Ekstern undersøgelse af hjemmeplejen: Stærkt fundament og styrket ledelse i Distrikt Øresund
19.2.2026 18:38:45 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Nu foreligger resultatet af den eksterne og uvildige undersøgelse af arbejdsmiljøet i Rudersdal Kommunes hjemmepleje med særligt fokus på distrikt Øresund. Billedet er klart: Distrikt Birkerød og Distrikt Holte står stærkt. I Distrikt Øresund indsættes en ekstra hjemmeplejechef, ledelseskræfterne fordobles og nyt lokalt medarbejderudvalg oprettes.
I efteråret iværksatte Rudersdal Kommune undersøgelsen af arbejdsmiljøet i hele hjemmeplejen samt en ekstra kvalitativ undersøgelse i Distrikt Øresund. Målet var at få et samlet billede af situationen – og et solidt grundlag at handle ud fra. Resultaterne er nu klar.
Et tydeligt billede
Den samlede hjemmepleje klarer sig godt og ligger over landsgennemsnittet i den seneste udvidede trivselsmåling. Distrikt Birkerød og Distrikt Holte er velkørende distrikter med gode og stabile resultater på ledelse og arbejdsmiljø.
Samtidig viser undersøgelsen, at der i Distrikt Øresund er behov for markante ændringer, særligt med fokus på at nedbringe personaleomsætning og sygefravær. Medarbejderne har et ønske om tættere ledelse, tydelighed omkring arbejdsgange og mere inddragelse af deres erfaringer. Den viden omsættes nu til konkrete ændringer.
Markant ledelsesløft i Øresund
Fra i dag fordobles antallet af ledere i Distrikt Øresund, og distriktet får indtil videre sin egen hjemmeplejechef. Ledelsesspændet nedbringes betydeligt, så der bliver tættere ledelse i hverdagen.
Derudover oprettes et midlertidigt lokalt medarbejderudvalg i Distrikt Øresund frem til udgangen af 2026. Det skal sikre løbende dialog og medarbejderinddragelse, mens den nye ledergruppe kommer på plads og arbejdsmiljøet styrkes.
Bred opbakning til den videre indsats
Resultaterne mødes med opbakning fra både politisk hold, faglige organisationer og medarbejderrepræsentanter.
Anette Maj Billesbølle, udvalgsformand for Ældre, Omsorg og Sundhed, siger:
- Vi bad om et klart og uvildigt billede af situationen i hjemmeplejen. Det har vi nu fået. Den samlede hjemmepleje står solidt, men i Distrikt Øresund skal vi styrke arbejdsmiljøet. Vi ved nu, hvor vi skal sætte ind, og vi er i gang.”
Lene Lindberg, fagforeningsformand for FOA Nordsjælland, siger:
- Det afgørende er, at medarbejdernes stemmer bliver omsat til handling. Det kan vi se sker nu. Når ledelsen styrkes, og der skabes tættere dialog, er det et vigtigt skridt mod bedre trivsel og høj kvalitet i opgaven.”
Udtalelsen bakkes op af fællestillidsrepræsentant for FOA i hjemmeplejen, Camilla Klinkvorth Gundel Drachmann.
Kristina Estrup Frederiksen, Kredsnæstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, siger:
- Den eksterne og fortrolige proces har været vigtig. Den har tydeliggjort, at der er behov for at skabe et sundere og bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Nu handler det om at holde fokus og sikre, at forbedringerne kan mærkes i hverdagen.”
Udtalelsen bakkes op af fællestillidsrepræsentant for DSR i hjemmeplejen, Louise Holm.
Målet er klart: En stærk og sund hjemmepleje, hvor medarbejderne trives, og hvor borgerne møder stabilitet, kvalitet og tryghed – hver dag.
Kontakter
Anette Maj BillesbølleKommunalbestyrelsesmedlem
Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget
Lene LindbergFagforeningsformand FOA - Nordsjælland
Tlf:24215672lli001@foa.dkKristina Estrup FrederiksenKredsnæstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
Tlf:46954910Tlf:61956505krf@dsr.dkOm undersøgelsen
Den eksterne undersøgelse i Distrikt Øresund skal afdække omfanget og karakteren af udfordringerne relateret til arbejdsmiljøet.
Undersøgelsen er uvildig og foretaget af en godkendt rådgivningsvirksomhed med særlig erfaring på arbejdsmiljøområdet og autoriseret af Arbejdstilsynet.
Kommunen iværksatte undersøgelsen, som var der givet et påbud fra Arbejdstilsynet – selv om dette ikke er tilfældet.
Undersøgelsen blev bakket op af udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, tillidsrepræsentanter, LokalMED-repræsentanter, FOA og DSR.
Resultaterne bygger på en omfattende trivselsmåling inkl. en fysisk og psykisk APV samt spørgsmål om krænkende adfærd. Derudover er 55 medarbejdere og alle ledere i Distrikt Øresund interviewet.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Arkæologistuderende på udgravning i Maglemosen17.9.2026 14:03:26 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet har i september udført en uddannelsesudgravning og geologiske boringer i Maglemosen i Vedbæk. Området er ideelt til en uddannelsesudgravning, fordi der tidligere er fundet genstande og sjældne grave med velbevarede skeletter fra jægerstenalderen.
Rudersdal vil være klar, når strømmen går17.9.2026 14:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, hvis strømmen går I længere tid? Rudersdal Kommune vil ruste borgerne bedre til en situation, hvor både vand, varme, mobil og internet kan blive påvirket.
Flere offentlige svømmetider i Birkerød Svømmehal11.9.2026 14:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september bliver der flere muligheder for offentlig svømning i Birkerød Svømmehal. Der bliver udvidet morgensvømning på hverdage og åbnet for offentlig svømning søndag morgen, efter at tiderne i kommunens svømmehaller er blevet fordelt på ny.
Første skridt på vejen mod Et Vildere Rudersdal9.9.2026 11:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra en invasiv plante i Maglemosen og en sjælden sommerfugl i Birkerød til naturen i Eskemose Skov og havbunden ud for Vedbæk. Nu sættes de første konkrete indsatser i gang under Rudersdals nye biodiversitetsstrategi.
Rudersdal hylder frivilligheden og årets prismodtagere7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige ildsjæle, unge ledere og nye talenter skal hyldes, når Rudersdal Kommune den 25. september inviterer til årets Frivilligfest på Mariehøj. Her skal årets prismodtagere på scenen og fejres for deres særlige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum