Knogle fra forhistorisk okse fundet under banebyggeri
25.2.2026 12:28:23 CET | Banedanmark | Pressemeddelelse
Når vi bygger Aarhus’ nye jernbane, graver vi samtidig i fortiden. Det blev tydeligt for nogle uger siden, da en meget velbevaret knogle pludselig dukkede op i udgravningen ved Broen L nær Aarhus Å.

Man ved aldrig, hvad der dukker op, når man piller skinnerne op og graver i jorden, som har ligget urørt i over 150 år. I januar dukkede der i forbindelse med et broprojekt i Aabyhøj en knogle op fra en okse, som har vakt arkæologernes interesse.
Moesgaard Museum i Aarhus bekræftede fundet, og der blev indsamlet jord til nærmere undersøgelser for at afklare, om der kunne være tale om en knogle fra et urokse-skelet. Det viste sig dog at være fra en tamokse, som nok kom til Danmark med bønderne for 6.000 år siden, hvilket nærliggende stenalderlokaliter i Brabrand Fjord måske underbygger. Der er gnavespor fra en hund på, som antyder, at det kan komme fra et udsmidslag fra en nærliggende stenalderplads.
”Det er altid spændende, når der i forbindelse med anlægsprojekter graves i såkaldt jomfruelig jord. Urokser og tamokseknogler er et fund, vi som arkæologer er meget optagede af, fordi de fortæller om de mennesker, der enten jagede dem eller opdrættede dem. Knoglen og gnavespor fra en hund, mennesket bedste ven, er tegn på, at der har boet mennesker i netop det område, hvor den er fundet. I så fald kan vi være heldige at finde spor efter de mennesker, der levede i området på samme tid,” forklarer Mads Ravn, som er leder på afdelingen Lokal Kulturarv, på Moesgaard Museum.
Tidligere fund ved Banedanmarks byggeri i 2022
Der er også tidligere gjort vigtige fund i forbindelse med jernbanebyggeriet i Aarhus. I 2022 fandt Moesgaard Museum, i forbindelse med Banedanmarks opførelse af en vejbro over jernbanen Aarhus–Lindholm, en gravplads fra bronzealderen sydøst for Hadsten.
Gravpladsen blev udgravet i februar og marts 2022 og viste sig at være en af de bedst bevarede gravpladser fra yngre bronzealder i Østjylland. Fundet gav et sjældent indblik i bronzealderens dødekultur.
Nu er Moesgaard Museums arkæologer til stede ved byggepladsen som gravevagter ved Broen L, mens jernbanebroen nedbrydes. De holder godt øje med, om flere sjældne fund skulle komme til syne for at fortælle os endnu mere om fortidens liv i Aarhus.
Kontakter
Presseansvarlig Naja Kjærgaard LaursenMoesgaard Museum
Tlf:20447936nkl@moesgaardmuseum.dkBanedanmark Presse
Tlf:+45 82 34 13 13presse@bane.dkOm Banedanmark
Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere, som forvalter den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi kører på den gamle. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer. Dermed skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Overkørsler får overvågningskameraer23.2.2026 09:20:24 CET | Pressemeddelelse
Seks overkørsler uden bomanlæg på strækningen Tinglev-Sønderborg får midlertidig videoovervågning. Det giver overblik over, hvor mange der krydser jernbanen ulovligt, ligesom optagelserne vil kunne gives videre til politiet.
Nu ruller batteritog ud på det statslige jernbanenet9.2.2026 09:44:15 CET | Pressemeddelelse
Den første strækning på det statslige jernbanenet bliver nu betjent af batteritog. Banedanmark har nemlig fået godkendt og klarmeldt to nye ladeanlæg til batteritog.
Nu kører togtrafikken igen i Aarhus28.1.2026 12:46:10 CET | Pressemeddelelse
Efter 11 dage med togbusser og arbejde i døgndrift kører togene igen til og fra Aarhus. Mod nord vil der fortsat være spærret frem til den 19. april.
Banedanmark fornyer kørestrømsanlæg på travl S-togsstrækning23.1.2026 08:23:50 CET | Pressemeddelelse
I løbet af 2026 udskifter Banedanmark master og køreledninger mellem Nordhavn og Svanemøllen Station. Arbejdet er en del af fremtidssikringen af S-banen, så den også fremover kan være blandt verdens mest punktlige bybaner.
Banedanmark og togselskaber er klar til 11 dage uden togdrift i Aarhus8.1.2026 09:47:36 CET | Pressemeddelelse
Togtrafikken til og fra Aarhus er indstillet fra den 16. til 27. januar, mens Banedanmark sætter fuld kraft på ombygningen af jernbanen. Trafikken nordpå er spærret i tre måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum