Elever fra Randers bygger solenergi i Uganda
23.2.2026 06:30:00 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
En gruppe elever fra STU Randers rejser i maj 2026 til Uganda for at hjælpe med at bygge et solenergianlæg på en lokal skole. Rejsen er en del af et projekt, hvor unge fra Danmark og Uganda arbejder sammen om at skabe bedre muligheder for ugandiske skoleelever.

Projektet er støttet af GLOBUS-puljen, og STU Randers udfører det i samarbejde med den frivilligt drevne danske NGO Seniorer Uden Grænser og den ugandiske organisation SACEN Foundation. Fem STU Randers-elever deltager i projektet, hvor de skal samarbejde med en gruppe elever fra en teknisk skole i Uganda om at installere solenergi på Bishop Cipriano Kihangire School of Hope (BCK).
”Solenergianlægget sikrer stabil strøm til skolen, og det giver eleverne bedre mulighed for at lære både i dagslys og i de mørke aftentimer, som fylder halvdelen af døgnet ved ækvator. Projektet er med til at give vores unge elever fra STU større indsigt i en anden del af verden og en følelse af, at de kan bidrage med noget vigtigt. Mange tak til Seniorer Uden Grænser, SACEN og GLOBUS-puljen for at gøre det muligt,” siger Karina Hjorth, formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget.
Gør en stor forskel
STU Randers er en skole i Hald for unge, der har brug for et særligt tilrettelagt forløb med fokus på trivsel, udvikling og praktiske kompetencer. Her arbejder eleverne praktisk og projektorienteret, og det er netop de kompetencer, de skal bruge i Uganda.
“Det er helt særligt, at vores elever får en oplevelse, hvor de bruger deres hænder og hoveder til noget, der hjælper andre unge ude i verden. Solenergianlægget kommer til at gøre en stor forskel for eleverne på skolen i Uganda, så vores unge glæder sig rigtig meget til at komme ned og hjælpe,” Poul Bloch, skoleleder af STU Randers.
Solenergien skal også gøre det muligt for skoleeleverne i Uganda at bruge computere, Wi-Fi og digitale undervisningsmaterialer, der i dag ofte er utilgængelige. Det vil især gavne elever med funktionsnedsættelser, der oftere har brug for onlineundervisning og tekniske hjælpemidler så som Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK).
Udviklingsprojekter i flere lande
Seniorer Uden Grænser arbejder med udviklingsprojekter i flere afrikanske lande og har blandt andet fokus på hjælp til selvhjælp, uddannelse og bæredygtige løsninger.
“Solenergi er en enkel løsning, men den ændrer hverdagen markant på skoler som BCK. Når der kommer strøm, åbner det helt nye muligheder for læring, kommunikation og trivsel for eleverne i Uganda. At unge fra Randers er med til at skabe forandringen og blive klogere på sig selv og verden gør bare projektet endnu mere meningsfuldt,” siger Ole Holst fra Seniorer Uden Grænser.
STU-eleverne vil både før, under og efter rejsen dele deres oplevelser gennem videoer, foredrag og udstillinger på Randers Bibliotek og i No. 17, så endnu flere unge og øvrige interesserede kan få indblik i livet i Uganda og betydningen af det globale samarbejde. Nysgerrige kan følge med på www.stu.randers.dk.
Opfylder verdensmålene
Projektet er fuldt finansieret af GLOBUS, som er en pulje finansieret af Udenrigsministeriet og forvaltet af CKU og Ulandssekretariatet. Det har FN’s 17 Verdensmål som omdrejningspunkt og skal omsætte dem til konkret handling. Det gælder særligt Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse og Verdensmål 7 om bæredygtig energi, som projektet direkte bidrager til gennem installation af solceller. Samtidig understøtter indsatsen både klimaindsatsen (13), lokale fællesskaber og trygge læringsmiljøer (16) og det stærke samarbejde mellem Danmark og Uganda, der kendetegner Verdensmål 17 om partnerskaber for handling.
Kontakter
Karina Hjorth, formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget: 23 48 02 69 - karina.hjorth@randers.dk
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Lokal virksomhed ansætter en stor portion unge13.8.2026 12:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Borups Service har i samarbejde med Ungdommens Uddannelseshus Randers ansat en stor gruppe unge i lønnede timer. Ansættelserne giver virksomheden ekstra hænder til en stor ordre og giver de unge godt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Tag familien med til en dag fyldt med leg, fællesskab og fritidsoplevelser i Langå12.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at ride på en hest, skyde til måls, spille håndbold eller prøve livet som spejder? Det kan børn og deres familier finde ud af, når Langå Idrætscenter danner rammen om Familiedag lørdag den 29. august kl. 10-14.
Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale11.8.2026 13:21:08 CEST | Pressemeddelelse
”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune. Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet. Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation. Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en k
Lokaldysten 2026: Lokalsamfundene i Randers gør sig klar til kamp11.8.2026 08:52:53 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 19. august går det løs, når der endnu en gang afholdes Lokaldyst i Randers Kommune. Igen i år samler Lokaldysten borgere på tværs af generationer til motion, fællesskab og lokal stolthed.
Randers Kommune Erhverv hjalp virksomhed videre – nu får lejemål nyt liv10.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lejemål, der gennem længere tid havde været svært at udleje til erhvervsformål, danner nu rammen om Læsehestens webshop. Det er resultatet af et samarbejde mellem Læsehesten, Hestia Ejendomme og Randers Kommune Erhverv, som hjalp virksomheden videre, da planerne gik i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum