Arbejdstidsregistrering deler vandene: Det skal beskytte medarbejdere
24.2.2026 14:25:00 CET | Meresalg Marketing | Pressemeddelelse
Reglerne om arbejdstidsregistrering har til juli været gældende i to år. Alligevel har direktivet til stadighed sat gang i en bred diskussion blandt virksomheder, ledere og medarbejdere. Hvor nogle ser øget administration, peger andre på, at tidsregistreringen først og fremmest handler om at sikre medarbejdernes rettigheder og forebygge overarbejde.

Baggrunden for reglerne er EU-retspraksis, der fastslår, at arbejdsgivere skal have et objektivt og pålideligt system til at registrere den daglige arbejdstid. Formålet er at sikre, at regler om maksimal arbejdstid og hviletid reelt kan overholdes.
I praksis betyder det, at virksomheder skal kunne dokumentere, hvor meget den enkelte medarbejder arbejder. Det gælder også i brancher, hvor arbejdstiden varierer fra uge til uge.
“Det handler om medarbejdernes rettigheder”
For mange ledere er arbejdstidsregistrering blevet et symbol på bureaukrati. Men ifølge CEO i softwarevirksomheden Timegrip, Rex A. Clausager, handler det først og fremmest om at beskytte medarbejderne:
“Når vi taler om registrering af arbejdstid, så er det ikke for at kontrollere medarbejderne. Det er for at sikre, at de får det, de har krav på, og at ingen arbejder mere, end lovgivningen tillader,” siger Rex A. Clausager.
Rex A. Clausager er CEO hos softwarevirksomheden Timegrip. Timegrip har i 30 år udviklet løsninger til vagtplanlægning, tidsregistrering og lønbudgettering. Senest har de tilføjet tyske Software4You til deres repertoire, der udbygger virksomheden med 25 års erfaring med HR-Controlling.
Ifølge Rex A. Clausager kan korrekt tidsregistrering være med til at forebygge både overarbejde og udbrændthed:
“Uden et pålideligt grundlag for arbejdstid kan du som medarbejder stå tilbage uden dokumentation, hvis du har arbejdet mere, end du burde. Du opnår en sikkerhed i, at du altid kan dokumentere, hvad du har ret til i løn, afspadsering osv.”, siger Rex A. Clausager
Uden registrering kan det være vanskeligt at dokumentere, hvis arbejdstiden systematisk overstiger det tilladte, eller hvis overarbejde ikke honoreres korrekt. Registreringen skaber et fælles faktagrundlag, der både kan beskytte medarbejderen mod urimelige belastninger og give arbejdsgiveren klarhed over den faktiske arbejdstid.
Fra regneark til digitale systemer
For mange virksomheder har implementeringen betydet, at man har måttet gentænke sine processer. Hvor arbejdstid tidligere blev håndteret i regneark eller via manuelle indberetninger, er der nu øget fokus på digitale løsninger, der kan samle både vagtplanlægning og tidsregistrering.
Når planlagt arbejdstid og faktisk arbejdet tid er integreret i samme system, bliver det lettere at identificere afvigelser og sikre korrekt løn- og overholdelse af hviletidsregler. Samtidig kan medarbejdere selv følge med i deres timer og få større gennemsigtighed i deres arbejdsforhold.
Den aalborgensiske softwarevirksomhed Timegrip oplever blandt andet, at efterspørgslen i stigende grad handler om dokumentation og overblik frem for kontrol. Ifølge virksomheden kan teknologien være med til at reducere den administrative byrde, hvis registreringen tænkes ind som en naturlig del af planlægningen.
“Det er en win-win situation. Arbejdstidsdirektivet er tænkt som beskyttelse af medarbejderne, men samtidig oplever vores kunder, at lederne sparer enormt meget tid, når det kommer til udarbejdelse af løn og vagtplaner”, fortæller Rex A. Clausager.
En kulturforandring
Eksperter peger på, at arbejdstidsregistrering ikke kun er et teknisk spørgsmål, men på mange måder også kulturelt. I mange år har fleksibilitet og tillid været bærende principper på danske arbejdspladser. De nye krav ændrer ikke ved det, men de tydeliggør behovet for dokumentation.
For virksomheder handler det derfor om at finde balancen mellem fleksibilitet og ansvar. For medarbejdere handler det om at have sikkerhed for, at arbejdstiden registreres korrekt og at grænserne for, hvor meget man må arbejde, faktisk overholdes.
Selvom debatten fortsætter om, hvordan arbejdstidsregistrering bedst implementeres, er der bred enighed om, at registrering i dag er en integreret del af arbejdslivet. Spørgsmålet for mange virksomheder er ikke, om arbejdstiden skal registreres, men hvordan det kan gøres med mindst mulig administrativ belastning og størst mulig værdi for både ledelse og medarbejdere.
Om Timegrip
Timegrip tilbyder softwareløsninger til vagtplanlægning, tidsregistrering og HR-Controlling med kunder i hele Centraleuropa. Virksomheden har 30 års erfaring med workforce management og har senest tilføjet tyske Software4You. Selskabet tilføjer 25 års erfaring inden for HR-Controlling og planlægning af medarbejderomkostninger.
Følg pressemeddelelser fra Meresalg Marketing
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meresalg Marketing
Kvalitetssikring og kontrol løfter niveauet i professionel trappevask23.10.2026 11:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Kvalitetssikring, dokumentation og kontrol danner grundlaget for standarden i professionel trappevask. Denne artikel ser nærmere på, hvordan systematiske procedurer og transparens bidrager til pålidelig rengøring på fællesarealer i ejendomme med flere beboere.
LINDEGAARD EL & TEKNIK: Elektriker med løsninger til private, erhverv og industri15.10.2026 17:53:46 CEST | Pressemeddelelse
LINDEGAARD EL & TEKNIK ApS løser langt mere end traditionelle elektrikeropgaver. Med kunder blandt både private, erhverv og industri arbejder den lokale elvirksomhed i Slagelse og Korsør med alt fra elservice og installationer til tekniske og energirigtige løsninger med faglighed, kvalitet og tæt dialog som omdrejningspunkt.
Tømrermester Peder Laursen - Din lokale tømrer på Djursland13.10.2026 13:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Tømrermester Peder Laursen tilbyder en bred vifte af løsninger til både private og erhverv med særligt fokus på bæredygtige materialer og et godt håndværk.
Lokalt tømrerfirma i Græsted i Nordsjælland hjælper med stort og småt7.10.2026 16:28:07 CEST | Pressemeddelelse
Fra nye træterrasser og vinduer til tilbygninger og tagudskiftninger. Tømrermester Kenneth Jespersen hjælper boligejere i Græsted og resten af Nordsjælland med både små og store tømreropgaver.
Fra duggede termoruder til glas på specialmål: Lokal glarmester ser muligheder, hvor standardløsningerne ikke slår til2.10.2026 13:32:29 CEST | Pressemeddelelse
En punkteret termorude skal ikke nødvendigvis ende med et helt nyt vindue. Og en skæv bruseniche behøver ikke sætte en stopper for drømmen om en brusevæg i glas. Hos Glarmester Darly ApS i Tølløse er en stor del af arbejdet at finde glasløsninger, der passer til boligen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum