Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 61 aftaler om vækstlån for 144 mio. kr.
23.2.2026 10:11:15 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 61 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af 144 mio. kr.
Lånene er fordelt bredt over hele landet. Fra Nordjylland og Vestjylland over Fyn og Øerne til det sydlige Sjælland og Bornholm. Modtagerne spænder lige fra fødevareproducenter og lokale håndværkere til grønne teknologivirksomheder og digitale iværksættere.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
"Danmark skal udvikle sig, uanset om det er Gedser eller Thyborøn. Derfor er det helt afgørende, at virksomheder i hele landet har adgang til risikovillig kapital, så de kan vokse, ansætte flere medarbejdere og udvikle nye løsninger. Jeg er meget tilfreds med, at vækstlånsordningen nu giver markante resultater i landdistrikterne. Den brede geografiske spredning og variationen i sektorerne viser, at potentialet er stort, og jeg forventer, at endnu flere virksomheder vil få glæde af ordningen de kommende år."
De 61 aftaler fordeler sig på mange postnumre og kommuner over hele landet, hvilket understreger ordningens betydning for lokale arbejdspladser i både større og mindre lokalsamfund. Lånene går blandt andet til virksomheder inden for fødevarer, industri, handel, transport, grøn teknologi og servicesektoren.
Fakta:
- 61 aftaler fordelt på 50 virksomheder i landdistrikterne har fået vækstlån for i alt 144 mio. kr.
- Lånene dækker kommuner fra hele landet fra Skjern i vest til Bornholm i øst.
- Sektorerne spænder bredt: Fra landbrug og fødevarer til energiteknologi, transport og digitale erhverv.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
Danskerne får flere penge mellem hænderne med nyt bankudspil19.2.2026 07:03:28 CET | Pressemeddelelse
Almindelige familier vil kunne spare omkring 5.000 kr. årligt, hvis de skifter til den billigste bank. Det skal regeringens nye bankudspil bane vejen for gennem øget gennemsigtighed og bedre konkurrence på bankmarkedet.
Millionindsprøjtning skal styrke ukrainsk iværksætteri i hele Danmark16.2.2026 13:38:31 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. får 900 ukrainske flygtninge nu bedre muligheder for at starte egen virksomhed og genopbygge deres land i fremtiden. Pengene kommer som en del af Virksomhedsudvikling Danmark.
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
Erhvervsministeren rejser til Kina med stor erhvervsdelegation24.1.2026 11:01:22 CET | Pressemeddelelse
For at stille skarpt på muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv besøger erhvervsminister Morten Bødskov de næste dage Kina. Her skal han bl.a. mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt ministeren for industri og informationsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum