Rekordmange unge vælger en teknisk fremtid
23.2.2026 06:02:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Flere unge end nogensinde er i gang med en læreplads i de tekniske fag. Det er godt nyt for både virksomhederne og Danmarks fremtid, siger erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Der er fremgang i de uddannelser, der skal være med til at udvikle fremtidens Danmark. Nye tal fra uddannelsesstatistik.dk viser, at antallet af igangværende uddannelsesaftaler på de tekniske uddannelser nu ligger på det højeste niveau nogensinde med knap 10.700 aftaler.
Erhvervsorganisationen TEKNIQ ser rekorden som et tydeligt tegn på, at flere unge har fået øjnene op for en faglært karriere med både muligheder og mening.
- Det gør os glade at se så mange unge vælge de tekniske uddannelser. Det er en generation, der ikke bare vil tale om forandring, men som vil være med til at skabe den i praksis. De unge får en uddannelse med gode jobmuligheder og en hverdag, hvor deres arbejde gør en forskel, og virksomhederne får de kollegaer, der er så stor mangel på, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.
Vækst mod strømmen
Mens søgningen til erhvervsuddannelser generelt er under pres, går det den modsatte vej på det tekniske område. Fra 2024 til 2025 steg antallet af uddannelsesaftaler med 3 procent inden for uddannelserne som elektrikere, vvs-energispecialister, smede og industriteknikere. Ser man over de seneste ti år, er udviklingen endnu tydeligere: En vækst på 27 procent, mens de øvrige EUD-uddannelser samlet er steget med knap 8 procent.
Fremgangen er ikke kun en håndsrækning til virksomhederne, der mangler faglærte, men den betyder også noget for hele samfundet. Den grønne omstilling kræver nemlig folk, der kan installere, producere og få teknologien til at fungere i virkeligheden.
- Vi kommer simpelthen ikke i mål hverken med den grønne omstilling eller oprustningen af Danmarks beredskab uden flere faglærte. Uanset om det handler om vindmøller, et stærkere forsvar eller at energieffektivisere industrien, så er det de tekniske fag, der får ambitionerne til at blive til virkelighed. Derfor er det et stort skridt i den rigtige retning, at vi nu sætter rekord i lærlinge netop her, siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Virksomheder ser talenter frem for plet på straffeattest30.7.2026 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Faglighed og det samlede match vejer tungere end fortidens fejl, når virksomhederne i det tekniske erhvervsliv ansætter. En ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at 55 procent af virksomhederne prioriterer den rette kandidat over en ren straffeattest.
Unge søger mod strømmen: Markant fremgang på installatør-uddannelse28.7.2026 13:12:50 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge er optaget på tekniske videregående uddannelser, og især elinstallatøruddannelsen skiller sig ud med en markant fremgang. Det er godt nyt for både erhvervslivet og den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Sportsskade gav prisvinder ny karrierevej22.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En sportsskade og sulten efter lære mere endnu mere om vvs-faget, sendte Thomas Rahn fra Kjellerup mod installatøruddannelsen. Nu har han vundet Installatørprisen 2026.
TEKNIQ: Mere elektrificering er vejen ud af energikrisen17.7.2026 12:38:17 CEST | Pressemeddelelse
EU’s nye elektificeringsplan er et vigtigt skridt mod at sikre både energipolitisk uafhængighed og den grønne omstilling gennem massiv elektrificering, lyder det fra TEKNIQ.
Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde16.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere kaster sig over boligprojekter, som de slet ikke må udføre selv, viser ny undersøgelse. Det kan få alvorlige konsekvenser både for sikkerheden i hjemmet og for pengepungen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

