Psykiatrifonden

Psykiatrifonden ansætter ny chef for Hjælp og Rådgivning

26.2.2026 15:37:13 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Del

Lucca Weis Kalckar er ny chef for Psykiatrifondens Hjælp og Rådgivning. Hun kommer med solid erfaring fra organisationer som Landsforeningen LIVSVÆRK, Dyrenes Beskyttelse og 15. Juni Fonden. 

Portræt af Lucca Weis Kalckar
Lucca Weis Kalckar er trådt ind i en overordnet ledelsesrolle for Psykiatrifondens Hjælp og Rådgivning. Psykiatrifonden

Flere og flere mennesker benytter sig af Psykiatrifondens Hjælp og Rådgivning, som er gratis og anonym. Chatrådgivning og telefon er åben alle ugens dage, og man kan chatte med en rådgiver til klokken to hver nat. 

Sidste år gennemførte rådgiverne flere end 28.000 samtaler, og det er en stigning på 15 procent fra året før. 

Det stigende behov kræver et styrket ledelsesfokus og koncentration af det strategiske udviklingsarbejde.  

Derfor er Lucca Weis Kalckar trådt ind i en overordnet ledelsesrolle for Psykiatrifondens Hjælp og Rådgivning, mens den hidtidige daglige leder Liza Johnson fremover varetager ledelsen af de 170 frivillige rådgivere. 

“Jeg glæder mig meget til at fortsætte udviklingsarbejdet i Psykiatrifondens rådgivning. Jeg træder ind i en organisation i vækst, som er funderet på faglig tyngde og tydelige ambitioner. Her er rådgivningen helt central, ikke mindst i et samfund som vores, hvor flere og flere bliver berørt af psykisk sygdom. Vi tilbyder et rum, hvor vi spejler og rummer mennesker uden krav. Et rum, hvor vi redder liv. Det er jeg stolt af at kunne styrke og videreudvikle”, siger Lucca Weis Kalckar.  

Hun har solide erfaringer med sig fra organisationer som Landsforeningen LIVSVÆRK, Dyrenes Beskyttelse og 15. Juni Fonden.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Psykiatrifonden: I debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden19.3.2026 14:42:24 CET | Pressemeddelelse

De lange ventetider til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er uacceptable, mener Psykiatrifonden. Derfor er debatten om ulighed i behandling i psykiatrien vigtig. "Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her," siger direktør Marianne Skjold som kommentar til dagens debat om sundhedsforsikringer.

Historisk ringe tal for udredning: Børneliv går i stå, og familier går i stykker13.3.2026 12:41:14 CET | Pressemeddelelse

Kun 16 procent af de børn, der har brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, blev udredt til tiden i 2025. Det viser nye tal fra Sundhedsdatabanken. Loven siger, at det skal ske inden for 30 dage, men reelt går der i gennemsnit 163 dage. Tallene markerer endnu et lavpunkt. Psykiatrifonden anerkender, at man forsøger at rette op, men der er lang vej endnu. “Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker,” siger direktør Marianne Skjold.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye