Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv
24.2.2026 10:41:35 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
I dag bruger mange danske virksomheder unødvendigt meget tid på papirarbejde. Det tager tid væk fra at skabe vækst og arbejdspladser.
Det skal være slut, og med regeringens nye økonomiske plan intensiveres kampen mod byrder. Bl.a. sættes der gang i næste fase af tiltaget Automatisk Erhvervsrapportering (AER).
Dette alene vil potentielt kunne spare danske virksomheder op til 9 milliarder kroner om året i administrative opgaver. Lægges det sammen med de potentielle byrdelettelser fra de to foregående initiativer i AER, digital bogføring og e-fakturering, kan dansk erhvervsliv se frem til byrdelettelser for potentielt op til 21,5 mia. kr.
Samtidigt har regeringen foretaget en grundig gennemgang af statens tilsyn med virksomheder. Det betyder, at mange tilsyn nu bliver reduceret eller gjort enklere. Virksomhedernes tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Det skal være nemmere at drive virksomhed i Danmark. Tid er blevet et internationalt konkurrenceparameter. Så byrder og bøvl må ikke spænde ben for vores virksomheder. Med op til 21,5 mia. kr. snakker vi om historiske byrdelettelser, som regeringen har sat i gang med Automatisk Erhvervsrapportering. Vi gør virksomhedernes rygsæk meget lettere på vejen mod øget vækst og arbejdspladser. Og med en hovedrengøring i de statslige tilsyn, sikrer vi, at virksomhedernes ikke bindes til unødvendig dokumentation og rapportering frem for at skabe innovative løsninger på fremtidens udfordringer. Det er politik, der virker.”
Økonomiminister Stephanie Lose siger:
”Det er helt afgørende, at vi får nedbragt bøvl og bureaukrati for danske virksomheder. Alt for mange kæmper i dag med besværlige regler og med tilsyn, som skaber frustration, og som gør det sværere at drive virksomhed. Det går ikke. Og slet ikke i en tid, hvor vi skal styrke vores konkurrencekraft, så stærke danske virksomheder fortsat kan skabe arbejdspladser, vækst og udvikling i hele Danmark. Derfor er jeg også glad for, at vi nu skærer ned på tilsyn, hvor fordelene ikke står mål med de byrder, virksomhederne pålægges. Det skal frigive mærkbare ressourcer for dansk erhvervsliv, og vi kommer også til at presse på for, at der sker ændringer i europæisk regulering, så vi kan nedbringe byrderne fra tilsyn yderligere. Samtidig vil vi igangsætte næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering. Det gør vi alt sammen for at mindske den tid og de ressourcer, virksomhederne bruger på administration - så de får mere tid til det, der betyder noget.”
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger:
”Grøn omstilling og konkurrenceevne hænger uløseligt sammen. Hvis danske virksomheder skal levere de løsninger, verden efterspørger, skal de bruge tiden på innovation, og ikke på unødige barrierer, bøvl og papirarbejde. Derfor rydder vi op i regler og tilsyn, så det bliver enklere at drive virksomhed i Danmark. For stærke, konkurrencedygtige virksomheder er ikke bare godt for vækst og arbejdspladser. Det er et afgørende fundament i den grønne omstilling.”
Den næste fase af AER betyder, at håndteringen af kvitteringer automatiseres, så behovet for fysiske kvitteringer fjernes. Desuden skal afstemningen mellem virksomhedernes bogføring og bankernes data automatiseres, i stedet for at gøre det manuelt.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 61 aftaler om vækstlån for 144 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 61 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af 144 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
Danskerne får flere penge mellem hænderne med nyt bankudspil19.2.2026 07:03:28 CET | Pressemeddelelse
Almindelige familier vil kunne spare omkring 5.000 kr. årligt, hvis de skifter til den billigste bank. Det skal regeringens nye bankudspil bane vejen for gennem øget gennemsigtighed og bedre konkurrence på bankmarkedet.
Millionindsprøjtning skal styrke ukrainsk iværksætteri i hele Danmark16.2.2026 13:38:31 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. får 900 ukrainske flygtninge nu bedre muligheder for at starte egen virksomhed og genopbygge deres land i fremtiden. Pengene kommer som en del af Virksomhedsudvikling Danmark.
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum