Vintervejret rammer SMV’erne i byggeriet markant hårdere end de store virksomheder
20.2.2026 14:04:48 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Over hver tredje lille og mellemstor virksomhed i byggeriet oplever i februar, at vintervejret begrænser produktionen. Det er det højeste niveau i ti år og næsten dobbelt så mange som blandt de store virksomheder, viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer.

Det hårde vintervejr rammer i februar de små og mellemstore virksomheder i bygge- og anlægsbranchen markant hårdere end de store virksomheder.
I februar angiver over hver tredje SMV’er (37 pct.) at dårligt vejr begrænser produktionen. Det er en kraftig stigning fra januar, hvor andelen var 21 pct. Andelen, som i februar 2026 melder om vejrbetingede produktionsbegrænsninger er samtidig det højeste, SMV’erne har angivet i de seneste ti år.
Til sammenligning angiver kun 18 pct. af de store bygge- og anlægsvirksomheder, at vejret begrænser produktionen. Dermed er andelen næsten dobbelt så høj blandt SMV’erne som blandt de store virksomheder.
”Vinteren rammer hele byggeriet, men den rammer de små virksomheder hårdest," siger Thomas Gress, cheføkonom i SMVdanmark.
Ser man isoleret på vintermånederne, tegner der sig et tydeligt mønster: SMV’erne ligger konsekvent højere end de store virksomheder, når det gælder vejrbetingede produktionsbegrænsninger. Forskellen mellem virksomhedsstørrelserne kulminerer i februar med et gab på knap 20 procentpoint.
"Forskellen på næsten 20 procentpoint i februar viser, at de små virksomheder er langt mere sårbare over for vejrets udsving. De store kan i højere grad omdisponere og trække på større og mere mangfoldige ordrebøger. Det kan den lille, lokale håndværksmester ikke,” siger Thomas Gress.
SMVdanmarks månedlige konjunkturbarometer
Tallene er baseret på virksomhedernes månedlige vurdering af produktionsbegrænsninger i konjunkturbarometret, hvor virksomhederne angiver, om faktorer som fx mangel på efterspørgsel eller arbejdskraft begrænser produktionen.
Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen er en del af et bredere billede, hvor der er forskelle i stemningen mellem små og store virksomheder på tværs af brancher. Mens nogle brancher oplever stigende optimisme, er byggeriet i øjeblikket præget af faldende tillid og større udsving for SMV’erne.
Vintervejrets betydning for produktionen er blot én af de faktorer, der indgår i SMVdanmarks samlede opgørelse af erhvervstilliden.
Læs hele analysen i SMVdanmarks konjunkturbarometer for februar 2026 her.
Kontakter
Thomas GressCheføkonom
Tlf:+45 51 90 50 91Tlf:+45 51 90 50 91gress@SMVdanmark.dkVedhæftede filer
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark: Vent et år med bøder for nye emballageregler11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når nye EU-krav til emballage begynder at gælde i morgen den 12. august, bør virksomhederne have mindst et år til at få styr på reglerne, før myndighederne griber til bøder og andre sanktioner. Det mener SMVdanmark, der opfordrer klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til at sikre en vejledningsbaseret indkøring og samtidig arbejde for enklere regler.
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
Erhvervstilliden falder bredt, men SMV’erne er fortsat mest optimistiske23.6.2026 11:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra SMVdanmark viser et udbredt fald i erhvervstilliden i juni hos både SMV’er og store virksomheder. Faldet går på tværs af brancher, men SMV’erne er fortsat mere optimistiske end de store virksomheder. Industrien står for det største fald.
SMVdanmark roser regeringen: Skaber sikkerhed om motionsfradrag og styrker danske softwarevirksomheder19.6.2026 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen genfremsætter nu lovforslagene om motionsfradrag og bedre skattemæssige vilkår for softwareudvikling. SMVdanmark glæder sig over, at der nu skabes sikkerhed for både danskernes mulighed for at få fradrag for motion og for danske IT-virksomheders konkurrenceevne. Også afskaffelse af bogmoms og kaffeafgift bliver nu effektueret.
Foreningen Danske Revisorer og Cereda fusionerer i ny stærk brancheforening: Regnskab & Revision15.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen Danske Revisorer og Cereda er fusioneret og fortsætter som Brancheforeningen Regnskab & Revision, som bliver Danmarks største brancheorganisation på området målt på antal medlemsvirksomheder. Sammen med SMVdanmark vil den nye brancheforening styrke det politiske arbejde for færre, enklere og mere smidige regler på regnskabsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum