Tøvejr kan gemme på dyre overraskelser: Tjek din bolig nu
20.2.2026 11:33:33 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Når frosten slipper sit tag i Danmark, dukker vinterens rørskader ofte op til overfladen. Gjensidige og erhvervsorganisationen TEKNIQ opfordrer derfor boligejere til at være opmærksomme, før skaderne udvikler sig.

De stigende temperaturer er godt nyt for de fleste, der er trætte af vinter og sne. Men for boligen kan det betyde rørskader, der har ligget i dvale under frosten.
I Gjensidige har vinteren allerede budt på en markant stigning i antallet af frostsprængninger sammenlignet med sidste år. Faktisk er netop rørskader en af de skader, der påvirker huskunderne mest.
Mange rørskader udvikler sig fra små læk til store problemer, fordi de får lov at stå og arbejde i det skjulte. Derfor er det sund fornuft at gå huset – og især sommerhuset efter i sømmene netop nu.
"Det siger sig selv, at det er svært at tjekke skjulte rør for frostskader, så det er derfor vigtigt, at man som boligejer er utroligt opmærksom, når sneen smelter. Skulle man være så uheldig, at man har en skade, er det vigtigt, at man hurtigt får lukket for vandet, inden en mindre skade fører til en større vandskade i boligen. Derudover skal man huske, at rørskader både kan være indendørs og udendørs," siger skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.
Hold øje med faresignalerne
Det vigtigste er at holde øje med sin vandmåler, der er den mest tydelige sladderhank i forhold til læk. Derudover skal boligejere være opmærksomme på synlige forandringer i boligen. Mørke skjolder på vægge eller lofter er klassiske tegn på fugt, men også gulve der buler eller tapet der løsner sig, bør tages alvorligt.
Særligt uopvarmede rum, rør langs ydervægge og sommerhuse er udsatte områder, der kræver ekstra opmærksomhed i denne tid.
"Hvis du ikke bruger vand, skal vandmåleren stå stille. Ellers er det tegn på, at der kan være en læk. Det handler om at få lukket for vandet og kontakte en autoriseret vvs-installatør hurtigst muligt for at begrænse skaden," siger Birger Tannebæk Christiansen, teknisk konsulent i TEKNIQ.
Tjek dit hjem i tøbruddet: Fire tegn du skal holde øje med:
-
Uforklarligt vandforbrug; Hvis dit forbrug pludselig stiger markant, kan det være tegn på en skjult læk.
-
Misfarvninger på vægge/lofter og gule eller mørke skjolder kan være fugt. Øget fugt hvor det ikke plejer, for eksempel under vask, ved toilet, i bryggers eller ved teknikskab.
-
Overflader der ændrer sig fx tapet, der bobler, maling der skaller, eller træ/gulv der buler. Det vil dog oftest først vise sig efter noget tid.
-
Hvis du ikke lukkede for vandet i dit sommerhus, før frosten kom, skal du være ekstra opmærksom, når det tør.
Hvad gør du, hvis skaden er sket:
-
Reagér hurtigt. Små læk kan give store følgeskader.
-
Luk for vandet, så skaden begrænses.
-
Kontakt autoriseret VVS-installatør og forsikringsselskab for at få skaden stoppet og undersøgt.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenSenior presserådgiverGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Efter fire år: Stort fald i antallet af bøder for at køre i miljøzoner30.9.2026 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire år med skærpede regler for kørsel i miljøzonerne i fem af landets største kommuner, så er der i år sket et markant fald i antallet af bilister, der får bøder for at køre ind i zonerne i dieselkøretøjer uden partikelfilter. Men trods den positive udvikling vælger mange stadig at ignorere bøderne. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Legetøj og sutteklude: Hver tredje sag om farlige produkter er ting til børn26.9.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Legetøj og babyudstyr fylder stadig mere, når der bliver advaret om farlige produkter på det danske marked. Det viser en gennemgang af de seneste tre års mere end 400 sager om farlige produkter, som Gjensidige har fået udleveret.
Brandfare i skuffen: Gemmer du også gammel elektronik?23.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes skuffer bugner med gammel elektronik, og det er en unødvendig brandfare at invitere inden for, lyder rådet fra forsikringsdirektør.
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum