Dylan Moran vender tilbage til København
25.2.2026 10:00:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Den irske prisvindende komiker indtager DR Koncerthuset med nyt show 10. oktober

“Joyfully cynical ” – Metro
“Superb” - Guardian
Gør dig klar til en aften med knivskarp humor, absurd hverdagsfilosofi og kompromisløs stand-up, når Dylan Moran gæster DR Koncerthuset med sit nye show Looking For Trouble.
Den BAFTA- og Perrier-prisvindende irske komiker er kendt for sin skarpe, tørre humor og sit særlige blik på hverdagens absurditeter - fra arbejdsliv og relationer til menneskets evige forsøg på at finde mening i det hele.
Mange kender ham som den kaotiske boghandler Bernard Black fra kultserien Black Books, men det er på stand-up-scenen, Dylan Moran for alvor folder sig ud: alene med mikrofonen, spontane indfald og en humor, der rammer både skævt og præcist.
Hans nye show Looking For Trouble tager fat i alt det, vi forsøger at holde sammen på i hverdagen: arbejdsliv, ambitioner, og følelsen af at være lidt bagud i sit eget liv. Med sin særlige evne til at bevæge sig fra det dybt genkendelige til det fuldstændig absurde inviterer Moran publikum ind i et univers, hvor eksistentielle kriser og latter går hånd i hånd.
Comedyfans kan se frem til en aften i DR Koncerthuset, hvor hverdagens kaos bliver vendt på hovedet, og humoren rammer plet.
DYLAN MORAN – LOOKING FOR TROUBLE
10. OKTOBER – KONCERTSALEN DR KONCERTHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 27. FEBRUAR 2026 KL. 10:00
BILLETPRIS: 390,- + GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / DRKONCERTHUSET.DK
Nøgleord
Kontakter
Camilla TrodybPR & Marketingchef
camilla@allthingslive.comBilleder

Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Livefavoritterne The Pineapple Thief vender tilbage til Danmark med nyt album8.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det britiske progrock-band er klar med nyt album med titlen Far and Wide, som de tager på Europaturné med. Til maj gæster livefavoritterne igen Danmark med koncerter i Odense, København og Aarhus.
ANNIKA INDTAGER ROYAL ARENA4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre udsolgte koncerter i Falkonersalen og en sommer på nogle af landets største festivalscener tager Annika næste skridt i sin livekarriere. Den 9. Oktober 2027 spiller hun sit hidtil største indendørs show i Royal Arena.
Fra Bristol-bas til globalt gennembrud: NOTION indtager Store VEGA1.9.2026 10:57:06 CEST | Pressemeddelelse
Den BRIT-nominerede DJ og producer NOTION vender tilbage til København efter weekendens optræden på Karrusel. Den 21. november indtager han Store VEGA med sin eksplosive blanding af UK-garage, bassline, jungle, house og drum and bass.
Dance klassikere som du aldrig har hørt dem før! Ministry of Sound bringer nyt storslået koncertkoncept til Danmark.31.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det ikoniske dance musik - og underholdnings powerhouse bringer deres storslåede liveoplevelse Ministry of Sound Classical til Danmark med to koncerter, hvor elektroniske dance hits fortolkes i samspil med Danish Philharmonic Orchestra. Oplev det i DR Koncerthuset, København og Sydjysk Sparekasse Skansen, Sønderborg i 2027.
Vildt musikalsk samarbejde kommer til Danmark! D-Block Europe og French Montana giver fælles koncert i København28.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske rapfans har en stor aften i vente, når stjerner fra hver sin side af Atlanten forenes live i kølvandet på deres nye musikalske samarbejde "Fully Loaded" - oplev D-Block Europe og French Montana til et brag af en koncertaften 4. november 2026 i Store Vega.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum