Sundhedsstyrelsen advarer mod farlige syntetiske cannabinoider i puff bars og væske til e-cigaretter
20.2.2026 20:05:00 CET | Sundhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Retsmedicinsk Institut under Aarhus Universitet har rapporteret, at der har været et dødsfald efter forgiftning med et syntetisk cannabinoid i Danmark.
Sundhedsstyrelsen mangler fortsat at få informationer om omstændighederne rundt dødsfaldet, men noget tyder på, at e-cigaretter kan have været involveret. Derfor advarer Sundhedsstyrelsen mod at bruge illegale væsker til puff bars eller -cigaretter.
Stoffet kan medføre forgiftning
Dødsfaldet relaterer sig til et stof, der kaldes som 5F-ADB eller 5F-MDMB-PINACA. Stoffet kom på bekendtgørelsen over euforiserende stoffer i 2017 efter en indstilling fra Sundhedsstyrelsen og klassificeret som et illegalt rusmiddel og er ulovlige at købe, sælge og have på sig.
Bare en lille stofmængde af det pågældende syntetiske cannabinoid kan medføre alvorlige forgiftninger og i værste fald dødsfald. Det er desuden forbudt at sælge og besidde såkaldte puff bars, ligesom det er forbudt at sælge og besidde illegale stoffer i Danmark.
” Vi er dybt bekymrede over, at der så let kan opnås adgang til et ulovligt produkt med alvorlige og potentielt dødelige konsekvenser. Mange tror at de produkter de køber hos ikke autoriserede butikker udelukkende indeholder nikotin - men det kan indeholde meget andet. Så vi kan ikke advare for meget her. Hold jer fra det, siger Jacob Møller Antonsen,” overlæge og sektionschef i Sundhedsstyrelsen.
Undersøgelser af puff bars og væske til e-cigaretter
De retskemiske afdelinger undersøger løbende puff bars og andre produkter, der bliver indleveret via toldstyrelsen eller fra politiet. Analyserne foretages for eksempel, hvis der sker ulykker blandt unge, hvor der er mistanke om samtidigt forbrug af stoffer. Det kan også være i forbindelse med beslaglæggelser, eksempelvis hvis der er mistanke om euforiserende stoffer, når der kommer store mængder til landet.
Sundhedsstyrelsen holder løbende øje med narkotikasituationen i Danmark. Overvågningen sker i tæt samarbejde med mange andre aktører herunder blandt andet politi, Toldstyrelsen, retsmedicinske og retskemiske institutter og andre nationale myndigheder.
Samarbejde om overvågningen sker også på europæisk plan og i regi af det europæiske narkotikaagentur, EUDA.
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkOm Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Når bekymring skaber afstand: Ny podcast skal hjælpe forældre med at tage de svære snakke med unge om stoffer9.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når forældre bliver bekymrede for, om deres barn eksperimenterer med opioider eller andre stoffer, følger der ofte stærke følelser med. Skyld, skam og bekymringer kan risikere at gøre afstand mellem ung og voksen endnu større – netop når behovet for kontakt er størst.
Sundhedsstyrelsen: Det er vigtigt at beskytte sig mod sexsygdomme4.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange unge ved ikke nok om sexsygdomme. Derfor modtager videregående- og ungdomsuddannelser i denne uge plakater og en video, der skal minde de unge om at beskytte sig selv og deres partner(e) mod sexsygdomme.
Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at alle, som omtaler selvmord eller selvmordstanker, klart og ensartet viser muligheder for hjælp.2.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Selvmordsforebyggelse og Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at alle medier og organisationer, som omtaler selvmord, fremover bruger to nye tekster i sammenhæng med omtalerne.
Nye materialer om opioider skal hjælpe fritidsklubber og foreninger1.2.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad gør man som træner, leder eller bestyrelsesmedlem, hvis man bliver bekymret for, om en ung eksperimenterer med eksempelvis opioider? Det kan være svært at håndtere, og derfor lancerer Sundhedsstyrelsen sammen med Social- og Boligstyrelsen nu en række nye, gratis materialer om opioider og andre rusmidler.
Nyt forum skal koordinere sundhedsberedskabet29.1.2026 15:33:42 CET | Pressemeddelelse
På baggrund af det aktuelle trussels- og risikobillede samler Sundhedsstyrelsen myndigheder på sundhedsområdet i Sundhedssektorens Operative Stab (SOST). Det er et nyt forum, som skal træde sammen og koordinere den nødvendige håndtering af større hændelser. Det kan være hændelser fx med tilskadekomne eller strøm-, tele- og it-nedbrud, der omfatter kritiske funktioner eller et større geografisk område.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum