Danskerne arver køkkenting i stor stil
1.3.2026 09:00:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Køkkenting hitter blandt arvegods. Et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet har undersøgt, hvorfor ting går i arv, og resultaterne viser, at langt størstedelen af de ting, vi arver, er køkkenudstyr.

En perlehalskæde, en glasvase fra Holmegaard eller en støbejernspande er alle eksempler på ting, der kan gå i arv. Sidstnævnte er måske overraskende, men et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet slår fast, at køkkenting er den største produktkategori blandt arvede genstande.
I to forskningsprojekter fra Aalborg Universitet har forskerne undersøgt, hvorfor nogle ting er værd at passe på i mere end ét liv. Tilsammen har de analyseret knap 400 arvede genstande og gennem skriftlige spørgsmål og interviews undersøgt både, hvad tingene betyder for ejerne, og hvordan de bruges i hverdagen.
På tværs af de to undersøgelser viser resultaterne, at køkkenting typisk udgør mellem en fjerdedel og en tredjedel af de ting, vi arver. Klart mere end nogen anden kategori.
Ifølge leder for Design Lab på Aalborg Universitet Linda Nhu Laursen, der er én af forskerne bag projektet, så er der en simpel forklaring på, hvorfor køkkenting dominerer de ting vi arver.
”Køkkenting har stor funktionalitet. Vi arver alt fra en saks til en suppeske til en støbejernspande. De har meget simple funktioner, som ikke ændrer sig over tid. Suppeskeen har samme funktion i dag, som den havde for 50 år siden,” forklarer Linda Nhu Laursen og fortsætter:
”Køkkenting er værktøj, vi har brug for i køkkenet, som ofte er lavet af gode holdbare materialer, der kan leve længere tid end mennesker kan,” forklarer Linda Nhu.
Forskningsresultaterne viser, at især simple funktioner, holdbare materialer som træ, metal og porcelæn samt en æstetik, der ikke hurtigt bliver ‘umoderne’, går igen på tværs af de ting, der er blevet arvet.
Arvede ting er ikke bare ting
Forskningsresultaterne viser, at arvede ting overlever mere end ét liv, når de har tre kvaliteter: funktionel værdi, æstetisk værdi og affektionsværdi. Udover at konkludere, at køkkenting med funktionel værdi er blandt de ting, vi oftest arver, så viser resultaterne også, at vi er mere tilbøjelige til at beholde arvede ting, der opfylder alle tre kvaliteter.
Et gennemgående tema i projektet er glæden over at have ting over længere tid, både fordi det er bæredygtigt, og fordi vi får en relation til et arvestykke, fordi den minder os om én, vi elsker eller én har mistet.
”Arvede ting bliver en slags anker. De fortæller os, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. De er historier om relationer,” siger Linda Nhu Laursen og fortsætter:
”I mit køkken ligger en gammel suppeøse. Den er ikke noget særligt at se på, men den er funktionel – og så har den været i min mors hånd, og nu er den i min. Jeg bruger den stadig. Ikke bare fordi den virker, men fordi den bærer på en fortælling, en forbindelse, en kærlighed, der ikke kan købes”.
Projektet viser, at vi passer på ting, vi har arvet, fordi de minder os om noget eller nogen. Den genstand er uerstattelig. Hvis en arvet ting går i stykker, kan den erstattes af en mere moderne udgave, men affektionsværdien er væk og vi er dermed ikke lige så tilbøjelige til at passe lige så godt på den nye genstand.
Et bæredygtigt valg
Ifølge Linda Nhu Laursen er arvede ting et bevis på, at det er muligt at skabe produkter med lang levetid, der ikke skal skiftes ud hvert andet år. Det mest bæredygtige valg er ofte dét, vi allerede har.
Det er ikke alle produkter, der skal leve evigt, men nogle kan. Og måske bør de, mener Linda Nhu Laursen.
”Hvis man med de samme ressourcer kan lave et produkt, der holder to eller tre livstider, hvorfor skulle man så ikke? Projektet viser og peger os i retning af, at særligt køkkenting skal designes mere som værktøj – noget der er langtidsholdbart, som holder sig pænt og kan pakkes væk”, siger hun.
Resultaterne viser, at det først og fremmest er muligt at producere genstande i holdbare materialer, som danskerne gerne vil både arve eller give videre.
Forskerne har derudover identificeret fælles træk for de arvede genstande, der øger vores sandsynlighed for, at vi beholder arvede ting:
- Holdbart og smukt materiale, som f.eks. træ eller metal.
- Produktet skal nemt kunne opbevares i et skab – ellers ryger det ud.
- Køkkenværktøj skal kunne tåle opvaskemaskine – ellers bliver det en byrde.
- Undgå ”modeting”, der bliver æstetisk forældet alt for hurtig.
- Enkel og tydelig funktion, som er let at forstå og bruge – også mange år senere
Projektet viser vejen for, hvordan industrien kan designe produkter med lang levetid, og dermed bliver de ting, vi arver, en stille modstand mod ’brug-og-smid-væk’-kulturen.
Sådan har forskerne gjort:
To undersøgelser fra Aalborg Universitet har kigget på, hvorfor nogle ting er værd at passe på i mere end ét liv. I den ene har forskerne analyseret 175 arvede genstande, i den anden 222, gennem spørgsmål og interviews med ejerne. I det første studie udgør køkkenting omkring 24 % af de ting, vi arver (mod 12 % for smykker), og i det andet udgør køkkenting cirka 30 % (mod 22 % dekorationer/pyntegenstande).
Tilsammen peger resultaterne fra knap 400 arvede genstande på det samme mønster: Køkkenting er den klart største kategori blandt arvegods.
Categories and Design Properties of inherited long-lasting products
Forskerne har indsamlet billeder af 175 arvede genstand. Deltagerne i projektet, ejerne af de arvede ting, har i en skriftlig evaluering beskrevet billedet med den arvede ting og svaret på spørgsmål om, hvem deltageren har arvet genstanden fra, og hvorfor deltageren stadig har genstanden.
Deltagerne kom fra forskellige steder i Danmark, og deres alder varierede fra unge mennesker i 20’erne til folk i 60’erne. Deltagerne var en blanding af mænd og kvinder.
Design for inheritance: Understanding the factors of product attachment in inherited products
Forskere har indsamlet 222 arvede genstande fra deltagere i projektet. Via semi-strukturerede interviews i deltagernes hjem har forskerne undersøgt relationen til arvede genstande og betydningen af dem med spørgsmål som: ’hvem har du arvet genstanden af’, ’hvorfor har du valgt at beholde genstanden’ og ’forestil dig, at denne genstand ikke havde en affektionsværdi for dig, ville du så stadig beholde den’.
Deltagerne var i alderen 24-51 år. 70 % var kvinder og 30 % var mænd. Deltagerne kom fra forskellige steder i Danmark
Kontakter
Jane Grønning JohansenPresserådgiver, Aalborg Universitet
Tlf:93562377janegj@adm.aau.dkLinda Nhu LaursenForskningsleder, AAU Design Lab
Tlf:20 18 75 10linda@create.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Få gode lyttevaner, når du går på festival18.6.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Du skal passe på dine ører, når du er på festival og til koncert. Og det handler ikke kun om lydniveau. Her får du enkle råd, så du ikke kommer hjem fra festival med høreskader.
Verdens bedste energiforsker er dansk17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet er verdens førende forsker inden for elektronik og elektroteknik. Det har den internationalt anerkendte organisation Research.com netop offentliggjort. Placeringen er en markant anerkendelse af dansk energiforskning og af forskning, der er central for den grønne omstilling.
Studerende bruger AI flittigt - men over halvdelen frygter anklager om snyd16.6.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste studerende på Aalborg Universitet ser generativ AI som en hjælp til at forstå pensum og udvikle ideer, viser ny undersøgelse, der er den første herhjemme blandt landets universiteter.
Aalborg Universitet rykker ud på gymnasiet9.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet (AAU) sender i et nyt samarbejde med seks nordjyske gymnasier studerende ud for at vække gymnasielevernes nysgerrighed på ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser. De studerende fra AAU skal blandt andet undervise i biologi, fysik og kemi.
Ny forskning viser markante forskelle i musikken på stadions verden over3.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fodboldstadions lyder ikke ens. Tværtimod viser ny forskning, at musikken på stadion varierer markant fra land til land – både når det gælder, hvilke sange der bliver spillet over højtalerne, og hvordan fansene synger under kampene. Musikken er med til at forme stemningen, men også til at give hvert stadion sin egen lydlige identitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum