Ny CEPOS-analyse: Hvor god er dit barns gymnasium til at omsætte skattekroner til faglige præstationer? Se listen her
25.2.2026 08:14:34 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Gymnasierne kan løfte karaktererne markant uden tilførsel af yderligere ressourcer – hvis de var lige så effektive som de bedste, viser ny analyse fra CEPOS

Kort før tusindvis af unge skal søge ind på landets gymnasier, offentliggør CEPOS en ny landsdækkende analyse af gymnasiernes evne til at omsætte deres undervisningsressourcer til faglige resultater hos eleverne.
"Resultaterne er markante. Der er meget store forskelle på, hvor godt gymnasierne løfter eleverne, når vi tager højde for både elevernes baggrund og gymnasiernes ressourcer. Det viser, at mange gymnasier har et betydeligt forbedringspotentiale," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen viser, at gymnasierne samlet set ville kunne spare 1,24 mia. kr. på undervisningsrelaterede udgifter, uden at det ville gå ud over elevernes faglige niveau, hvis alle gymnasier var lige så effektive som de mest effektive. Alternativt ville de gennemsnitlige karakterer kunne løftes med 0,37 karakterpoint uden ekstra ressourcer.
"Man kan i hvert fald sige, at mange gymnasier kunne blive langt bedre til at bruge deres ressourcer, hvis de kiggede på de gymnasier, der præsterer bedst," siger Karsten Bo Larsen.
Analysen viser desuden, at trivsel ofte er høj på de gymnasier, der klarer sig bedst fagligt. Det peger på, at stærke faglige resultater og god trivsel ikke er modsætninger – tværtimod.
Private gymnasier klarer sig i gennemsnit lidt bedre end offentlige, mens små gymnasier ikke – som mange måske ellers ville forvente – præsterer bedre end større institutioner.
CEPOS offentliggør i forbindelse med analysen en samlet oversigt over resultaterne for alle landets gymnasier, så forældre og elever kan se, hvor god deres lokale gymnasium er til at få omsat undervisningsressourcerne til faglige resultater hos eleverne.
"Valget af gymnasium kan få stor betydning for den enkelte elev. Derfor er det vigtigt med gennemsigtighed, så de unge sammen med deres forældre kan træffe et oplyst valg," siger Karsten Bo Larsen.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Se, hvor meget dit barns gymnasium løfter eleverne, her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Se listen over, hvilke kommuner der trækker ’velfærdslæsset’ i Danmark30.3.2026 11:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Kun i 19 kommuner bidrager skatteyderne netto til den samlede kommunale omfordeling – især Nordsjælland og hovedstadsområdet finansierer en stor del af velfærden i resten af landet, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Danskerne har fået mindre sundhed for pengene under Mette Frederiksen20.3.2026 10:35:54 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 har borgerne løbende fået mindre og mindre sygdomsbehandling for hver skattekrone, som de betaler til sygehusene. Det koster behandlinger svarende til 10.000 kræftpatienter, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Flere ressourcer løser ikke de fagligt svage elevers problemer. Se udfordringerne med dumpeprocenten i din kommune19.3.2026 10:00:18 CET | Pressemeddelelse
Der er meget store forskelle på kommunernes evne til at løfte de svagest skoleelevers faglige resultater, og ressourceforbruget er ikke forklaringen, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Socialdemokratiets formueskat vil give langt mindre i statskassen end forventet11.3.2026 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil med stor sandsynlighed indbringe langt mindre i statskassen end det umiddelbare provenu tilsiger, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati er vokset med næsten 7.000 under SVM-regeringen3.3.2026 12:01:08 CET | Pressemeddelelse
På trods af løfter om at skære 1.000 administrative stillinger i 2025 er antallet steget markant, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen koster skatteyderne omkring 4,2 mia. kr. årligt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum