TEKNIQ: Nødvendig kystsikring for at afværge katastrofale følger
23.2.2026 13:16:38 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Regeringens nye plan for kystsikring understreger det stigende behov for konkret handling og hurtig sagsbehandling. Ellers vokser regningen for fremtidens stormfloder, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Erhvervsorganisationen TEKNIQ tager godt imod regeringens udspil til kystsikring, men understreger, at succes afhænger af evnen til at få de tekniske løsninger ud at arbejde hurtigst muligt.
– Stormfloder og stigende vandstande er ikke længere fjerne fremtidsscenarier, men en virkelighed vi står midt i. Derfor er det positivt, at regeringen nu tager et nationalt ansvar, for vi kan ikke vente på, at vandet løber ind over os. Selvom klimasikring koster penge her og nu, så er regningen for at lade stå til langt større for både samfundet og den enkelte, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
– Den enkelte boligejer har naturligvis et ansvar, men vandproblemer kræver kollektive løsninger, hvor ingen boligejere bliver efterladt alene med opgaven. Vores virksomheder står klar til at hjælpe, men det er afgørende, at den nye plan ikke sander til i bureaukrati, men sikrer hurtig sagsbehandling, så vi kan komme i gang med arbejdet ude i virkeligheden. Danskerne har brug for klare rammer nu, så planerne ikke blot ender som papir.
– Bag enhver robust kystbeskyttelse ligger der et stærkt teknisk beredskab med pumper, styringssystemer og vandhåndtering. Hvis vi skal lykkes, skal det tekniske erhvervsliv tænkes ind tidligt og systematisk, så vi får valgt de langsigtede løsninger fra start. Vi står klar til at bidrage med den ekspertise, der skal til for at holde fødderne tørre og værdierne sikret, siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Danske hjem kan aflaste et presset elnet14.8.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser, at husstandsbatterier og integrerede energiløsninger vinder frem, hvilket gør private hjem til aktive medspillere i et elnet, der er nået til bristepunktet.
Virksomheder ser talenter frem for plet på straffeattest30.7.2026 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Faglighed og det samlede match vejer tungere end fortidens fejl, når virksomhederne i det tekniske erhvervsliv ansætter. En ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at 55 procent af virksomhederne prioriterer den rette kandidat over en ren straffeattest.
Unge søger mod strømmen: Markant fremgang på installatør-uddannelse28.7.2026 13:12:50 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge er optaget på tekniske videregående uddannelser, og især elinstallatøruddannelsen skiller sig ud med en markant fremgang. Det er godt nyt for både erhvervslivet og den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Sportsskade gav prisvinder ny karrierevej22.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En sportsskade og sulten efter lære mere endnu mere om vvs-faget, sendte Thomas Rahn fra Kjellerup mod installatøruddannelsen. Nu har han vundet Installatørprisen 2026.
TEKNIQ: Mere elektrificering er vejen ud af energikrisen17.7.2026 12:38:17 CEST | Pressemeddelelse
EU’s nye elektificeringsplan er et vigtigt skridt mod at sikre både energipolitisk uafhængighed og den grønne omstilling gennem massiv elektrificering, lyder det fra TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum