Tøvejr og vand på vejene: Har du styr på, hvordan du håndterer risikoen for akvaplaning?
21.2.2026 11:46:59 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
De massive mængder sne i Danmark er allerede ved at blive forvandlet til vand og det giver øget risiko for akvaplaning på vejene. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld.

Tøvejr og regn har afløst frost og sne, og det kan både ses og mærkes på vejene rundt om i landet. Flere steder har der allerede samlet sig større mængder af vand, og det kan give flere udfordringer for trafikanterne.
"Når vand samler sig i større mængder på vejene, kan det resultere i farlige situationer, både for bilisten selv men også for andre trafikanter. Vi anbefaler derfor, at bilisterne sænker hastigheden og holder ekstra god afstand til forankørende. Det kan også være en fordel at undlade at køre i sporene i vejen, da vandet typisk samler sig her," siger Maiken Sjöberg Russ, skadeschef Bil og bolig, LB Forsikring.
Akvaplaning opstår, når der er så meget vand på vejene, at der dannes et lag af vand mellem vej og dæk. Når bilen akvaplaner, mister bilisten vejgrebet og kan derfor ikke kontrollere bilen i tilstrækkelig grad.
LB Forsikring har tidligere spurgt sit medlemspanel, hvordan de oplever egne færdigheder til at håndtere akvaplaning som bilist. Her svarede blot seks procent, at de ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de som chauffør oplever akvaplaning på vejbanen. Resten følte sig enten ’helt’ eller ’nogenlunde’ i stand til at komme helskindet fra en situation med meget vand på kørebanen.
”Hvis man med det blotte øje kan se, at en viadukt eller anden vej er oversvømmet af vand, skal man undlade at køre i det. Dels har bilen ikke godt af at køre i dybt vand, dels kan man risikere at havarere, hvilket kan skabe en meget ubehagelig situation for bilisten,” siger Maiken Sjöberg Russ.
Gode råd til bilisterne ved vand på vejene:
Hvis du oplever akvaplaning: Det kan være ubehageligt, men undgå at gå i panik. Gør i stedet følgende:
- Slip speederen og træd koblingen ned, hvis du har en bil uden automatgear.
- Undlad at bremse eller at accelerere.
- Bevar roen, undlad at hive i rattet.
- Forsøg i stedet at styre bilen gennem vandpølen, indtil du kan mærke, at der igen er vejgreb.
Andre gode råd:
- Sørg for, at dine dæk har korrekt lufttryk og tilstrækkelig mønsterdybde: Det forbedrer vejgrebet og reducerer risikoen for akvaplaning. Flere undersøgelser peger på, at elbiler slider et almindeligt dæk hurtigere end diesel- og benzinbiler. Årsagen er, at elbiler er tungere. Sørg derfor altid for at have rigtige dæk til din bil.
- Sørg for godt udsyn: Vinduesviskerne skal være rengjorte og virke godt, så de effektivt holder ruderne fri for regn.
- Kør efter forholdene: Regner det meget eller ligger der meget vand på kørebanen, sænk farten og hold god afstand til den forankørende. Din bremselængde bliver længere, når vejen er våd.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum