Røde Kors: Fortsat stort behov for støtte til herboende og nytilkomne ukrainere
23.2.2026 13:18:55 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
Fire år efter modtagelsen af de første fordrevne ukrainere er der stadig brug for indsatser, der støtter vejen til fællesskaber, sprogtræning og muligheder i det danske samfund. Og der er brug for flere frivillige til at drive de vigtige indsatser
Behovet for støtte til herboende ukrainere er fortsat stort fire år efter eskaleringen af krigen i hjemlandet. Mange ukrainere har fundet midlertidigt ophold og arbejde i Danmark, men vejen til de lokale fællesskaber, det danske sprog og muligheder i samfundet er der fortsat stor efterspørgsel på.
”Selvom mange ukrainere er i arbejde i dag, skal vi ikke glemme den sociale og sproglige integration og betydningen af den for deres trivsel og tryghed i at begå sig i det danske samfund. Indsatserne er afgørende, fordi de skaber adgang til fællesskaber og på sigt styrker følelsen af at høre til,” siger leder af Røde Kors’ integrationsindsats, Niels Svankjær Christiansen:
”Uden dem risikerer vi, at nogen kommer til at stå udenfor og mistrives i det længere perspektiv”.
Mangel på frivillige
I Røde Kors er integrationsindsatserne drevet af frivillige, og sidste år udgjorde ukrainere over en fjerdedel af det samlede antal deltagere, hvilket er tæt på uændret fra året før, viser den seneste opgørelse. Ukrainere er samtidig den gruppe, der ses i flest aktiviteter på tværs af de 97 lokale Røde Kors-afdelinger, der har integrationsindsatser, ud af i alt 201 Røde Kors-afdelinger.
”Det understreger det store behov, som vi fortsat oplever, for hjælp til at komme på plads i det danske samfund”, siger Niels Svankjær Christiansen.
Samtidig viser Røde Kors’ opgørelse, der foretages årligt blandt lokalafdelingernes frivillige ledere, en stor mangel på frivillige i integrationsindsatserne. Heri har mindst 42 lokalafdelinger angivet, at de mangler frivillige.
”Det er de frivillige, der trækker en meget stor del af indsatsen og virkelig gør en forskel i integrationsindsatserne og dermed også for mange af de herboende og nytilkomne ukrainere. Men lige nu mangler vi simpelthen frivillige kræfter og kan derfor desværre ikke imødekomme de behov, der er på området”, forklarer Niels Svankjær Christiansen.
Unge kræver særligt fokus
Ukrainere ankommer stadigt i høje tal til Danmark, herunder særligt unge ukrainere som følge af Ukraines ophævede udrejseforbud for 18-22-årige mænd. Sidste år rejste mere 5.000 ukrainere i alderen 15-29 år igennem asylsystemet. Det er en gruppe, som kræver særlig opmærksomhed, siger Niels Svankjær Christiansen:
”Som ung befinder du dig allerede i en periode af livet, der kan byde på mange dilemmaer. Oveni det skal de håndtere de udfordringer, der følger af at måtte forlade sit hjemland for at søge sikkerhed i et andet. Det stiller dem i en sårbar position, som de har brug for hjælp til at tage hånd om”.
Ifølge Niels Svankjær Christiansen oplever Røde Kors, hvordan ukrainere i organisationens integrationsindsatser har stor gavn af at styrke sproget og deres netværk med danskere.
”Det handler om at høre til. Om at lære sproget, at skabe relationer og opbygge en tryg tilknytning til Danmark. Det kan vi som civilsamfund understøtte, når vores frivillige stiller sig til rådighed med deres tid og engagement, blandt andet i vores caféer, netværksgrupper og sprogtræning. Og efterspørgslen i vores aktiviteter efter flere frivillige viser, at behovet er der”, siger Niels Svankjær Christiansen.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
NY ANALYSE: Økonomisk trængte familier har ikke råd til kriseforsyninger, og mange frygter krig og forsyningskollaps10.5.2026 10:19:27 CEST | Pressemeddelelse
Markant flere økonomisk trængte borgere har ikke opbygget et hjemmeberedskab i tilfælde af en krise sammenlignet med den generelle befolkning. Rapporten fra Røde Kors bygger på svar fra modtagere af julehjælp og viser en bekymrende ulighed i hjemmeberedskabet og en meget stor utryghed blandt landets mest sårbare familier
Klar til beredskabsugen? Nye forløb klæder eleverne på til kriser30.4.2026 14:21:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom ”HELT SIKKERT” fra start med gratis undervisningsmaterialer til beredskabsugen.
H.M. Kongen ønskede Røde Kors tillykke med 150 år: I er fortsat den neutrale part i nogle af verdens sværeste konflikter24.4.2026 16:54:17 CEST | Pressemeddelelse
Kong Frederik hilste på frivillige fra Røde Kors og mindedes egne oplevelser på rejser med organisationen: ”Det gør indtryk at møde mennesker, der kæmper for at overleve”
Medmenneskelighed i Danmark: Ni ud af ti føler et ansvar for at hjælpe andre23.4.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med stigende polarisering viser ny undersøgelse fra Røde Kors, at medmenneskelighed stadig er en kerneværdi for danskerne. Undersøgelsen offentliggøres i forbindelse med Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark og afdækker, hvordan danskerne forstår, værdsætter og udlever medmenneskelighed i praksis
Populær Røde Kors pop up-butik i Bruuns Galleri flytter til nye lokaler13.4.2026 12:30:42 CEST | Pressemeddelelse
Den populære pop up-genbrugsbutik fra Røde Kors i Bruuns Galleri rykker tirsdag den 21. april 2026 til nye lokaler i centeret. Butikken flytter fra stueplan til 1. sal, hvor den fremover får Neye som nabo
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum