Las Fallas markerer 10 år på UNESCO-listen: Fire aktuelle kulturoplevelser i Valencia i foråret 2026
24.2.2026 09:00:00 CET | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
I 2026 kan den spanske middelhavsby Valencia fejre 10-årsjubilæum for, at folkefesten Las Fallas blev optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Foråret byder samtidig på flere markante kulturoplevelser i byen – fra festivalens store gadeinstallationer til digitale kunstproduktioner i Bombas Gens, et nyt besøgscenter for den Hellige Gral og genåbningen af den restaurerede barokkirke Iglesia de los Santos Juanes ved det centrale marked.

“Valencia går ind i sin mest intense kulturperiode i foråret, hvor byens traditioner, kunstscene og kulturarv kan opleves side om side – og i år med et tydeligt fokus på både Las Fallas-jubilæet og nye kulturtilbud,” siger Paula Llobet, formand for Visit Valencia.
Las Fallas: 10-årsjubilæum på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv
Festivalen Las Fallas er en flere hundrede år gammel tradition, hvor byens kvarterer bygger monumentale, satiriske og kunstnerisk udførte skulpturer – de såkaldte fallas – som opstilles i det offentlige rum over hele Valencia. Festivalen blev optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv i 2016 og kan i 2026 fejre ti år med den anerkendelse.
Fejringen startede den 6. februar med Ninot-udstillingen, hvor enkelte figurer fra årets fallas udstilles, og publikum stemmer om, hvilke der skal reddes fra flammerne. Festivalen kulminerer den 19. marts. Fra den 15. til 19. marts fyldes byens kvarterer nemlig med monumentale skulpturer, fyrværkeri, musik og festligheder. Den traditionsrige afslutning, La Cremà, markerer den ceremonielle afbrænding af kunstværkerne – et spektakulært og stemningsfuldt punktum.
Bombas Gens: Industrikultur som ramme om digital samtidskunst
Valencia har de senere år styrket sin position som destination for sanselige kunstoplevelser, hvor digitale teknologier og scenografi skaber rumlige universer frem for traditionelle udstillinger.
Et markant eksempel er Bombas Gens – et tidligere industrikompleks fra 1930’erne, som i dag er omdannet til kulturcenter. Den fredede bygning er et af byens fineste eksempler på valenciansk art deco og danner nu rammer om samtidskunst og store digitale produktioner.
I 2026 præsenteres blandt andet store, dybdegående udstillinger om RMS Titanic og Frida Kahlo. Gennem projektioner, lyd og scenografiske installationer bevæger publikum sig gennem forskellige rum og fortællinger. Målet er at skabe helhedsoplevelser, hvor kunst, teknologi og historiefortælling smelter sammen.
Iglesia de los Santos Juanes – Restaureret barokperle midt i byen
Tæt ved Valencias centrale marked er Iglesia de los Santos Juanes netop genåbnet efter en omfattende restaurering. Kirken regnes for et af byens vigtigste barokmonumenter og har gennemgået flere års bevaringsarbejde.
Loftsfreskoer, forgyldte detaljer og skulpturelle relieffer er blevet renset og frisket op, så besøgende nu kan opleve kirkerummet med en klarhed og farvepragt som sjældent set før. Restaureringen sikrer, at en central del af Valencias kulturarv igen er fuldt tilgængelig for både lokale og gæster udefra.
Et nyt besøgscenter for Den Hellige Gral
Valencia har også åbnet et nyt besøgscenter dedikeret til Den Hellige Gral, beliggende i den historiske Almudín-bygning. Ifølge traditionen er det bæger, der menes at være blevet brugt ved Den Sidste Nadver, blevet bevaret i Valencia Katedral siden 1424, og byen er officielt anerkendt som hjemsted for Den Hellige Gral.
Det nye center introducerer besøgende til relikviets historie og symbolik og fungerer som udgangspunkt for Ruta del Santo Cáliz – en tematisk vandrerute, der forbinder katedralen med flere af byens markante seværdigheder. Initiativet er en del af Det Hellige År 2025–2026, hvor et program med udstillinger og kulturelle arrangementer vil finde sted rundt om i byen.
Direkte fly fra København til Valencia
Valencia er oplagt til en forlænget weekend eller en spontan forårsrejse. I højsæsonen er der gode, direkte forbindelser fra Danmark: Norwegian Air Shuttle flyver direkte fra København til Valencia to gange om ugen fra april til oktober, og SAS har direkte afgange om lørdagen i perioden juni til august.
Om Valencia
Valencia er Spaniens tredjestørste by, beliggende ved Middelhavet midt på Spaniens østkyst. Fra april til oktober er der flere ugentlige direkte afgange med både Norwegian og SAS. Byen kombinerer historisk charme og moderne innovation med fantastiske strande og lækker mad. Byen er hjemsted for nogle af Spaniens mest ikoniske seværdigheder, herunder det futuristiske kompleks Ciutat de las Artes y las Ciencias, et futuristisk kompleks med museer, et akvarium og meget mere, et must-see for arkitektur- og videnskabsentusiaster, den imponerende gotiske Valencia katedral, der huser Den Hellige Gral, og den smukke Turiaparken, der strækker sig gennem byens hjerte, som er skabt i et gammelt flodleje. Valencia er også fødestedet for den verdensberømte ret paella. Valencia lokker også med sine 300 dage med solskin og 20 kilometer strand og den årlige festival Las Fallas, hvor enorme papirkunstværker bliver brændt i en spektakulær ceremoni. Valencia har flere steder på UNESCOs verdensarvsliste som bygningsværket Silkebørsen, og den immaterielle kulturarv El Tribunal de las Aguas, festivalen Las Fallas og den traditionelle manuelle ringning af kirkeklokker.
Valencia tilbyder en perfekt kombination af kultur, afslapning, gastronomi og grønne oplevelser – der er noget for enhver smag.
Læs mere om Valencia
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder




















Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Nyt retreat på Öland satser på søvn og digital detox – del af voksende rejsetrend blandt danskere10.3.2026 11:59:56 CET | Pressemeddelelse
Silent retreats, digital detox og ophold med fokus på søvn, natur og nærvær er blevet en tydelig rejsetrend - også for korte getaways tæt på Danmark. I Småland og på Öland kan danskere finde stilhed, skove og søer få timers kørsel fra Danmark, og i 2025 åbnede Naya Retreat & Hotel, som i 2026 udvider med en ny spaafdeling.
Unik overnatning: Nye specialbyggede trætophytter sydøst for Gøteborg9.3.2026 09:59:06 CET | Pressemeddelelse
Hyssna Forest Resort udvider nu med to nye trætophytter midt i skoven. Skyland Cabin og Ranger’s Cabin står klar til gæster i 2026 med panoramaudsigt, spabad og grill, fuldt udstyret køkken og eget badeværelse. Hytterne styrker det allerede eksisterende udbud af naturnær og unik overnatning i Vestsveriges natur med fokus på ro, blændende udsigt og privatliv kun 50 kilometer fra Gøteborg – og 3,5 timers kørsel fra København.
Vestsverige: Hällsnäs med Michelin-restaurant udvider med 32 nye værelser og ny spa åbner i foråret23.2.2026 09:57:22 CET | Pressemeddelelse
Hällsnäs Hotell & Restaurang ved Landvettersjön i Mölnlycke, cirka 20 minutter fra Göteborg, har udvidet med 32 nye hotelværelser, som åbnede i november 2025. Fire af værelserne er suiter med privat sauna og egen terrasse med udsigt over søen. I foråret 2026 åbner et nyt spaområde som supplement til hotellets eksisterende spa-odde ved vandet.
Vinterbadning i Vestsverige: Sauna, velvære og naturnær overnatning15.12.2025 10:12:33 CET | Pressemeddelelse
Kolde dyp, varme saunaer og naturligt velvære er dybt forankret i den svenske livsstil, og det er tilsyneladende også på fremmarch blandt danskerne. I takt med at flere søger simple naturskønne pauser fra hverdagen, er interessen for vinterwellness vokset. Svenske destinationer oplever denne interesse fra danske gæster, der rejser for at kombinere ro, natur og autentiske velværeoplevelser i et tempo, der står i skarp kontrast til hverdagen.
Valencia åbner besøgscenter for Den Hellige Gral – byens største historiske seværdighed2.12.2025 10:03:12 CET | Pressemeddelelse
I den historiske bygning Almudín er et nyt besøgscenter åbnet i oktober 2025. Gralen blev ifølge legenden brugt af Jesus ved den sidste nadver. Nu markerer byen et helligt år for Den Hellige Gral med udstillinger, byvandringer og en ny temarute gennem de mest markante kulturmiljøer frem til oktober 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum