Samvær med biologiske forældre kan være en stor belastning for anbragte børn og unge

Det kan give både tryghed og kontinuitet i anbragte børns liv, at de har samvær med deres biologiske forældre i løbet af anbringelsen. Men for nogle børn kan samvær også vække stærke følelser og være direkte retraumatiserende.

Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår, som bl.a. bygger på interviews med børn og unge med anbringelseserfaring, børne- og ungerådgivere samt familieplejekonsulenter.

I rapporten træder det tydeligt frem, at både de unge selv og fagpersonerne ikke synes, systemet er fleksibelt nok til at imødekomme børn og unges ønsker for samvær, som kan ændre sig i løbet af en anbringelse.

”Børn og unge, der er anbragt, kan være meget loyale over for deres forældre og ønsker ofte ikke at såre dem, selv når samværet er utrygt. De er derfor afhængige af, at fagpersoner ser og reagerer på alle deres signaler, når man taler med dem om samvær - også de nonverbale. Men selv når børn og unge siger fra over for samvær, oplever de langt fra altid, at deres ønsker bliver taget alvorligt,” siger Anne Kappelgaard Bové, specialkonsulent i Børns Vilkår.

Samvær er barnets ret - ikke forældrenes
Barnets lov fra januar 2024 understreger, at samvær er barnets ret – ikke forældrenes. Det betyder, at kommunen skal prioritere hensynet til barnet eller den unge over forældrenes ønske om kontakt. 

Børne- og ungerådgivere og familieplejekonsulenter oplever dog, at praksis i nogle tilfælde halter, og flere udtrykker ønske om mere fleksibilitet, så de kan vælge de samværsløsninger, der giver de bedste forudsætninger for, at et barn kan trives i anbringelsen. 

”Nogle gange kræver samvær en tilpasning. Måske skal det være mindre hyppigt i en periode eller under andre og mere trygge rammer. Andre gange har barnet brug for en længere eller måske endda permanent pause, og det skal der i højere grad være plads til,”  siger Anne Kappelgaard Bové.

Det skal være nemmere at suspendere samvær
Børn og unge kan selv anmode om en midlertidig suspension af samvær. Kommunen kan herefter træffe en afgørelse, der suspenderer samværet i op til otte uger. Hvis der er brug for en længere pause, skal sagen forelægges Børne- og Ungeudvalget.

Rådgiverne fortæller dog i den nye rapport, at deres vurdering af, hvor lang en suspension barnet har behov for, ofte står i kontrast til de afgørelser, udvalget træffer. 

”Det er jo ikke til at bære, at vi har rådgivere, der ikke kan træffe de beslutninger, de vurderer, er bedst for et barns trivsel. Det er vigtigt at huske, at vi har at gøre med børn og unge, som ofte har oplevet mange svigt, og som vi som samfund har valgt at tage ansvar for, mens de er anbragte. Det er virkelig vigtigt, at de oplever, de kan have tillid til, at vi som samfund passer på dem og vil dem det bedste,” siger Anne Kappelgaard Bové.

En af Børns Vilkårs anbefalinger i rapporten er, at kommuner på anmodning fra barnet bør kunne suspendere samvær i en periode op til 12 til 16 uger uden inddragelse af Børne- og Ungeudvalget.

Rapporten er muliggjort med støtte fra OJD Fondene.