Hvad gør vi, hvis krisen rammer? Nyt undervisningsforløb fra Røde Kors skal forberede elever på strømnedbrud
26.2.2026 10:35:00 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
Hvordan holder vi sammen, hvis vi kun er forbundet via en nødradio? I et nyt forløb til udskolingen bliver eleverne kastet direkte ind i et fiktivt krisescenarie. Nu skal de handle konstruktivt – sammen

En besked fra VARSL!NG tikker ind: Myndighederne bekræfter, at der er lokale problemer, men detaljerne er sparsomme. Strømmen er gået, 5G-netværket kører på nødbatterier, og på sociale medier svirrer det med rygter og halve sandheder.
I et nyt, gratis undervisningsforløb til udskolingen, udviklet af Røde Kors, Beredskabsforbundet og Læringsbureauet Forstå, bliver eleverne kastet ind i et fiktivt strømnedbrud. Mens situationen tilspidses, skal de nu overveje, hvordan de bevarer roen og handler med omtanke for hinanden.
”Det her forløb har sjældent været mere aktuelt, og vi håber, at det kan gøre eleverne klogere på, hvilke mekanismer der er på spil i en krisesituation. Samtidig er det vigtigt for os, at forløbet er tryghedsskabende og efterlader eleverne med håb – f.eks. gennem følelsen af fællesskab”, siger Morten Schwarz Lausten, kreativ chef og bl.a. ansvarlig for Røde Kors Skoletjeneste.
De voksnes ansvar
I forløbet "HELT SIKKERT! – Beredskab og kommunikation" bliver eleverne gradvist præsenteret for nye situationer, indtil de til sidst kun er forbundet til omverdenen via en simpel, batteridrevet radio. Et scenarie, der ikke er utænkeligt, men der er gjort en stor indsats for ikke at skræmme eleverne, understreger Malou Laursen, projektleder i Beredskabsforbundet.
”Vi vil meget nødigt skræmme eleverne, og beredskab og prepping er i sidste ende de voksnes ansvar. Men eleverne skal også føle sig klædt på, så de ved, hvordan de kan handle, hvis en krise rammer. Det kan nemlig også give en form for ro, at man ved, hvad man kan gøre", siger hun.
Fyldt med godter til dansklærerne
Forløbet er målrettet danskundervisningen, men kan også nemt bruges i en mere generel undervisning om kriseberedskab og sikkerhed. Og så er det fyldt med didaktisk stærkt indhold til udskolingen.
”Der er masser af godt til dansklærerne. Eleverne skal både skrive essays, øve sig i kildekritik og kommunikation og analysere tekster. Forløbet ruster altså ikke kun eleverne til at kunne håndtere en mulig krise, men forbereder dem også på at skulle gå til eksamen”, siger Ruben Samuel Sørensen, direktør hos Læringsbureauet Forstå.
"HELT SIKKERT! – Beredskab og kommunikation" er seneste tilføjelse til HELT SIKKERT-universet, som også inkluderer vigtige forløb om kriser til både indskoling og mellemtrin.
Alle forløb er gratis og frit tilgængelige med Unilogin på forstå.dk/helt-sikkert.
Kontakt
Morten Schwarz Lausten, kreativ chef og ansvarlig for Røde Kors Skoletjeneste, tlf: 3114 1247 / molau@rodekors.dk
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
NY ANALYSE: Økonomisk trængte familier har ikke råd til kriseforsyninger, og mange frygter krig og forsyningskollaps10.5.2026 10:19:27 CEST | Pressemeddelelse
Markant flere økonomisk trængte borgere har ikke opbygget et hjemmeberedskab i tilfælde af en krise sammenlignet med den generelle befolkning. Rapporten fra Røde Kors bygger på svar fra modtagere af julehjælp og viser en bekymrende ulighed i hjemmeberedskabet og en meget stor utryghed blandt landets mest sårbare familier
Klar til beredskabsugen? Nye forløb klæder eleverne på til kriser30.4.2026 14:21:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom ”HELT SIKKERT” fra start med gratis undervisningsmaterialer til beredskabsugen.
H.M. Kongen ønskede Røde Kors tillykke med 150 år: I er fortsat den neutrale part i nogle af verdens sværeste konflikter24.4.2026 16:54:17 CEST | Pressemeddelelse
Kong Frederik hilste på frivillige fra Røde Kors og mindedes egne oplevelser på rejser med organisationen: ”Det gør indtryk at møde mennesker, der kæmper for at overleve”
Medmenneskelighed i Danmark: Ni ud af ti føler et ansvar for at hjælpe andre23.4.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med stigende polarisering viser ny undersøgelse fra Røde Kors, at medmenneskelighed stadig er en kerneværdi for danskerne. Undersøgelsen offentliggøres i forbindelse med Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark og afdækker, hvordan danskerne forstår, værdsætter og udlever medmenneskelighed i praksis
Populær Røde Kors pop up-butik i Bruuns Galleri flytter til nye lokaler13.4.2026 12:30:42 CEST | Pressemeddelelse
Den populære pop up-genbrugsbutik fra Røde Kors i Bruuns Galleri rykker tirsdag den 21. april 2026 til nye lokaler i centeret. Butikken flytter fra stueplan til 1. sal, hvor den fremover får Neye som nabo
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum