Endnu en weekend med vejarbejde på Vejlefjordbroen
25.2.2026 13:43:06 CET | Vejdirektoratet | Nyhed
I sidste uge opstod der en akut skade på en fuge på Vejlefjordbroen, og Vejdirektoratet havde en entreprenør ude for at lave en nød-reparation af fugen i motorvejens sydgående spor den forgangne weekend. Desværre viste skaden sig at være mere omfattende end først antaget, og derfor er vores entreprenør nødt til at udføre yderligere reparationer på broen den kommende weekend. Det vil lørdag give større trafikale gener.

I løbet af ugen er der blevet fremstillet nye stålprofiler til fugen på Vejlefjordbroen, som skal erstatte de midlertidige profiler, og sikre at fugen igen er tilbage i normal funktion. Reparationen bliver udført som døgnarbejde den kommende weekend.
Der bliver arbejdet på broen fra fredag den 27. februar kl. 20:00 til mandag morgen den 2. marts. Der vil i forbindelse med arbejdet være sporreduktion, så der i perioder kun er ét spor farbart forbi arbejdsstedet.
Lørdag den 28. februar bliver motorvejen åbnet i to spor forbi arbejdsstedet, så snart det er muligt, men det afhænger af skadens omfang og hvor mange udfordringer vores entreprenør støder på. Det er Vejdirektoratets forventning, at et ekstra spor åbner for trafik cirka kl. 13:00.
Kø og ekstra rejsetid særligt lørdag formiddag
Da der kun er et kørespor i sydgående retning lørdag morgen og formiddag, må der forventes væsentlig kødannelse lørdag formiddag, og op til 45 minutters ekstra rejsetid.
Reparationsarbejdet vil fortsætte med to spor farbare forbi arbejdsstedet indtil lørdag aften, hvor der igen inddrages to kørespor til vejarbejdet indtil søndag morgen. Søndag forventes der at være to spor farbare hele dagen. Arbejdet afsluttes senest mandag den 2. marts kl. 05:30.
Hastigheden vil lokalt forbi vejarbejdet blive reduceret til 80 km/t.
Der vil i hele perioden være risiko for kødannelse for sydgående trafik, særligt lørdag formiddag. Arbejdet er planlagt hen over en weekend for at genere færrest mulige trafikanter, og arbejdsområdet vil være tydeligt afmærket med trafikkegler.
Vejdirektoratet er bevidst om de mange gener som særligt den ene fuge i sydgående retning har givet anledning til i den seneste tid. Den hårde vinter har ikke gjort situationen bedre. Reparationen i den forestående weekend skal ikke ses som en permanent løsning. Der arbejdes på et projekt for udskiftning af de to hårdest plagede fuger i sydgående retning.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre for trafikanterne. På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Allan Højgaard MadsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 15ahm@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde10.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
Rute 11 får ny asfalt ved Rejsby og Brøns7.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 10. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 ved Rejsby og Brøns. Arbejdet forventes at tage omkring fire uger.
Venstresvingsbane øger sikkerheden i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej ved Viborg6.8.2026 12:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet etablerer en venstresvingsbane i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej sydvest for Viborg for at øge sikkerheden i krydset. Arbejdet, som netop er gået i gang, forventes at være afsluttet inden udgangen af oktober i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum