TEKNIQTEKNIQ

Tøvejr kan gemme på dyre overraskelser: Tjek din bolig nu

20.2.2026 06:15:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Del

Når frosten slipper sit tag i Danmark, dukker vinterens rørskader ofte op til overfladen. Gjensidige og erhvervsorganisationen TEKNIQ opfordrer derfor boligejere til at være opmærksomme, før skaderne udvikler sig.

Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige
Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige

De stigende temperaturer er godt nyt for de fleste, der er trætte af vinter og sne. Men for boligen kan det betyde rørskader, der har ligget i dvale under frosten.

I Gjensidige har vinteren allerede budt på en markant stigning i antallet af frostsprængninger sammenlignet med sidste år. Faktisk er netop rørskader en af de skader, der påvirker huskunderne mest.  

Mange rørskader udvikler sig fra små læk til store problemer, fordi de får lov at stå og arbejde i det skjulte. Derfor er det sund fornuft at gå huset – og især sommerhuset efter i sømmene netop nu.

- Det siger sig selv, at det er svært at tjekke skjulte rør for frostskader, så det er derfor vigtigt, at man som boligejer er utroligt opmærksom, når sneen smelter. Skulle man være så uheldig, at man har en skade, er det vigtigt, at man hurtigt får lukket for vandet, inden en mindre skade fører til en større vandskade i boligen. Derudover skal man huske, at rørskader både kan være indendørs og udendørs, siger skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.  

Hold øje med faresignalerne
Det vigtigste er at holde øje med sin vandmåler, der er den mest tydelige sladderhank i forhold til læk. Derudover skal boligejere være opmærksomme på synlige forandringer i boligen. Mørke skjolder på vægge eller lofter er klassiske tegn på fugt, men også gulve der buler eller tapet der løsner sig, bør tages alvorligt.

Særligt uopvarmede rum, rør langs ydervægge og sommerhuse er udsatte områder, der kræver ekstra opmærksomhed i denne tid.

- Hvis du ikke bruger vand, skal vandmåleren stå stille. Ellers er det tegn på, at der kan være en læk. Det handler om at få lukket for vandet og kontakte en autoriseret vvs-installatør hurtigst muligt for at begrænse skaden, siger Birger Tannebæk Christiansen, teknisk konsulent i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.

Tjek dit hjem i tøbruddet: Fire tegn du skal holde øje med:

  1. Uforklarligt vandforbrug; Hvis dit forbrug pludselig stiger markant, kan det være tegn på en skjult læk.
  2. Misfarvninger på vægge/lofter og gule eller mørke skjolder kan være fugt. Øget fugt hvor det ikke plejer, for eksempel under vask, ved toilet, i bryggers eller ved teknikskab.
  3. Overflader der ændrer sig fx tapet, der bobler, maling der skaller, eller træ/gulv der buler. Det vil dog oftest først vise sig efter noget tid.
  4. Hvis du ikke lukkede for vandet i dit sommerhus, før frosten kom, skal du være ekstra opmærksom, når det tør.

Hvad gør du, hvis skaden er sket:

  • Reagér hurtigt. Små læk kan give store følgeskader.
  • Luk for vandet, så skaden begrænses.
  • Kontakt autoriseret VVS-installatør og forsikringsselskab for at få skaden stoppet og undersøgt.

Yderligere info:
Andreas Rune Mortensen, senior presserådgiver hos Gjensidige: am@gjensidige.dk eller 27524644
Kathrine Ejdum Kjølberg, presseansvarlig hos TEKNIQ: kek@tekniq.dk eller 77411560

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige
Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige
Download
Teknisk konsulent i TEKNIQ, Birger T. Christiansen
Teknisk konsulent i TEKNIQ, Birger T. Christiansen
Download

Om TEKNIQ

Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye