René Hald, der tidligere har ledet afdelingen, fungerer nu som divisionsdirektør.
”Vaskebjørnen” fejrer 25 med grab-bil i Arkil16.12.2025 13:25:04 CET | Pressemeddelelse
Jubilæum: Han har styr på sagerne og vasker sin lastbil hver uge, selvom den ikke kører mange kilometer. Bjarne Nørgaard Pedersen fra Storevorde ved Aalborg fejrer 25 år i Arkil.
Arkil tester mobil nødstrøm på plejehjem i Aarhus5.12.2025 13:47:08 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Aarhus Kommune og Virksomhedsberedskabet omsætter Arkil beredskabsplaner til praksis med fuldskalaøvelse i mobil nødstrøm på Vikærgården.
Arkil A/S styrker organisationen med ny vicedirektør1.12.2025 16:26:07 CET | Pressemeddelelse
41-årige Magnus Brodersen kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i Aarsleffs funderingssegment og får en nøglerolle i at udvikle Arkil A/S’ markedsstrategi og tilbudsarbejde.
Arkil klar til at sænke CO2-aftrykket fra asfalt1.12.2025 15:25:27 CET | Pressemeddelelse
Nye investeringer i avanceret teknologi giver mulighed for at skære en stor del af klimaaftrykket fra asfaltproduktionen hos Arkil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum