148 vækstivrige virksomheder skaber forandring i Region Sjælland

Region Sjælland har mange meget driftige erhvervsfolk, der ønsker at udvikle deres virksomheder, så de skaber vækst, arbejdspladser og regional udvikling.
Den udvikling har Erhvervshus Sjælland en rolle i at understøtte. Derfor blev projektet Change Zealand i 2021 søsat, som et to-årigt projekt, der i et samarbejde mellem videninstitutioner og lokale erhvervsfremmeaktører, skulle bidrage til at accelerere virksomhedernes udvikling med henblik på at skabe grundlaget for gennemgribende forandringer i regionens erhvervsliv.
Fokus i Change Zealand har været forretningsudvikling med virksomheder indenfor fødevare- og bioproduktion, forretning afledt af Femern-byggeriet, og at bidrage til at gøre små og mellemstore virksomheder med ekstraordinære vækstpotentialer til store virksomheder.
Da Change Zealand og dets tre spor Bio Change Zealand, Femern Change Zealand og Man on the Moon lukkede ved udgangen af 2022, havde 148 virksomheder deltaget i projektet, der er blevet finansieret af EU's fond for regional udvikling og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Virksomheder hår fået særlige forløb
De 148 virksomheder har gennem 2021 og 2022 fået en særlig tæt sparring, tilskud til private konsulentkøb og kompetenceudvikling. I nogle tilfælde har virksomhederne endda fået tilskud til ekstraordinære investeringer, som kunne sætte fuldt tryk på deres udvikling og vækst.
”Virksomhederne var påbegyndt deres udviklingsrejse, men gennem projekterne har vi fået snakket om retningen, skærpet fokus på målene og hvad der skal til for at nå dem indenfor en overskuelig fremtid. Vi har kigget på kompetencer, formidling, finansiering og de øvrige byggeklodser, der skal til for at en virksomhed kan accelerere sin udvikling," fortæller Erhvervshus Sjællands direktør Mads Váczy Kragh, der selv har været forretningsudvikler på Man on the Moon-sporet.
"Det, at vi over en længere periode har kunnet have et stærkt fokus på disse specifikke virksomheder, har givet mulighed for i ro og mag at udvikle og rette til og se planerne for de kommende år begynde at folde sig ud. Det har været fantastisk fedt at være vidne til,” konstaterer han videre.
Vækstrejsen fortsætter
Gennem projektet har virksomhederne fået skærpet deres strategi og fokus.
”Nu har virksomhederne fået en vækstplan og nogle forudsætninger, der bringer dem tættere på målet. Dermed er vores umiddelbare mål nået. Virksomhederne er godt i gang med at skabe en forandring for regionens erhvervsliv, men det betyder jo ikke, at virksomhederne ikke har en masse hårdt arbejde foran sig. Derfor er vi også klar med yderligere sparring til deres fortsatte udvikling, hvis det skulle blive nødvendigt,” siger Mads Váczy Kragh, der således understreger, at Erhvervshus Sjælland ikke slipper virksomhederne, hvis de fortsat ønsker sparring.
"Vores rolle er at bidrage til en udvikling af regionens erhvervsliv og derfor har vi allerede nye initiativer i søen, der vil bidrage til virksomhedernes fortsatte udvikling. Det gælder ikke kun de 148 virksomheder, der har været gennem Change Zealand og de styrkepositioner i regionen, som de opererer indenfor, men alle virksomheder i regionen," siger Mads Váczy Kragh.
Erhvervshusets fokus på at udvikle erhvervslivet indenfor de styrkepositioner, der har defineret indsatsområderne, fortsætter bl.a. gennem Erhvervsfyrtårns-projekterne for Femern og Biosolutions.
På samme måde fortsætter arbejdet med at internationalisere virksomhederne med store vækstpotentialer i et nyt og intensiveret Man on the Moon-projekt, der forløber over tre år og er finansieret af Industriens Fond.
Her arbejder Erhvervshus Sjællands forretningsudvikler og private konsulenter videre med at udvikle 16 vækstivrige virksomheder, men projektet skal også munde ud i en metodik for at skabe flere store virksomheder i hele Danmark, understreger Mads Vázcy Kragh.
Fakta:
Resultater for Change Zealand
Femern Change Zealand har givet adgang, viden og netværk
Femern Change Zealand har skabt grobund for vækst afledt af Femern-forbindelsen. Ambitionen har været at udvikle konkurrencedygtige virksomheder, der kan indgå som sparringspartnere i anlægsprojektet og andre infrastruktur-megaprojekter. Projektet har også arbejdet for at udvikle erhvervslivet langs den såkaldte Femern-korridor fra Rødby til Greve.
Over de to år har 90 virksomheder - primært indenfor bygge- og anlæg, serviceydelser og turisme - fået individuelle sparringsforløb og deltaget i 30 workshops, der har fremmet deres potentialer.
Bio Change Zealand har dyrket ’økosystemet’
Formålet med Bio Change Zealand har været at understøtte et spirende Biosolutions-økosystem i regionen ved at inddrage fødevarevirksomheder og andre deltagere i værdikæden, herunder uddannelses- og viden-institutioner, der har sikret adgang til viden og innovation.
I alt har 38 fødevare- og biosolutionsvirksomheder og -leverandører fået sparring til udvikling af deres vækstplaner, ligesom de har deltaget på en række kollektive forløb og fået adgang til medfinansiering af strategiske indsatser.
Man on the Moon har sendt virksomhederne mod milliarden
Formålet med Man on the Moon Change Zealand har været et understøtte udviklingen af store virksomheder i Region Sjælland, der også kan understøtte fremvæksten af underleverandører. Målet er, at mindst en af virksomhederne når en omsætning på en milliard kroner i 2031, og at to er nået halvvejs.
De 20 deltagende virksomheder har fået direkte og næsten ubegrænset adgang til rådgivning og sparring fra forretningsudviklere fra Erhvervshus Sjælland. De har haft adgang til kollektive workshops og har fået et netværk for andre ambitiøse virksomheder.
Vil du vide mere?
Kontakt Erhvervshus Sjælland for yderligere kommentarer samt billedmateriale.
Kontakter
Frederik FaurbyKommunikations- og pressechefErhvervshus Sjælland
Tlf:51 34 43 77ffa@ehsj.dkMads Váczy KraghDirektørErhvervshus Sjælland
Tlf:41 99 98 00mvk@ehsj.dkBilleder

Information om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Fordomme står i vejen for iværksætteriet7.6.2023 08:51:05 CEST | Pressemeddelelse
Vi går glip af masser af vækst og udvikling, hvis vi ikke formår at understøtte de mange forskellige iværksættertyper langt bedre. Det er budskabet i erhvervshusdirektør Mads Váczy Kraghs nye bog, som på statistisk grundlag givet et indblik i syv unikke iværksættertyper.
Nyt partnerskab skal skabe flere vækstvirksomheder i Sjællandsregionen24.4.2023 09:33:16 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet i Region Sjælland har masser af potentiale, men der er brug for nye former for initiativ og samarbejde for at forløse det. Netværksvirksomheden KENMAY og Erhvervshus Sjælland indgår derfor i et nyt partnerskab. De går til opgaven fra hver deres perspektiv men med et fælles erklæret mål: At hjælpe virksomhedsledere i regionen med skabe flere vækstvirksomheder.
Pressemeddelelse: Individuel rådgivning for millioner på vej til små og mellemstore virksomheder15.3.2023 06:51:32 CET | Pressemeddelelse
I dag åbner der en ny mulighed for, at Danmarks små og mellemstore virksomheder, SMV’er, kan få eksperters hjælp til at arbejde med virksomhedens mål for indtjening og vækst.
Vækstpiloter skaber udvikling i små og mellemstore virksomheder – og mange ansættes efterfølgende13.3.2023 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
SMV’er i hele landet har nu mulighed for at få tilskud til lønomkostninger, når de ansætter en ny medarbejder til at løse konkrete udviklingsopgaver. Det sker gennem Erhvervshusenes SMV:Vækstpilot.
Succesfuldt støtteprogram for SMV’er forlænges og tilføres ca. 430 mio. kr.2.3.2023 12:13:21 CET | Pressemeddelelse
Det eftertragtede Virksomhedsprogram imødekommer nu den store efterspørgsel fra virksomheder over hele landet og tilfører ca. 430 mio. kr. til bl.a. rådgivning, investering og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum