Lederne savner økonomisk oprustning i 2035-plan
24.2.2026 11:51:47 CET | Lederne | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske plan øremærker varige midler til nogle af Danmarks største udfordringer. Men Lederne savner nye forslag til, hvordan vi sikrer fremtidens vækst.

Pengene er stort set brugt. Med 2035-planen afsættes der varige midler til forsvar, beredskab, flere ældre og klimaudfordringerne. Det skaber en helt nødvendig ramme, men stiller også store krav til fremtidens vækst.
“Vi er nødt til også at opruste økonomien og arbejdsmarkedet, så ledere og virksomheder får adgang til tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, og vi på den måde kan generere flere indtægter til statskassen. Jo mere vækst og velstand, desto bedre muligheder har vi for at komme i mål med de mange ambitioner, vi har for Danmark – udover at opbygge et tidssvarende forsvar,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne.
“Vi befinder os i en demografisk modvind, hvor store årgange forlader arbejdsmarkedet, og små årgange træder ind. Vi får flere borgere med behov for omsorg og pleje, mens der vil være færre til at finansiere velfærden – og til at levere den. Så vi har brug for, at flere kommer med i arbejdsfællesskabet,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Derfor efterlyser hun konkrete initiativer og reformer, der kan sikre de krævede hænder og hoveder til at finansiere fremtidens velfærd. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om vores pensionssystem og behovet for mere fleksible rammer for seniorer.
”Vi har brug for, at alle dem, der kan, bidrager. Men det stiller også krav til, at vi får skabt gode ordninger – og gerne en økonomisk håndsrækning – til de erfarne medarbejdere, som gerne vil fortsætte deres arbejdsliv – og til dem, som ønsker at vende tilbage på arbejdsmarkedet fra pensionen,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Nøgleord
Kontakter
Jesper MelgaardPresserådgiver
Tlf:27694569jem@lho.dkFølg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
Hormuz-chok rammer danske virksomheder – over 70 procent mærker eller frygter konsekvenser27.4.2026 08:49:45 CEST | Pressemeddelelse
Konflikten i Mellemøsten rammer allerede nu danske virksomheder med stigende priser, dyrere transport og øget usikkerhed. Mange ledere forventer, at det kun bliver værre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum