Mad-amok: TUI Musement afslører de 20 bedste europæiske byer for kulinariske oplevelser
26.2.2026 08:00:00 CET | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse
Ét land dominerer, mens to andre overrasker. Her er de mest populære byer for madture.

- Italien cementerer sin position som Europas førende foodie-destination.
- Portugal, Storbritannien, Holland, Spanien, Frankrig og Grækenland fuldender Top 10.
- Over 77 % af alle rejsende er interesserede i kulinariske aktiviteter i løbet af deres ferie.
Gastronomi er ikke længere blot et supplement til rejsen; det er blevet et af de absolut vigtigste kriterier, når vi vælger feriedestination. Ifølge en ny uafhængig undersøgelse* foretaget af TUI Musement i samarbejde med Appinio, udtaler mere end 77 % af de rejsende, at de er "interesserede" eller "meget interesserede" i at deltage i kulinariske aktiviteter på deres ferie.
Hele 71 % foretrækker at booke disse madoplevelser på forhånd, mens 60 % peger på solnedgangen eller aftentimerne som det ideelle tidspunkt. Den foretrukne varighed er to til fire timer, og autentiske smagsprøver samt det lokale køkken vægtes højest. Det bekræfter, at smagen af traditionelle retter er en af de mest meningsfulde måder at forbinde sig med en destinations kultur på.
Som specialist i ture og aktiviteter overvåger TUI Musement løbende rejsetrends. Baseret på data for Google-søgninger** har de udarbejdet en liste over de mest populære europæiske byer, når det gælder madture (food tours). Italien betragtes som drømmedestinationen og dominerer rankingen med hele seks byer i top 20.
Foodie Ranking 2026: Top 10 europæiske byer for madture
1. Rom (Italien) Med mere end 80.600 søgninger topper den italienske hovedstad listen. Fra praktiske pastakurser med frisk fettuccine og klassisk tiramisù til smagsture omkring Campo de' Fiori og Trastevere – Rom blander historie og madkultur i hver en bid. Anbefalet oplevelse: Pasta- og tiramisù-kursus med limoncello-smagning
2. Bologna (Italien) Et sandt gastronomisk ikon og et paradis for pastaelskere. Kurser i tagliatelle al ragù, tortellini og traditionel lasagne er blandt de mest populære aktiviteter. Anbefalet oplevelse: Gastronomisk og kulturel guidet tur i Bologna
3. Lissabon (Portugal) At udforske kvarterer som Alfama og Bairro Alto gennem deres smage er en af de bedste måder at opleve byen på. Fra pastel de bacalhau til de ikoniske pastéis de nata. Anbefalet oplevelse: Mad- og vinvandring i Lissabon
4. London (Storbritannien) Den engelske hovedstad tilbyder alt fra fish & chips og historiske pubber til multikulturelle smagsoplevelser i Soho og Chinatown. Borough Market er et absolut must. Anbefalet oplevelse: Madtur på Borough Market og South Bank
5. Amsterdam (Holland) Jordaan-kvarteret huser nogle af byens bedste foodie-oplevelser. Ostesmagninger og besøg i specialbutikker som Henri Willig er i høj kurs. Anbefalet oplevelse: Hollandsk ostesmagning hos Henri Willig
6. Madrid (Spanien) Spaniens hovedstad er det perfekte sted at mestre tapas-kunsten, ofte kombineret med historiske markeder som Mercado de San Miguel. Anbefalet oplevelse: Tapas- og historietur i Madrid
7. Paris (Frankrig) Hvert kvarter byder på et nyt perspektiv på det franske køkken – fra moderne konditorier i Saint-Germain-des-Prés til ost og vin i Le Marais. Anbefalet oplevelse: Macaron-bagekursus hos Galeries Lafayette
8. Athen (Grækenland) Madture i Athen inkluderer typisk besøg på Varvakios-markedet og traditionelle tavernaer i Psiri-kvarteret med olivenolie, lokale oste og middelhavsspecialiteter. Anbefalet oplevelse: Græsk madvandring i Athen
9. Porto (Portugal) Udover francesinha tager madturene i Porto ofte gæsterne med til Mercado do Bolhão og de berømte portvinskældre i Vila Nova de Gaia. Anbefalet oplevelse: Madtur i Porto med besøg i historisk vinkælder
10. Napoli (Italien) Med knap 25.000 søgninger cementerer Napoli Italiens dominans. Her er det særligt kurser i traditionel pizzabagning, der trækker trådene. Anbefalet oplevelse: Traditionelt pizzakursus
Den komplette top 20-liste kan ses på denne side.
Overraskende tendenser fra årets undersøgelse
Rankingen byder på flere skæve og overraskende indsigter, der bryder med de traditionelle opfattelser af Europas madmekkaer:
- Frankrig overhales: Både Italien, Spanien, Portugal og Storbritannien har flere byer på top 20-listen end Frankrig, som ellers traditionelt betragtes som gastronomiens hjemland.
- Portugal slår Spanien: Portugal indtager to imponerende placeringer i Top 10, foran nabolandet Spanien, som mange ellers typisk forbinder stærkere med madturisme.
- Holland overrasker: Amsterdam sniger sig ind på en flot 5. plads og overgår dermed både Paris og Madrid.
- Belgien mangler: På trods af en verdensberømt ølkultur og status som hjemland for pommes frites, er Belgien slet ikke at finde på årets liste.
Ud over madturene
TUI Musements studie dykker også ned i, hvordan rejsende ønsker at indtage deres feriemåltider. Mens traditionelle madture og markedsbesøg forbliver enormt populære (74 %), er der stor efterspørgsel på unikke rammer. At spise på særlige lokationer, f.eks. på stranden eller under stjernerne, scorer højest (84,4 %), efterfulgt af middagscruises i solnedgangen (78,9 %) og oplevelser, der kombinerer gastronomi med underholdning (76,5 %).
Tendensen er klar: Autenticitet, rammer og kulturel forbindelse er i dag lige så vigtigt som selve maden på tallerkenen.
Metodologi for undersøgelsen: *Uafhængig undersøgelse foretaget af Appinio for TUI Musement. ** Alle europæiske byer med mere end 150.000 indbyggere blev taget i betragtning. For hver by blev Google-søgedata for udtrykket "[by] food tour" (både på byens modersmål og engelsk) analyseret for perioden januar 2025 til december 2025.
Om TUI Musement TUI Musement er en global virksomhed inden for ture og aktiviteter, der kombinerer en nøje udvalgt produktportefølje, skalerbare digitale platforme og lokal service på destinationerne. Virksomheden tilbyder oplevelser, transfers og flerdagesture, som distribueres til mere end 34,7 millioner TUI-kunder samt via B2B-partnere verden over. TUI Musement er et af de store vækstområder i TUI Group og beskæftiger cirka 7.000 medarbejdere på verdensplan.
Om TUI Group TUI Group er en af verdens førende turismegrupper med hovedkvarter i Tyskland. Gruppen tilbyder sine mere end 34,7 millioner kunder integrerede tjenester fra én enkelt kilde og dækker hele turismens værdikæde. Det inkluderer mere end 460 hoteller og resorts, 18 krydstogtskibe, fem flyselskaber med 125 fly og omkring 1.200 rejsebureauer. Globalt ansvar for bæredygtig økonomisk, miljømæssig og social handling er kernen i virksomhedskulturen gennem TUI Care Foundation.


Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 32 75 67 99mikkel.hansen@tui.dkBilleder
Om TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
TUI udvider samarbejde med dansk ladespecialist19.2.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
TUI gør nu elbilferie i Spanien lettere for sine kunder med 6.300 flere ladepunkter.
TUI udvider i Rumænien med ny afdeling16.2.2026 10:58:30 CET | Pressemeddelelse
TUI Group fortsætter sin vækststrategi i Østeuropa med den officielle lancering af TUI Rumænien.
Kærligheden brast, men rejsen er bestilt: Halvdelen vil stadig tage på ferie med ekskæresten12.2.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Valentinsdag nærmer sig, og romantiske rejser står højt på ønskelisten. Men hvad gør man, hvis forholdet ryger, inden flyet letter?
TUI udvider rutekortet til Italien markant2.2.2026 14:49:02 CET | Pressemeddelelse
Aldrig har det været nemmere at komme på pakkerejse til Italien.
TUI lancerer yderligere 23 ruter med Ryanair fra Danmark21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med de nye afgange er TUI nu oppe på 31 afgange med Ryanair fra danske lufthavne til et bredt udvalg af populære feriedestinationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

