Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger
20.2.2026 11:53:49 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Som en del af akutpakken afsættes midler til at indkøbe og idriftsætte et system til digitale anmeldelser af flyveplaner for droner og kontaktoplysninger på droneoperatører.
Anmeldelsessystemet skal bidrage til, at myndighederne kan få et overblik i realtid over droneflyvninger i dansk luftrum og dermed bedre vil kunne skelne mellem lovlige og ulovlige flyvninger.
Anmeldelsessystemet skal samtidig i kombination med øget elektronisk synlighed i luftrummet også bidrage til, at dronerne kan flyve sikkert sammen med andre brugere af luftrummet.
- Den seneste tids dronehændelser har vist os, at det er vigtigt, at vi kan sondre mellem lovlige og ulovlige droneflyvninger. Med et nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger realiseres dette. Det gør myndighederne mere beredte og rustede til i fremtiden at identificere droner og droneoperatører i det danske luftrum, siger transportminister Thomas Danielsen.
Indkøbet af systemet sker i forlængelse af Lov om styrket på beredskab på transportområdet m.v., som trådte i kraft 1. januar 2026, der giver mulighed for, at transportministeren kan fastsætte regler om anmeldelse af flyveplaner for droneoperationer.
Med akutpakken vil der desuden på Transportministeriets område blive igangsat beredskabstiltag i jernbanesektoren og i offentligt ejede bygninger, herunder fx etablering af nødstrømssystemer. Der er i alt afsat 100 mio.kr. til tiltag på Transportministeriets område.
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
Lokale udviklingsprojekter i Region Nordjylland får 2,7 millioner kroner21.8.2026 07:08:25 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 6 projekter i blandt andet Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring Kommune, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum