Friendly PR

I samarbejde med GirlTalk, sætter Jessie Ka fokus på kvindelige venskaber og ensomhed

23.2.2026 08:00:00 CET | Friendly PR | Pressemeddelelse

Del

Med kampagnen Vi har brug for hinanden går Jessie Ka og GirlTalk sammen om at sætte fokus på ensomhed blandt piger og unge kvinder. Singlen “I’m Not Scared of Girls Anymore” er et personligt og sårbart nummer om at turde stole på venskaber igen. 

Jessie Ka (Foto Anders Hagen)
Jessie Ka (Foto Anders Hagen)

Hver fjerde kvinde mellem 16 og 19 år føler sig svært ensom. Med “I’m Not Scared of Girls Anymore” åbner Jessie Ka op for en ærlig samtale om kvindelige venskaber – deres styrke, betydning og skrøbelighed.  

Sangen handler om at genfinde troen på nære relationer mellem kvinder. Om hvordan venskaber kan løfte, forme og hele os, men også om hvor svære relationer kan være at navigere i - særligt i ungdomsårene, hvor tilliden kan vakle, og hvor hver femte unge kvinde kæmper med lavt selvværd. 

Med udgivelsen ønsker Jessie Ka at skabe plads til samtaler om både det smukke og det smertefulde i venskaber. For ensomhed kan også opstå midt i fællesskabet. Netop dét oplever GirlTalk i deres rådgivning, hvor mange unge kvinder føler sig som “det tredje hjul”, savner en bedste veninde og mangler tæthed. 
 
I vores ungerådgivning møder vi hver dag piger og unge kvinder, der kæmper med svære venskaber. Det kan skabe en dyb ensomhed og forstærke et i forvejen lavt selvværd. Når vi sætter fælles fokus på kvindelige venskaber og ensomhed, gør vi det lettere at tale om - og lettere at søge hjælp,” siger programleder i GirlTalks rådgivninger, Anders Graversen. 

I’m Not Scared of Girls Anymore” tager afsæt i en personlig oplevelse fra Jessie Kas teenageår. I 8. klasse mistede hun på én time hele sin venindegruppe. Hun gik ind til klassens time som en del af fællesskabet - og kom ud uden en eneste veninde. Oplevelsen blev aldrig rigtig bearbejdet og satte dybe spor. Den udløste en følelse af ensomhed, en konstant frygt for at blive valgt fra og det, hun i dag ser som en ungdomsdepression. Det førte blandt andet til, at hun droppede gymnasiet og i mange år havde svært ved at indgå i tætte kvindelige relationer uden at have et følelsesmæssigt “skjold” på. 

I dag ser det heldigvis anderledes ud. Jessie Ka er omgivet af stærke, trygge kvindelige venskaber, som har været med til at hele sårene og vise hende, at nære relationer ikke behøver at være farlige. 

Forskning viser, at ensomhed blandt unge kvinder sjældent handler om mangel på relationer - men om mangel på tryghed, dybde og tilhørsforhold i de relationer, de har. Har man brug for nogen at tale med, kan man altid skrive anonymt til GirlTalks chatrådgivning. 

Kontakter

Billeder

Jessie Ka (Foto Anders Hagen)
Jessie Ka (Foto Anders Hagen)
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Friendly PR

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Friendly PR

BANG & OLUFSEN MARKERER 100 ÅR MED KAMPAGNEN ”SONGS OF A CENTURY. ELEVATED."7.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

I 100 år har Bang & Olufsen været med til at definere, hvordan verden lytter til musik. 100-års Jubilæet markeres med kampagnen “Songs of a Century” – en musikalsk tidsrejse, hvor ti danske artister genfortolker ti ikoniske sange fra hvert deres årti, fra 1920’erne til 2010’erne. Ti årtier af lyd, genopdaget og genskabt i et nutidigt perspektiv. Kampagnen er en hyldest til de første 100 år og et symbol på begyndelsen til de næste.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye