North Media A/S
24.2.2026 13:40:07 CET | Globenewswire | Pressemeddelelse
Lasse Ingemann Brodt indstilles som ny bestyrelsesformand for North Media på generalforsamlingen den 10. april 2026. Martin Frandsen Tobberup vil da blive udnævnt som ny ordførende koncerndirektør pr. samme dato.
Lasse Ingemann Brodt indstilles som ny bestyrelsesformand for North Media på generalforsamlingen den 10. april 2026. Martin Frandsen Tobberup vil da blive udnævnt som ny ordførende koncerndirektør pr. samme dato.
Selskabsmeddelelse nr. 3-2026
24. februar 2026
North Medias enstemmige bestyrelse samt majoritetsaktionær, Baunegård ApS, indstiller Lasse Ingemann Brodt som nyt medlem af North Medias bestyrelse på Selskabets ordinære generalforsamling den 10. april 2026. Det er forventningen, at North Medias bestyrelse umiddelbart efter generalforsamlingen vil udpege Lasse Ingemann Brodt som ny formand. Forudsat at Lasse Ingemann Brodt vælges til bestyrelsen af den ordinære generalforsamling, vil Lasse Ingemann Brodt i samme forbindelse fratræde sin nuværende stilling som Koncern CEO. Indstillingen sker, efter at det i 2025 blev meddelt, at nuværende bestyrelsesformand Ole Borch fratræder, jf. selskabsmeddelelserne 9-2025 og 12-2025.
Lasse Ingemann Brodt har været medlem af North Medias koncerndirektion siden 2018 og vil derfor indtræde i bestyrelsen som et ikke-uafhængigt medlem i henhold til anbefalingerne for god selskabsledelse. Bestyrelserne i North Media samt North Medias storaktionær Baunegård ApS finder, at Lasses evner og viden er væsentlige for koncernens fortsatte udvikling og følger derfor ikke anbefalingen om, at et fratrædende direktionsmedlem ikke træder direkte ind i bestyrelsen. Lasses CV og kompetencebeskrivelse vil fremgå af indkaldelsen til den ordinære generalforsamling 2026 sammen med oplysninger om de øvrige kandidater til bestyrelsen.
Lasse Ingemann Brodt vil fortsat varetage stillingen som midlertidig adm. direktør for FK Distribution, indtil en ny adm. direktør er ansat og tiltrådt, jf. selskabsmeddelelse 7-2025.
Martin Frandsen Tobberup udnævnes som ordførende koncerndirektør
North Medias nuværende koncerndirektør for digital drift og udvikling, Martin Frandsen Tobberup, udnævnes pr. 10. april 2026 som ordførende koncerndirektør. Udnævnelsen af Martin er betinget af, at Lasse Ingemann Brodt vælges til bestyrelsen, og at Lasse Ingemann Brodt således fratræder som Koncern CEO. Martin blev medlem af koncerndirektionen i 2023 og har været ansat i North Media siden 2020, hvor har startede i BoligPortal. Martin har tidligere været ansat i bl.a. Deloitte Management Consulting, LEGO og eBay Classifieds Scandinavia, og er uddannet Cand. Merc. i økonomistyring. Martin vil fortsat have ansvaret for digital drift og udvikling.
Det er således forventningen, at North Medias koncerndirektion pr. 10. april 2026 vil bestå af Martin Frandsen Tobberup, ordførende koncerndirektør med ansvar digital drift og udvikling, Lisbeth Britt Larsen, HR-koncerndirektør, CHRO, og Ask Illum Jessen, koncerndirektør for infrastruktur og kommerciel optimering, CICO. Senest den 1. august 2026 tiltræder Christian Deichmann desuden som koncernøkonomidirektør, CFO, jf. selskabsmeddelelse 1-2026.
Med Lasse Ingemann Brodt som bestyrelsesformand og Martin Frandsen Tobberup som ordførende koncerndirektør vender North Media tilbage til en sammensætning af topledelsen, hvor bestyrelsesformanden har en historik som direktør i et eller flere af koncernens driftsselskaber, og hvor den ordførende koncerndirektør samtidigt har et eget ansvarsområde.
Bestyrelserne i North Media og Baunegård ApS, er enige om, at denne ledelseskonstellation styrker koncernens samlede kommercielle kompetencer og fokus på at fremme udviklingen af både eksisterende forretningsområder samt de, som måtte blive tilføjet.
Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Ole Borch, telefon +45 25 18 35 55
North Media udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne. Platformene matcher forbrugerne med de rette produkter inden for dagligvarer, lejeboliger og digitale adgangsløsninger. North Media har to forretningsområder: Last Mile: FK Distribution og SDR Svensk Direktreklam er blandt henholdsvis Danmarks og Sveriges førende distributører af tilbuds -og ugeaviser. Digital Services: Tre virksomheder med potentiale for vækst, stigende indtjening og skalering: BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. Dayli (MineTilbud) er en førende digital tilbudsplatform. Bekey leverer digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af pakker, dagligvarer, måltidskasser m.fl.
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Sanofi Winthrop Industrie24.2.2026 15:30:00 CET | Press release
Press Release: Sanofi and Regeneron’s Dupixent approved in the US as the first and only medicine for allergic fungal rhinosinusitis
Afarak Group SE24.2.2026 15:15:00 CET | Press release
PROFIT WARNING – DECREASE IN EBITDA
Bitwise Europe24.2.2026 15:01:00 CET | Press release
Bitwise Acquires Staking Infrastructure Pioneer Chorus One, Expanding Bitwise Onchain Solutions' Multichain Capabilities
Multiverse Computing24.2.2026 15:00:00 CET | Press release
Multiverse Computing Opens Full Access to HyperNova 60B 2602 on Hugging Face
Radiant24.2.2026 15:00:00 CET | Press release
Brookfield Launches Radiant as first vertically integrated AI Infrastructure Company Through Merger with Ori Industries
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum