Siri Hustvedt om kærlighed og sorg
26.2.2026 10:00:00 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Oplev den prisbelønnede amerikanske forfatter Siri Hustvedt i en livestreaming fra Det Kongelige Bibliotek på Hovedbiblioteket i Viborg

Siri Hustvedt gæster Danmark i anledning af sin nye erindringsbog ”Genfærd. En kærlighedshistorie”
Bogen handler om Siri Hustvedts livslange forhold til sin nu afdøde mand Paul Auster. Han døde i 2024 og udover at være hendes store kærlighed, var han også forfatterkollega gennem mere end 40 år.
Arrangementet vil blive en samtale om sorg, erindring og kærlighed med Lotte Folke Kaarsholm og det livestreames fra Dronningesalen i Den Sorte Diamant. Samtalen vil foregå på engelsk.
Siri Hustvedt vil fortælle om arbejdet med at skrive denne bog, som er hendes mest personlige værk til dato. En rørende og intim meditation over sorg, erindring og vedvarende kærlighed.
Den er et kludetæppe af minder fra parrets liv sammen: dagbogsoptegnelser, noter, e-mail-korrespondancer og kærlighedsbreve, der fletter sig sammen til en øm og kraftfuld fortælling om et mangeårigt samliv.
Du kan se og høre samtalen på Hovedbiblioteket i Viborg mandag den 16. marts kl 18.45 - 20.30. Entre: 45 kr. + gebyr inkl. en let forplejning. Billet købes på www.viborgbib.dk
Medvirkende:
Siri Hustvedt
Siri Hustvedt (f. 1955) er kendt for at skrive stemningsfyldte og intelligente fortællinger. Hun har en ph.d. i engelsk litteratur fra Columbia Universitet, og har som forfatter udgivet romaner, essays, flere værker inden for faglitteratur og en digtsamling.
Hun er kendt for sine intime personportrætter, ikke mindst af kunstnere i New York. Med en imponerende spændvidde skriver hun både om feminisme, kunst, filosofi, historie, psykologi og neurovidenskab.
Lotte Folke Kaarsholm
Lotte Folke Kaarsholm er opinionsredaktør på Politiken og tidligere vært i Deadline på DR. Før det var hun redaktionschef på Information, hvor hun startede sin vej ind i journalistikken med at være anmelder og kulturreporter. Hun er også kandidat i litteraturvidenskab og har interviewet forfattere fra mange forskellige lande.
Kontakter
Merete Breinhild Johansen, Viborg Bibliotekerne
mejoh@viborg.dk, 20 45 66 39
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
400 skolebørn fejrer læseglæden25.2.2026 15:42:11 CET | Pressemeddelelse
Litterære spil, elevopfundne udfordringer og rockkoncert med The Courettes samler 19 klasser til stor læsefest på Hovedbibliotek i Viborg den 3. og 6. marts.
’Højtlæsning til kaffen’ på Bjerringbro Bibliotek25.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kom med til en hyggelig formiddagsstund med højtlæsning for voksne
Viborg Bibliotekerne inviterer til MusikMandage med musik, formidling og fællesskab19.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Første gang står i metalmusikkens tegn - det er mandag d. 2. marts
Verdenshistorie, hemmeligheder og grænseland – prisvindende forfatter gæster Viborg5.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 24. februar er forfatter Anna Elisabeth Jessen gæst på Hovedbiblioteket i Viborg med et foredrag om grænselandets betydning, verdenshistorie og de menneskelige fortællinger, der gemmer sig i historiens sprækker. Aftenen byder på litterær fordybelse, historisk vingesus og personlige refleksioner
Musikalsk foredrag i Gudenåhuset: De syngende nyheder3.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fællessang, satire og gode historier fra både Højskolesangbogen og dagens nyhedsstrøm er på programmet i Gudenåhuset d. 17. februar
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum