Nyt Kultur- og Fritidsråd på plads i Billund Kommune
20.2.2026 08:21:02 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
I januar var der valg til Kultur- og Fritidsrådet, og efter første møde i rådet har de nyvalgte rådsmedlemmer nu konstitueret sig med ny formand og næstformand. Rådsmedlemmerne er valgt for de kommende fire år og er dermed klar til at gå i gang med rådsarbejdet på kultur- og fritidsområdet.

Efter valget, som blev afholdt i uge 5, er der nu valgt 11 nye medlemmer af Kultur- og Fritidsrådsvalget i Billund Kommune. Det 12. og sidste medlem vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, som har udpeget Majbritt Rasmussen fra Venstre.
Den 16. februar havde rådet første møde, hvor det blev konstitueret med ny formand og næstformand. Her blev Karsten Westergård valgt som ny formand, mens hans forgænger på formandsposten, Anette Grønholt Andersen, blev valgt som ny næstformand for Kultur- og Fritidsrådet.
”Jeg er glad for at være blevet genvalgt til Kultur- og Fritidsrådet, og jeg er taknemmelig for, at de øvrige rådsmedlemmer har valgt mig som ny formand. Jeg vil også gerne sige tak til Anette for hendes store indsats som formand. Nu skal vi i arbejdstøjet, så vi i rådet sammen kan sikre, at alle borgere i Billund Kommune har gode muligheder for at være en del af et aktivt og mangfoldigt kultur- og fritidsliv med stærke fællesskaber,” siger Karsten Westergård.
Kultur- og Fritidsrådet arbejder med sager, der vedrører hele kultur- og fritidsområdet og kommer med forslag til politiske og administrative initiativer. Derudover behandler rådet også ansøgninger til udviklingspuljen og puljen til kurser og uddannelse. Rådet kan også blive hørt i forbindelse med politiske initiativer, som har eller kan have betydning for kultur- og fritidsaktører.
Medlemmer af Kultur- og Fritidsrådet 2026-2029
Idrætsområdet:
- Bret Ryan Schafbuch, Billund.
- Jesper Lindstrøm Bech, Grindsted.
- Karsten Sand Westergård Hansen, Grindsted. (Formand)
Kulturområdet:
- Anette Grønholt Andersen, Filskov. (Næstformand)
- Sujitha S. Sasikumar, Grindsted.
Aftenskoleområdet:
- Karin Pedersen, Billund.
- Svein Arild Johannesen, Sdr. Omme.
Spejdere og uniformerede korps:
- Hanne Lorenz, Grindsted.
- René Offer Eriksen, Hejnsvig.
Øvrige foreninger:
- Mathias Elmer Hartmann, Billund.
Selvorganiserede kultur- og fritidsaktører:
- Ivan Kjær, Sdr. Omme.
Udpeget af kommunalbestyrelsen:
- Majbritt Rasmussen, Venstre.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Nu er der fri passage for fiskene i Ansager Å og Nørrebæk ved Krogager24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har skabt faunapassage ved det tidligere Krogager Dambrug, så fisk igen kan passere frit op i vandløbssystemerne. Det markerer vi med fremvisning af vandløbsprojektet mandag 31. august 2026 kl. 16-18 på Ansager Landevej 27 i Grindsted.
Streetfood-festival vender tilbage til Grindsted bymidte: Et kulinarisk slaraffenland med garanti for hygge19.8.2026 09:58:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter to velbesøgte og hyggelige arrangementer fortsætter streetfood festivalen for tredje år i streg succesen. Fra den 28.-30. august danner Birketorvet i Grindsted ramme for et kulinarisk slaraffenland af musik, mad og aktiviteter.
Ungerådet inviterer til åbent møde om årets arbejde13.8.2026 10:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder Ungerådet i Billund Kommune for at styrke unges stemme og indflydelse? Det kan alle interesserede få indsigt i, når Ungerådet inviterer til åbent møde torsdag den 20. august kl. 16.00 i Unge- og Kulturhuset i Grindsted.
Der er mange gode grunde til at flytte til Filskov11.8.2026 17:51:49 CEST | Pressemeddelelse
En af de gode grunde rimer på nye byggegrunde. Derfor indleder Billund Kommune onsdag 12. august arbejdet med at byggemodne ni nye grunde på Stamvejen ved Mergelgraven i Filskov.
Ny leder af Billund Bibliotekerne bliver Judith Benz Therkelsen3.7.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Judith Benz Therkelsen, der er uddannet bibliotekar og mangeårig leder i Vejle Bibliotekerne, er ansat som ny leder af Billund Bibliotekerne. Judith tiltræder 1. august 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum