Udenrigsministeriet

Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine

24.2.2026 07:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse

Del

Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.

I dag er det fire år siden Rusland invaderede Ukraine. Krigen har lagt byer i ruiner, splittet familier, sat dybe mentale spor hos ukrainerne og har fordrevet hvad der svarer til mere end Danmarks befolkning.

”Den humanitære situation i Ukraine er hjerteskærende. Lige nu gennemlever ukrainerne en ekstremt kold vinter og Putin udnytter kynisk kulden til sin taktiske fordel ved at udføre systematiske angreb på energiinfrastruktur og civil forsyning. Danmark bidrager derfor med ny humanitær støtte på 190 millioner kroner, som skal imødekomme den akutte humanitære situation og polstre på sigt. Den skal give håb til dem, der er hårdest ramt”, siger Lars Løkke Rasmussen.

Behovet for hjælp i Ukraine er fortsat massivt. I 2026 forventes omkring 10,8 millioner mennesker at have behov for humanitær bistand. Sidste år blev det mest dødelige for civile siden invasionen, og de vedvarende angreb på civil infrastruktur sætter dybe spor. Ifølge FN rapporterede 7 ud af 10 personer sidste år om mentale helbredsproblemer. Samtidig er omkring 3,7 millioner mennesker internt fordrevne i Ukraine, mens yderligere 5,8 millioner fortsat må leve uden for landets grænser.

Med det nye bidrag har Danmark samlet givet ca. 1,3 milliarder kroner i humanitær støtte siden krigens udbrud.

Fordeling af nyt bidrag

Organisation

Beløb (mio. kr.)               

Formål

Danske civilsamfundsorganisationer

80

Levering af nødhjælp, inkl. mental sundhed, støtte til sårbare gruppe inkl. internt fordrevne, akutte vinterindsatser og forberedelse til næste vinter samt humanitær minerydning.

FN’s humanitære landefond i Ukraine                                            

45

Humanitære indsatser på tværs af sektorer nær frontlinjen samt støtte til evakueringer og fordrevne.

UNHCR

25

Beskyttelse, genhusning og imødekommelse af basale behov til internt fordrevne i Ukraine samt ukrainske flygtninge i Moldova.

UNICEF

20

Fokus på børn, herunder uddannelse, beskyttelse, mental sundhed, respons på energi- og vinterkrisen.

Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC)

20

Kritisk infrastruktur relateret til sundheds-, vand-, elektricitet og andre basale services, samt overholdelse af den humanitære folkeret, tilsyn og udveksling af krigsfanger.

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse

En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye