TEKNIQ: Mere sikkerhed kræver opgør med bøvl
24.2.2026 10:20:18 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Regeringens nye 2035-plan rummer massive investeringer i forsvar og beredskab, men ambitionerne risikerer at sande til, hvis ikke vi får et opgør med administrative byrder og sikrer stærke leverandørkæder, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Der er lagt op til sød musik, hvis tonerne bliver spillet rigtigt. Sådan lyder reaktionen fra erhvervsorganisationen TEKNIQ på regeringens netop fremlagte 2035-plan.
Mere forsvar og beredskab:
- Det er helt rigtigt at investere massivt i vores fælles forsvar, som regeringen nu lægger op til, men pengene skal arbejde effektivt. Det kræver, at alle virksomheder – store som små - kommer helt ind i maskinrummet som leverandører til opbygningen af militære anlæg og Søværnets kommende flåde, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
- Det er uden tvivl en usikker verden, hvilket kræver et stærkt Danmark, som regeringen formulerer det. Derfor er vi glade for, at der også bliver investeret i at styrke beredskabet. Virksomhederne i det tekniske erhvervsliv er helt klar til at sikre kritisk infrastruktur som el, vand og varme mod de udefrakommende trusler, siger Troels Blicher Danielsen.
Færre byrder og bøvl
- Vi er glade for, at regeringen sætter fokus på at rydde op i regeljunglen. Tre ud af fire virksomheder i det tekniske erhvervsliv oplever, at de administrative byrder stiger, og det stjæler tid fra kerneopgaven. Derfor er der brug for en hovedrengøring, så virksomhederne kan bruge kræfterne på at skabe værdi og udvikling frem for at udfylde skemaer, siger Troels Blicher Danielsen.
Moms og elafgift
- Sænkelse af fødevaremomsen lyder enkel på papiret, men kan hurtigt blive et administrativt monster for virksomhederne. Vil man hjælpe danskerne effektivt, bør pengene i stedet bruges på at fjerne elafgiften permanent, siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Regningen fra ny Højesteretsdom kan ende hos virksomhederne28.4.2026 12:44:16 CEST | Pressemeddelelse
Ny dom fra Højesteret kan gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark, hvis virksomhederne skal betale for myndighedernes fejl i fortiden. Det er brug for politisk handling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Lærling fra Falster vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 15:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Vvs-energispecialistlærling fra Nørre Alslev kan nu kalde sig Danmarksmester efter, han har vundet guld ved DM i Skills 2026.
Østjysk lærling vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 14:56:48 CEST | Pressemeddelelse
Elektrikerlærling fra Hedensted kan nu kalde sig Danmarksmester efter at have vundet guld ved DM i Skills 2026.
Trods faldende omsætning er der optimisme i byggeriet22.4.2026 08:34:24 CEST | Pressemeddelelse
Selvom omsætningen i øjeblikket falder, ser bygge- og anlægsvirksomhederne lyst på fremtiden. Det peger på et teknisk erhvervsliv, der har lært at navigere i en hverdag med uro, prisudsving og hurtigt skiftende vilkår.
Robust teknisk erhvervsliv: Færre virksomheder går konkurs16.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af energikrise, dyrere materialer og usikre markeder er der nu færre konkurser i det tekniske erhvervsliv. Første kvartal i år er det stærkeste i fem år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum