SMVdanmark: 2035-planen gør for lidt for at mindske bureaukratiet
24.2.2026 10:34:37 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Regeringens nye 2035-plan rummer et fokus på at opgøre byrderne på dansk erhvervsliv. Men ambitionerne skal omsættes til bindende mål for færre regler og mindre bureaukrati, lyder det fra SMVdanmark, der også peger på, at 2035-planen mangler et tydeligt reformspor.

Regeringen har i dag præsenteret sin 2035-plan. Her indgår et afsnit om at opgøre de samlede byrder på dansk erhvervsliv. Det må og skal være et afsæt for bindende mål om at nedbringe bureaukratiet, lyder det fra SMVdanmark:
”Bøvl, bureaukrati og byrder er den absolut største udfordring for de mindre virksomheder i Danmark. Det er ærgerligt, at regeringen ikke er nået længere med at løse den udfordring, og 2035-planen flytter desværre heller ikke nok,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Han uddyber:
“Vi anerkender, at 2035-planen nævner regeringens arbejde med at opgøre de nuværende byrder, men vi får desværre ikke mindre bureaukrati af, at vi måler det. Det er også godt, at regeringen lægger op til en målsåtning om at nedbringe byrderne. Det er dog helt afgørnde, at den måltsætning bliver bindende. Bindende bureaukratimål er simpelthen et must have i regeringsgrundlaget for en kommende regering.”
Ifølge SMVdanmark er det positivt, at regeringen har en ambition om, at nedbringe byrder fra statens tilsyn med virksomhederne med 10 procent.
Plan mangler fokus på reformer og produktivitet, der skal finansiere fremtiden
SMVdanmark hæfter sig også ved, at 2035-planen mangler et tydeligt reformspor, der kan sikre finansieringen af fremtidens store udgifter.
”En 2035-plan bør have et spor, der mere aktivt forholder sig til de strukturelle udfordringer, som det danske samfund står over for de kommende år. Det er godt med et fortsat skattestop, men vi har brug for et modigt fokus på reformer og øget produktivitet, der styrker velstanden i samfundet, og får den offentlige sektor til at køre længere på literen. Efter et valg må en ny regering derfor sætter det øverst på dagsordenen,” siger Jakob Brandt.
Fuld opbakning til forsvarsinvesteringer
SMVdanmark støtter de øgede investeringer i forsvar og beredskab, som indgår i 2035-planen.
”Vi bakker fuldtonet op om regeringens investeringer i forsvar og beredskab. Det er fuldstændig afgørende i en tiltagende usikker verden. Men vi savner et større fokus på, hvordan vi kan blive ved med at gøre Danmark rigere og styrke velstanden, så vi kan foretage de nødvendige investeringer i forsvar og beredskab, men samtidig også have et råderum til at håndtere andre udfordringer i de kommende år,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum