Storstrømmens Broløb er udsolgt
24.2.2026 09:00:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Løbefesten over de to broer har trukket tusindvis af deltagere, og den unikke begivenhed kan nu melde udsolgt.

Der bliver fuldt hus, når tusindvis af løbere søndag den 7. juni 2026 indtager den nye og den gamle Storstrømsbro til Storstrømmens Broløb. Samtlige 10.000 startnumre er afsat, og både Vordingborg og Guldborgsund kommuner samt DGI Storstrømmen glæder sig til en historisk dag med fællesskab, motion og fejring på tværs af vandet.
"Det er fantastisk, at så mange har lyst til at være en del af Storstrømmens Broløb. At 10.000 mennesker nu står klar til at dele denne enestående oplevelse, siger alt om den opbakning, arrangementet har fået. Jeg glæder mig helt enormt til det unikke syn, det bliver, når tusindvis af løbere bevæger sig hen over både den gamle og den nye Storstrømsbro" udtaler Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune.
"Jeg er utrolig glad for den store opbakning, som Storstrømmens Broløb har fået fra borgere og løbeklubber. Det er et bevis på, hvordan sport og fælles oplevelser kan bringe os sammen. Jeg ser frem til en dag, hvor både deltagere og tilskuere vil få uforglemmelige oplevelser med hjem” udtaler Michael Seiding Larsen, borgmester i Vordingborg Kommune.
Deltagerne kan se frem til en helt særlig oplevelse, hvor man én gang for alle får mulighed for at løbe over begge broer, inden den gamle Storstrømsbro lukker. De tre distancer på henholdsvis 5, 14 og 21,1 kilometer starter samtidig fra begge sider af broen, i Orehoved og på Masnedø, og samler løbere i alle aldre og niveauer.
"I DGI Storstrømmen glæder vi os rigtig meget over, at vi sammen får 10.000 mennesker ud at bevæge sig i fællesskab, hvad end de går eller løber den unikke tur. Og så glæder vi os over, at så mange af de lokale foreninger også er med, både i planlægningen og til at afvikle selve løbet" udtaler Henrik Holmer, bestyrelsesformand i DGI Storstrømmen.
Storstrømmens Broløb arrangeres af Vordingborg og Guldborgsund kommuner i samarbejde med DGI Storstrømmen, lokale løbeklubber og Vejdirektoratet. Læs mere om Brofesten og det fulde program for weekenden den 6.–7. juni 2026 på brofest.dk.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Andreas JohansenPresse- og kommunikationskonsulentGuldborgsund Kommune
Tlf:25182357andr@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Kulturpasset 2026 åbner dørene til gratis oplevelser i hele Guldborgsund1.5.2026 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune vender tilbage i 2026 og giver igen børn, unge og deres familier gratis adgang til en række lokale kultur- og fritidsoplevelser. I år kan familier besøge Pangea Park Falster, Sakskøbing Madhus, Danmarks Traktormuseum, Villa Marina samt to svømmehaller i kommunen.
Sakskøbing bliver centrum for mad, fællesskab og sundhed i Guldborgsund22.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sakskøbing står over for et markant løft de kommende år med en række spændende byudviklingsprojekter. Et nyt samarbejde med Meyers Madhus skal undersøge, hvordan byen kan blive omdrejningspunkt for en langsigtet indsats, hvor sund mad, fællesskab og levende byliv går hånd i hånd. Ambitionen er klar: Sakskøbing skal være centrum for maddannelse og måltidskundskab – til gavn for borgere i hele Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
Grøn Trepart uden grænser9.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund og Lolland Kommuners samarbejde har igen båret frugt. Staten har netop meddelt tilsagn til at realisere et lavbundsprojekt på ca. 21,5 mio kr til et ca. 115 ha stort vådområdeprojekt i Vestermosen, som er beliggende hen over kommunegrænserne på det sydlige Lolland. Projektet er en del af Grøn Trepart.
Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører7.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum