Reparation af fuge på Vejlefjordbroen hen over weekenden
20.2.2026 12:00:09 CET | Vejdirektoratet | Nyhed
Der er opstået en akut skade på en fuge på Vejlefjordbroen, og Vejdirektoratet skal reparere fugen i motorvejens sydgående spor hen over weekenden. Arbejdet bliver udført som natarbejde mellem i dag - fredag den 20. februar - og mandag den 23. februar for at genere trafikanterne mindst muligt.

Reparationsarbejdet går i gang i aften fredag den 20. februar kl. 20:00, og vil være afsluttet kl. 07:00 den efterfølgende dag. Der er en risiko for, at vores entreprenør ikke kan nå at blive færdig til kl. 07:00. Det afhænger af skadens omfang.
Reparationsarbejdet bliver genoptaget lørdag den 21. februar kl. 21.30, og vil være afsluttet kl. 08.00.
Om nødvendigt genoptages reparationsarbejdet søndag den 22. februar kl. 21.00 og vil være afsluttet senest kl. 05:30 mandag morgen.
I forbindelse med arbejdet bliver der sporreduktion, så der er et spor farbart forbi arbejdsstedet. Hastigheden vil ligeledes lokalt blive reduceret til 80 km/t.
Arbejdet er planlagt på denne måde for at sikre, at den værste myldretidstrafik er overstået inden vores entreprenør går i gang og for at genere færrest trafikanter muligt.
Arbejdsområdet vil være tydeligt afmærket med trafikkegler.
Der vil i aften og nattetimerne være risiko for kødannelse for sydgående trafik.
Sådan foregår arbejdet
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre for trafikanterne. På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Allan Højgaard MadsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 15ahm@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny cykelsti skal gøre det mere sikkert at cykle mellem Mønsted og Daugbjerg26.8.2026 11:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet anlægger en cykelsti langs Holstebrovej mellem Mønsted og Daugbjerg, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen mellem de to byer. Arbejdet begynder i uge 36, og cykelstien forventes at stå færdig i foråret 2027.
Nu bliver cykelturen mellem Søften og Aarhus både kortere og mere sikker25.8.2026 10:24:51 CEST | Pressemeddelelse
Cyklister mellem Søften og Aarhus får nu en kortere, rarere og mere sikker vej gennem motorvejskrydset Aarhus N. Vejdirektoratet og Favrskov Kommune har lagt sidste hånd på de nye og forbedrede cykelstier gennem området, hvor den omfattende ombygning af motorvejskrydset fortsat er i gang.
Ny asfalt på Isterødvejen ved Hillerød24.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 2. september går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på Isterødvejen mellem Fredensborgvej og Hillerødmotorvejens forlængelse. Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Tre store banetekniske kontrakter på plads til den nye jernbane over Vestfyn21.8.2026 09:50:21 CEST | Pressemeddelelse
Tre af i alt seks banetekniske kontrakter er nu indgået. Den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde øst for Middelfart forventes at åbne for togtrafik i slutningen af 2029.
Spærring af nordgående til- og frakørsler på E45 omkring Horsens S20.8.2026 14:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør udfører i slutningen af august omlægninger af trafikken omkring det sydlige Horsens på E45 Østjyske Motorvej, som betyder periodevise rampespærringer ved 57 Horsens S og en enkelt ved 56b Horsens C.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum